En af de største udfordringer for mange pårørende er, at deres kære ikke selv mener, at der er noget galt. Måske oplever du, at personen har ændret adfærd, fortæller om ting, som andre ikke oplever eller andre tydelige symptomer. Alligevel afviser han eller hun, at der er brug for hjælp.
Det kan være svært at forstå. Men manglende sygdomsindsigt er meget almindeligt ved skizofreni og er ofte en del af selve sygdommen.
Hvorfor kan man ikke selv se, man er syg?
For mange mennesker med skizofreni føles hallucinationer og vrangforestillinger virkelige. Hvis man er overbevist om, at andre overvåger én, eller man hører stemmer, som virker lige så virkelige som almindelige samtaler, kan det være svært at forstå, hvorfor andre kalder det symptomer på sygdom.
Det betyder ikke, at personen er stædig eller nægter at lytte. Sygdommen kan påvirke evnen til at erkende, at de oplevelser, man har, skyldes en psykisk lidelse. Og det kan være utrolig svært at forstå, at det man oplever som fuldstændig ægte, ikke findes hos andre.
Sygdomsindsigten kan også ændre sig over tid. Nogle oplever, at de får større forståelse for sygdommen, når de kommer i behandling, mens andre kan miste sygdomsindsigten igen i perioder med forværring.
Hvornår skal du søge hjælp?
Hvis den, du holder af, bliver svært psykotisk, ikke kan tage vare på sig selv eller bliver til fare for sig selv eller andre, er det vigtigt at reagere. I sådanne situationer kan det være nødvendigt at kontakte egen læge, behandlingspsykiatrien, politiet eller psykiatrisk skadestue. Også selv om personen ikke selv ønsker det.
Som pårørende kan det være en svær beslutning. Mange oplever skyldfølelse og føler det som et tillidsbrud. Men nogle gange er hjælp nødvendigt for at beskytte personen, indtil sygdommen er under bedre kontrol.
Hvad kan du gøre som pårørende?
Undgå at gøre samtalen til en diskussion
Når du er bekymret, er det naturligt at forsøge at overbevise personen om, at der er brug for hjælp. Men hvis personen oplever sine symptomer som virkelige, fører diskussioner sjældent til enighed.
Du skal ikke lade som om, du deler personens oplevelse. Du kan godt være ærlig om, at du ser situationen anderledes. Samtidig kan du vise forståelse for, at oplevelsen er virkelig for personen, og at det kan føles meget skræmmende.
Det kan for eksempel være mere hjælpsomt at sige: “Det lyder virkelig ubehageligt, at du har det sådan,” end at forsøge at bevise, at oplevelsen ikke passer.
Når personen føler sig mødt med respekt, bliver det ofte lettere at bevare kontakten – også selv om I ikke er enige.
Tal om hjælp frem for diagnose
Nogle mennesker er ikke parate til at tale om skizofreni eller psykisk sygdom. Til gengæld kan de godt tale om, at de sover dårligt, føler sig utrygge eller har svært ved at klare hverdagen.
Hvis samtalen tager udgangspunkt i de problemer, personen selv oplever, kan det være lettere at tale om, hvordan de kan afhjælpes. Det kan være første skridt mod at tage imod hjælp.
Husk også dig selv
Når en person med skizofreni ikke selv oplever at være syg, kan det være svært at vide, hvor meget du skal gøre, hvad du skal gøre og hvornår du skal videregive ansvaret. Mange pårørende bruger meget energi på at holde øje med, hvordan personen har det, forsøge at forebygge tilbagefald eller finde den rigtige måde at sige tingene på. Med tiden kan det føre til, at dine egne behov kommer i baggrunden.
Det er naturligt at ville hjælpe én, man holder af. Men du kan ikke alene få et andet menneske til at få sygdomsindsigt eller tage imod behandling. Hvis du oplever, at du konstant føler dig bekymret, har svært ved at slappe af eller tilsidesætter dit eget arbejde, familieliv eller helbred, kan det være et tegn på, at situationen er blevet for belastende.
Derfor er det vigtigt, at du også passer på dig selv. Det kan være en hjælp at dele dine bekymringer med mennesker, du har tillid til, eller søge rådgivning hos en pårørendeforening eller andre, der kender til psykisk sygdom. Mange oplever også, at det gør en forskel at holde fast i aktiviteter og relationer, der giver energi og et pusterum fra bekymringerne.
At passe på dig selv er ikke det samme som at svigte den, du holder af. Tværtimod kan det gøre dig bedre i stand til at være en stabil støtte på længere sigt.