Når et barn er 7 og 14 år og skal indlægges i børne- og ungdomspsykiatrien, bliver en forælder ofte indlagt sammen med barnet.
Det betyder, at du som forælder pludselig ikke kun skal forholde dig til dit barns sygdom, men også til en helt ny hverdag på et psykiatrisk afsnit.
Mange forældre beskriver, at det tager tid at finde sig til rette, når de er medindlagt. Her er nogle af de ting, der kan være gode at vide på forhånd.
Det er normalt, at det kan føles mærkeligt at bo sammen med sit barn på et hospitalsværelse
Under medindlæggelsen bor du sammen med dit barn på et lille værelse.
For mange er det en uvant situation.
Man er tæt sammen døgnet rundt uden at kunne trække sig ind i et køkken eller på et andet værelse. Samtidig kommer og går personalet, vagterne skifter, og mange nye mennesker bliver en del af jeres hverdag.
Derfor kan den første tid være præget af usikkerhed. Både du og dit barn skal lære afsnittet, medarbejderne og de nye rutiner at kende. Det er helt normalt, at det kan tage tid.
Tiden kan gå langsomt
Mange forældre kan opleve, at de ofte føler, at de “bare sidder og venter”.
Der kan være perioder, hvor dit barn er sammen med personalet, eller hvor der ikke er planlagt samtaler eller aktiviteter for dig.
Nogle forældre beskriver det som en slags “bootcamp”, hvor de lærer nyt om deres barn og får nye redskaber. Andre oplever nærmere at være en slags “indsat”, fordi de er bundet til afsnittet og skal spørge personalet om hjælp til selv små ting. Begge oplevelser er helt normale.
Fordi ventetiden på et psykiatrisk afsnit kan være lang, og fordi det kan være helt essentielt for pårørende at give sig selv små pauser ind imellem, kan du med fordel medbringe små aktiviteter, du kan foretage dig. Det kan for eksempel være, at du har gavn af at kunne:
- Læse en bog
- Høre musik i dine høretelefoner
- Strikke
- Lægge en kabale
- Løse en sudoku eller kryds og tværs
Du er stadig dit barns vigtigste tryghed
Selvom personalet har ansvaret for behandlingen, har du stadig en vigtig rolle under indlæggelsen.
Du er den person, dit barn allerede kender og har en relation til. Det betyder, at du er med til at skabe en forbindelse til familien og livet uden for afsnittet.
Afsnittet forsøger også så vidt muligt at bevare den øvrige kontakt til hjemmet. Søskende og bedsteforældre kan typisk besøge afsnittet, og mange børn kommer hjem på weekend.
Sig til, hvis du har brug for at tale med nogen
Det er almindeligt at holde spørgsmål eller bekymringer for sig selv, fordi personalet har travlt.
Men hvis der er noget, du er usikker på, eller hvis der er sket noget, som fylder meget for dig, er det vigtigt at række ud. Det kan være en stor belastning at være medindlagt, og du behøver ikke stå alene med dine tanker undervejs.
Du kan tale med dit barns kontaktperson eller tage emnet op ved en af de planlagte behandlersamtaler med psykologen eller lægen. Du kan også aftale et kort møde med personalet, hvis der er behov for det.
Du ser noget, personalet ikke nødvendigvis ser
Når du er medindlagt, er du sammen med dit barn på værelset på en måde, personalet ikke er.
Måske lægger du mærke til, at dit barn bliver meget uroligt om aftenen. At der opstår konflikter, når I er alene. Eller at barnet fortæller dig noget, som ikke kommer frem i samtalerne med personalet.
Personalet kan ikke se, hvad der foregår på værelset bag en lukket dør. Derfor er dine observationer en vigtig del af det samlede billede af, hvordan dit barn har det.
Derfor: Hvis der er noget, du synes, at personalet bør vide, så fortæl det til kontaktpersonen eller tag det med til næste behandlersamtale.
Vær opmærksom på, hvor du må opholde dig
På nogle døgnafsnit må forældre ikke opholde sig i fællesarealerne. Det kan virke mærkeligt, hvis du gerne vil være tæt på dit barn. Men fællesarealerne er først og fremmest de unges rum.
Nogle børn og unge kan have svært ved overhovedet at gå ind i fællesstuen, hvis der sidder andre patienter. Så hvis der også sidder forældre, kan det gøre det endnu sværere for dem at bruge fællesarealet.
