Angst er kroppens alarmsystem
Angst er i sig selv ikke farlig. Det er kroppens naturlige alarmberedskab. Problemet opstår, når alarmen aktiveres for ofte, for voldsomt eller i situationer, der ikke er farlige.
Forskellen på angstlidelser handler primært om:
- Hvad man er bange for
- Hvornår angsten opstår
- Hvordan man forsøger at håndtere den
Generaliseret angst (GAD)
“Den ene bekymring overtager den næste.” Sådan kan det føles for den, som har generaliseret angst. Alle mennesker prøvet i ny og næ at være bange eller mærke angst. Men hvis det fylder så meget, at det går ud over din livskvalitet, så kan der være tale om en reel lidelse, man skal have hjælp til.
Ved generaliseret angst er den ikke knyttet til én bestemt situation – den flytter sig fra emne til emne og det kan objektivt set både handle om stort og småt. Det kan være katastrofetanker, frygt for sygdom, krig, økonomi, skolen, arbejdet, din familie eller andet.
Som pårørende vil du nok opleve personen som overbekymret, i alarmberedskab og altid forberedt på det værste. Men for din kære føles det som et nødvendigt beredskab.
Typiske kendetegn:
- Konstant bekymring om mange forskellige ting (økonomi, helbred, familie, arbejde)
- Tankemylder og “hvad nu hvis”-scenarier, som kører igen og igen i hovedet
- Muskelspændinger, uro og søvnproblemer
- Svedeture, kvalme og hjertebanken
- Svært ved at slappe af
- Konstant alarmberedskab
- Koncentrationsbesvær
Social angst
“Hvad tænker de om mig?”
Social angst (kaldes også somme tider socialfobi) handler om at opleve stærk utryghed eller frygt i samvær med andre mennesker. Angsten opstår ofte i situationer, hvor man er bange for at blive vurderet, kritiseret eller lagt særligt mærke til – kendetegnet er netop frygten for at blive observeret i sociale situationer og at være overdrevet bekymret for, hvad andre tænker om én. Det kan udadtil minde om almindelig generthed, men det er en alvorlig tilstand som kan føre til meget isolation – for eksempel hvor man ikke er i stand til at arbejde eller studere.
Opmærksomheden kan komme til at vende sig indad, så man bliver meget optaget af sine egne kropslige reaktioner, bevægelser eller det, man siger. Man kan fx holde øje med, om man rødmer, ryster på stemmen eller siger noget forkert – og netop det intense fokus kan være med til at forstærke angsten.
Typiske kendetegn:
- Frygt for at blive vurderet, kritiseret eller ydmyget
- Undgåelse af sociale situationer
- Intens selvkritik efter samtaler eller social interaktion
- Fysiske symptomer som rødmen, sved, rysten
- Frygt for at drikke eller spise offentligt eller udføre bestemte handlinger, imens nogen hører det eller ser på
- Ubehag ved at henvende sig til fremmede eller tage telefonen, når et ukendt nummer ringer.
- Ubehag ved at tage ordet i en gruppe af mennesker
Panikangst
“Hvad hvis det sker igen?”
Et panikanfald er en pludselig og overvældende følelse af frygt eller stærkt ubehag. For nogle kan det føles så voldsomt, at de bliver bange for at dø, få et hjerteanfald eller miste kontrollen. Kroppens reaktioner kan være så intense, at det kan være svært at tro, at der “bare” er tale om angst.
Panikanfald kan opleves som om, de kommer helt ud af det blå og et centralt kendetegn er, at anfaldene vender tilbage. Oplevelsen af, at det kan ske igen, kan i sig selv skabe utryghed og fylde meget i hverdagen.
Tankerne kan komme til at kredse om, hvornår det næste anfald mon rammer, og hvad der kan udløse det.
Mange begynder at være særligt opmærksomme på kropslige fornemmelser, som de forbinder med tidligere anfald – for eksempel hjertebanken, åndenød, svimmelhed eller sveden. Hvis de mærker bare en lille ændring i kroppen, kan tanken hurtigt melde sig: “Hvad nu, hvis det er et nyt anfald på vej?”
Det kan føre til, at man forsøger at undgå situationer eller aktiviteter, der kan give lignende fornemmelser – som at blive forpustet eller få pulsen op. Undgåelsen kan føles tryg på kort sigt, men kan samtidig være med til at fastholde angsten og gøre hverdagen mindre fri.
Angsten er ofte rettet mod selve angsten og tanken “Hvad hvis det sker igen?” fylder for mange.
