Det kan være svært at finde frem til den rigtige hjælp. Her er en guide til nogle af de mest almindelige tilbud om hjælp og støtte.
Få akut hjælp, når det brænder på
Når stemmerne, angsten eller tristheden trænger sig på hos den syge, kan der være brug for nogen at tale med eller et sted, hvor man kan slappe af og få ro i hovedet. Nogle kommuner har et nummer, man kan ringe til, eller et sted man kan tage hen døgnet rundt uden forudgående aftale. Vent ikke til behovet opstår. Undersøg på forhånd, hvad din kommune tilbyder. Det giver tryghed at vide, hvor der er hjælp at hente. Spørg sagsbehandleren, eller søg efter ”akut hjælp psykisk sygdom” på kommunens hjemmeside. Hvis symptomerne er alvorlige og den syge har brug for akut psykiatrisk behandling, skal man tage på psykiatrisk skadestue.
Få mere koordineret hjælp
Regionen og kommunen skal samarbejde og koordinere hjælpen til den syge. Det sker typisk på et netværksmøde op til udskrivning. Hvis du har overskud til det, kan du bidrage til koordinationen ved at deltage i møder og sikre, at vigtig information går videre til de rigtige myndigheder og behandlere. Du kan også invitere kontaktpersoner og sagsbehandlere med til møder, de ellers ikke kender til.
Få hjælp til misbrug
Alle kommuner tilbyder hjælp med at komme ud af misbrug, men det kan være svært at finde en behandling, der behandler sygdom og misbrug samtidig og sammenhængende. Der findes tilbud i flere kommuner, men nogle gange er du som pårørende nødt til selv at finde og foreslå et bestemt tilbud for sagsbehandleren. Du må gerne kontakte tilbuddet og evt. besøge det, inden du foreslår det for sagsbehandleren. Nogle tilbud er private, men hvis sagsbehandleren godkender dit forslag, betaler kommunen.
Få støtte der hjemme
Bostøtte – hjælp og støtte i hjemmet – er en vigtig hjælp for mange med psykisk sygdom. Hvilken og hvor meget hjælp bliver besluttet af sagsbehandleren på baggrund af en udredning om den syges behov og mål samt en handleplan. Du kan spille en vigtig rolle i udredningen. Fortæl grundigt, hvordan du kender den syge, og hvad du mener, han har brug for og gerne vil opnå. Hvis du oplever, at den syges behov ændrer sig, så fortæl det til sagsbehandleren. Og hvis kommunen vil ændre eller reducere hjælpen, så spørg ind til, hvad der konkret har ændret sig for den syge, siden I lavede aftalen.
Få aflastning
Kommunen skal tilbyde aflastning til forældre med ansvar for et barn med psykisk sygdom. Det kan fx foregå ved, at barnet bliver passet nogle timer af en aflastningsfamilie eller en institution en dag om ugen eller hver anden weekend. Søg efter ”aflastning” på kommunens hjemmeside.
Hjælp til dig som pårørende
Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe dig og andre pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet. Det kan være en stor hjælp for pårørende, der er tvunget til at bruge meget tid på at finde rundt i og koordinere imellem kommunens tilbud. Nogle kommuner kan også tilbyde kurser for pårørende eller hjælpe med at finde frem til hjælp og støtte fra frivillige foreninger. Søg på kommunens hjemmeside efter hjælp til pårørende eller lignende.
Få hjælp til at finde arbejde
Der er et hav af regler og ordninger, der handler om arbejde for mennesker med psykisk sygdom. Det er jobcentrets og ikke dit ansvar at kende reglerne og finde det bedste tilbud til den syge. Men du kan gå med til møderne og spørge ind til, om der er beskæftigelsesordninger, der egner sig særligt godt til mennesker med psykisk sygdom. Og du kan invitere behandlere, der kender den syge, med til møderne.
Husk samtykke
Hvis den syge er voksen og myndig, er det ham eller hende, der bestemmer, hvilken rolle du som pårørende kan spille i sagen. Med en decideret fuldmagt kan du være såkaldt partsrepræsentant. Så kan du modtage informationer, tale og korrespondere på den syges vegne og gå til møder med sagsbehandlere osv. Som bisidder går du ”bare” med til møder. Du har altid ret til at oplyse kommunen om noget, der bekymrer dig.