Hvis du er i tvivl om, hvor du må opholde dig, eller hvilke regler der gælder på netop jeres afsnit, så spørg personalet. Reglerne bliver som regel gennemgået ved indlæggelsen.
Vær forberedt på, at der gælder andre regler på afsnittet
Hvis du er medindlagt med dit barn, kan det komme bag på dig, hvor mange praktiske regler der er på afsnittet.
Du kan for eksempel sandsynligvis ikke selv gå ud i køkkenet for at hente et glas vand, lave mad eller tage noget fra køleskabet. Køkkenet er aflåst, og hvis du skal derud, skal en medarbejder følge med. Det skyldes blandt andet regler om sikkerhed og hygiejne.
Mange forældre får lyst til selv at lave noget mad til deres barn. Men det er som udgangspunkt ikke muligt. Hvis I har mad med hjemmefra, kan personalet til gengæld ofte hjælpe med at varme den, men de har ikke mulighed for at stå i køkkenet og lave mad sammen med jer.
Husk, at du også selv er midt i en proces
Medindlæggelsen er en periode, hvor mange forældre selv udvikler sig.
Man opdager måske nye sider af sit barn. Man prøver nye måder at reagere på. Og man får øje på små fremskridt – både hos barnet og hos sig selv.
Det kan være krævende. Men det kan også blive starten på en ny forståelse af, hvad netop jeres familie har brug for.
Det er helt normalt at have blandede følelser
Det kan vække mange forskellige følelser, når dit barn bliver indlagt, og du skal være medindlagt eller overlade en del af ansvaret til personalet.
For nogle kan det være en lettelse, at der nu er fagpersoner, som tager over, og at man ikke længere står alene med ansvaret. For andre kan det føles grænseoverskridende at skulle give slip og lade andre tage sig af ens barn.
Og for mange forældre er det begge dele på én gang.
Du kan godt føle lettelse over, at dit barn får hjælp, samtidig med at det gør ondt at give slip. Begge reaktioner er helt almindelige – og de kan godt eksistere side om side.
Spørgsmål om medindlæggelse
Hvad betyder medindlæggelse?
Når du er medindlagt, er du sammen med dit barn døgnet rundt på det afsnit, hvor dit barn er indlagt. Det kan være udfordrende både for dig og dit barn at være sammen hele døgnet på så lidt plads. Men det kan også være utrolig givtigt for både dig, dit barn og personalet.
På afsnittet nævner de ‘miljøpersonale’ – hvad er det?
Hvis du hører ordet ’miljøpersonalet’ refererer det til det personale, der er omkring dit barn på afsnittet. Miljøpersonalet vil typisk være dem, der vejleder dig i, hvad du skal vide som medindlagt forælder. Helt konkret er det sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter, der er miljøpersonale i psykiatrien.
Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl om arbejdsgange eller regler på afsnittet?
Hvis du vil vide, hvordan noget helt konkret fungerer på det afsnit, hvor du er medindlagt, kan du spørge dit barns kontaktperson eller miljøpersonalet. Du kan også bede om afsnittets husorden. Her er det beskrevet, hvordan det helt nøjagtigt fungerer på dit barns afsnit, og hvilke regler, der er.
Skal jeg være medindlagt under hele mit barns indlæggelse?
Nogle forældre er medindlagt under hele barnets indlæggelse. Andre kun i begyndelsen. Det hænder også, at forældre samarbejder om at dele opgaven imellem sig. Der findes ikke én rigtig måde at gøre det på, og der er rig mulighed for at finde en løsning, der passer til dig og din familie.
Hvor længe er man typisk indlagt?
Er dit barn indlagt på et intensivt eller åbent døgn- og dagafsnit, vil indlæggelsen typisk vare mellem 8 og 12 uger. På akutafsnit varer indlæggelserne typisk få dage.
Hvad kan du selv få ud af at blive medindlagt?
Som forælder får du mulighed for at få hjælp og sparring til de problemer, dit barn og du oplever. Det er helt normalt, hvis du har følt dig isoleret og alene om opgaven. Men fordelen ved en medindlæggelse er netop, at der nu er professionelle fagpersoner, der kan støtte og vejlede dig døgnet rundt. Samtidig lærer du at forstå og håndtere, hvis dit barn selvskader eller har andre krisesymptomer.