Mange pårørende begynder stille og roligt at overtage mere og mere ansvar. Det sker ofte af kærlighed, frygt eller fordi systemet er uoverskueligt. I nogle situationer kan det også være strengt nødvendigt, at nogen tager over, fordi ens kære ikke er i stand til at tage vare på sig selv – men her skal I overveje at søge hjælp hos kommunen og fordele ansvaret i omgangskredsen.
Når du overtager for meget, kan det på sigt øge din egen belastning som pårørende og skabe ubalance i jeres relation.
Her kan du læse mere om de tre støtteniveauer og få en konkret guide til at finde balancen.
De tre støtteniveauer
Niveau 1: Emotionel støtte
Du lytter, anerkender og er til stede. Et eksempel på det kan være at sige: “Jeg kan godt høre, det er svært. Jeg er her.” Her hverken løser eller overtager du ansvaret – du er der bare med din kære.
Niveau 2: Praktisk støtte
Her hjælper du med struktur, overblik eller praktiske opgaver – men din kære deltager selv. Det kan fx være, at I ringer til lægen sammen, handler ind og støvsuger sammen eller planlægger ugens gøremål sammen. Nøgleordet her er, at I gør det sammen.
Niveau 3: Overtagelse
Her gør du tingene for din nærtstående. Du ringer til lægen uden din kære. Du handler ind og laver mad. Du holder styr på aftaler og lægetider.
Det her niveau kan være nødvendigt i perioder, men det bør være midlertidigt. Fortsætter behovet, er I nødt til at finde en løsning, så du ikke skal stå med så meget som pårørende.
Små justeringer, der giver mere balance
Efter noget tid kan det være, du begynder at kunne mærke en træthed, en kortere lunte eller noget tredje. Det kan være, du får en følelse af, at alt hviler på dig, du bliver irriteret over, at din kære ikke “tager sig sammen”, du tør ikke give slip af frygt for konsekvenserne, eller måske er du begyndt at gøre ting frem for at spørge først. Det kan være tegn på, at du er begyndt at overtage for meget.
Herunder får du nogle råd til, hvordan du kan justere i din måde at handle på, så der kommer mere balance.
1. Stil spørgsmål i stedet for at handle
Prøv at lægge det mere op til din kære. Hvis der skal ringes til lægen, så prøv at sige “Hvordan vil du helst gribe det an? Skal jeg sidde ved siden af?” frem for at sige “jeg ringer til lægen.”
2. Lav aftaler frem for at tage over
Hvis det er muligt, så forsøg at lave aftaler om, hvornår din kære skal gøre hvad, og skriv det ned sammen. På den måde kan du måske undgå at skulle minde din kære om forskellige ting og i stedet have tydelige aftaler om, hvad han eller hun skal.
3. Øv dig i at tolerere ubehag
Det kan være meget ubehageligt at stå på sidelinjen og se ting ske på måder, man ikke selv ville have gjort. Det er en øvelse at gøre plads til, at ting bliver gjort anderledes og ikke fejlfrit – og det skal man vænne sig til for at kunne slippe kontrollen.
4. Sæt kærlige grænser
Mange pårørende kan få en følelse af, at de skal kunne klare alt og altid stå til rådighed. Men det er ikke tilfældet. Det er okay at sætte grænser og passe på dig selv. Du kan sige: “Jeg vil gerne støtte dig, men jeg kan ikke tage ansvar for det her. Jeg hjælper dig gerne med at finde en løsning.”
Mange har svært ved at sætte grænser eller give ansvaret tilbage til ens kære. Men det er en vigtig og nødvendig del af rejsen mod bedring, da det er med til at give ens kære selvtillid og kontrol. Det kan dog ofte føre til konflikter. Derfor er det værdifuldt at have nogle rolige, åbne samtaler løbende om, hvilke grænser der kommer til at blive sat og hvilket ansvar ens kære får – men også hvorfor og hvad det konkrete formål med det er. Somme tider er konflikter også uundgåelige. Her kan det være nødvendigt at holde ud og for én selv tænke på formålet med den situation, I står i.
Recovery kræver selvstændighed
En vigtig del af bedring for din kære er at genopbygge sin handleevne, selvtillid, ansvarsfølelse og identitet. Hvis du ikke øver dig i at lade din kære tage noget af ansvaret, så kan du ubevidst komme til at fratage ham eller hende muligheden for at vokse.
Små justeringer kan hjælpe på jeres balance og din følelse af at stå for alt. Prøv at stille dig selv følgende spørgsmål:
- Hvad gør jeg i dag, som min kære faktisk kunne gøre selv – måske langsommere eller mindre perfekt?
- Hvad ville der ske, hvis jeg trak mig 10 % tilbage?
- Hvad er jeg bange for, hvis jeg slipper lidt?
Din opgave som pårørende er at støtte – ikke redde. Du må gerne være en stabil base. Men du hverken kan eller skal være hele fundamentet.