Typiske kendetegn:
- Pludselige panikanfald med meget stærkt ubehag eller intens frygt
- Hjertebanken, åndenød, svimmelhed
- Frygt for at miste kontrollen
- Bekymring for næste anfald
Agorafobi
“Jeg tør ikke være et sted, hvor jeg ikke kan komme væk.”
Har man agorafobi, har man en ekstrem og stærk frygt for at opholde sig steder, som er svære at slippe hurtigt væk fra igen. Det kan fx være biografer, toge, større menneskemængder eller åbne pladser. Agorafobi har nogle overlap med panikangst, fordi man også ser tendens til angst for angsten eller angst for, at det sker igen. Lavpraktisk kan det betyde, at man bliver begrænset i at gøre nogle ting, fordi man er bange for ikke at kunne slippe væk, hvis der går noget galt.
Typiske kendetegn:
- Frygt for steder med mange mennesker
- Undgår offentlig transport, indkøbscentre, forsamlinger og kan generelt begrænse daglige aktiviteter og gøremål
- Kan føre til isolation i hjemmet
- Trykken for brystet
- Hjertebanken og åndenød
- Svimmelhed og rysten
Klaustrofobi
“Jeg kan ikke holde ud at føle mig fanget.”
Har man klaustrofobi, har man en stærk frygt for lukkede eller trange rum, hvor man oplever, at det kan være svært at komme ud. Det kan være elevatorer, tunneller, fly, MR-scannere eller små rum uden let adgang til en udgang. Frygten skyldes ofte en oplevelse af at miste kontrollen eller ikke kunne slippe væk. I hverdagen kan det føre til, at man undgår bestemte transportformer eller situationer, selvom de er nødvendige.
Typiske kendetegn:
- Frygt for lukkede eller trange rum
- Undgår elevatorer, fly, tunneller eller små rum
- Oplevelse af at være fanget eller miste kontrollen
- Hjertebanken og åndenød
- Svimmelhed og svedeture
- Kan udløse panikanfald
Akrofobi
“Jeg er bange for at være højt oppe.”
Har man akrofobi, har man en intens frygt for højder. Angsten kan opstå, selv om man er et sted, hvor der ikke reelt er fare, som på en altan, en trappe eller en bro med gelænder. Mange oplever en stærk fornemmelse af at miste balancen eller frygter at falde, hvilket kan føre til, at de helt undgår steder med højdeforskelle. Det kan begrænse både fritidsaktiviteter, rejser og dagligdags gøremål.
Typiske kendetegn:
- Frygt for højder og højdeforskelle
- Undgår broer, udsigtspunkter, altaner eller høje bygninger
- Følelse af usikkerhed eller tab af balance
- Svimmelhed og rysten
- Hjertebanken og åndenød
- Kan begrænse daglige aktiviteter, sociale situationer og rejser
Helbredsangst
“Hvad hvis jeg er alvorligt syg?”
Når man har helbredsangst, fylder tanken og frygten om at fejle noget eller risikoen for at få en alvorlig sygdom i så høj grad, at det er sygeligt og ude af proportioner. Bekymringerne tager overhånd og det er ikke muligt at stoppe med at tænke på risikoen og bekymringerne. Mange vil opleve at være så optaget af kroppen, at man konstant tjekker ting på den – fx puls, hjerteslag og fornemmelser i kroppen. Nogle bliver også optaget af at læse om sygdomme og symptomer for at tjekke, om det mon passer på dem selv, imens andre slet ikke tør læse noget, fordi de bliver så bange for det, de læser. Man kan risikere at blive isoleret, fordi man er bange for at komme i smittefare ude blandt andre.
Typiske kendetegn:
- Overdreven opmærksomhed på kropslige symptomer
- Gentagne lægebesøg – eller det modsatte: undgåelse af lægebesøg af frygt for et eventuelt negativt svar
- Ekstremt behov for research på forskellige sygdomme
- Katastrofetolkning af normale fornemmelser
- Overdreven frygt for smitte
- Frygt for bivirkninger ved indtagelse af medicin
- Søvnproblemer og koncentrationsbesvær fordi tankerne kører rundt
Angst på tværs
I ovenstående er forskellige typer af angst blevet gennemgået som selvstændige lidelser. Men angst kan også være et centralt symptom ved mange andre psykiske sygdomme som for eksempel PTSD, spiseforstyrrelse og OCD. Samtidig kan man også opleve at have flere angstlidelser samtidig, eller man kan have flere psykiatriske diagnoser på samme tid. Når man har flere psykiatriske diagnoser på samme tid, hedder det komorbiditet. Det er meget normalt at se, at angst også optræder sideløbende med fx depression eller autisme.