Anerkend, at I ser situationen forskelligt – ikke at den ene tager fejl
Du har måske en anden opdragelse i bagagen end den, dit voksne barn har valgt for sit eget barn. Det kan gøre, at I ser meget forskelligt på, hvad barnebarnet har brug for. For eksempel om der skal stilles flere eller færre krav. Prøv at møde uenigheden med nysgerrighed frem for at insistere på, hvem der har ret. Spørg nysgerrigt: “Hvad er jeres tanke bag det?” i stedet for at sige, hvad du selv ville gøre.
Det er vigtigt at møde sit voksne barn med en åbenhed og nysgerrighed. Forsøg at se jeres forskellighed som en måde at bringe nye vinkler og ideer ind. Men prøv at undgå at være fordømmende over for dit voksne barn og hans eller hendes måde at gøre tingene på.
Del ikke din tvivl om diagnosen med barnebarnet
Er du i tvivl om en diagnose eller usikker på, om barnebarnet “bare” er en almindelig dreng eller pige, så hold den tvivl for dig selv over for barnet. Uenighed, der bliver synlig for barnebarnet, kan skabe utryghed og loyalitetskonflikter, som barnet ikke skal bære. Hvis du vil dele din tvivl, så gør det enten med en ven eller veninde uden for familien, eller med dit voksne barn, når I er alene. Der ligger meget forarbejde, før en diagnose stilles. Så går du ind i den snak med dit voksne barn, så forsøg at være nysgerrig, anerkendende og åben for, at det ikke er sikkert, du har ret.
Sig det direkte til dit voksne barn – ikke bag om ryggen
Er du bekymret for en beslutning om for eksempel medicin eller skoleforløb, så tag samtalen direkte med dit voksne barn. Undgå at lufte din uenighed over for andre i familien eller den fælles omgangskreds. Det kan svække tilliden og gøre det sværere for jer at finde en fælles vej. Tager du samtalen direkte med dit voksne barn, så forsøg at gøre det med en nysgerrig tilgang og uden tanken om, at du har ret.
Spørg, hvad der ville hjælpe – i stedet for at insistere på en løsning
Er du uenig i en beslutning, dit voksne barn har taget om barnebarnet, kan det være fristende at forklare, hvad du selv ville gøre anderledes. Men ofte har dit voksne barn allerede brugt meget energi på at nå frem til beslutningen – måske efter møder med skole, kommune eller behandlere. At skulle forsvare den over for sine egne forældre oveni kan føles som en ekstra belastning.
Prøv i stedet at spørge: “Hvad ville hjælpe dig lige nu?” Det kan være, dit voksne barn har brug for at få praktisk hjælp, blive lyttet til, eller få at vide, at du bakker op – selv hvis du ikke er helt enig. På den måde bliver du en støtte i en svær beslutning, i stedet for endnu en stemme, dit voksne barn skal forholde sig til.