Skip to content

Se alt indhold

Depression

Overlægens råd: Når din kære har en depression

Afmagt, frustration og bekymring. Det er nogle af de følelser, som mange pårørende oplever, når deres nærtstående har en depression. Maj Vinberg, som er speciallæge i psykiatri, giver her tre gode råd til, hvordan du som pårørende kan støtte din kære og undgå selv at brænde ud.

Få råd fra en læge om depression

Bevar roen ved symptomer

Som pårørende kan man godt blive bekymret, når der pludselig er tegn, som kunne tyde på en ny depression, fortæller Maj Vinberg. Det er vigtigt, du bevarer roen.

”Det behøver ikke altid være en ny depression, der er på vej. Men det er godt og vigtigt at italesætte det på en god måde, hvis du bemærker, at noget ændrer sig. Hvis din kære for eksempel har aflyst en aftale med dig et par gange, kan du spørge nysgerrigt og undersøgende til, hvordan han eller hun har det. Det er bare vigtigt, du ikke bebrejder vedkommende, men holder det til de oplevelser, du selv har,” uddyber Maj Vinberg.

En strategi i familien, når depressionen er aktiv

Ifølge Maj Vinberg, kan det være godt at lave en strategi iblandt pårørende, som man kan bruge, når depressionen er aktiv. Det vil sige et slags familieråd, hvor de forskellige roller tydeliggøres; hvem gør for eksempel hvad under en indlæggelse – en passer hunden, en tager sig af boligen og så videre.

”Det kan ofte bidrage med en ro, fordi du ved, hvad din egen rolle er i forhold til din nære med depressionen. Samtidig vil du nemmere kunne slippe ansvarsfølelsen over for de ting, de andre står for. På den måde kan man aflaste hinanden, få talt sammen og dermed også hjælpe din kære med depressionen,” fortæller Maj Vinberg.

Hvis ens mor for eksempel har en depression, kan det ifølge Maj Vinberg være en god ide at lave en strategi med den øvrige familie og andre i omgangskredsen, hvor man fordeler rollerne.

”Det er rigtig godt at være åben og ærlig med, hvilken rolle man kan være i som pårørende. Aftal hvem der gør hvad, og hjælp til de steder, hvor du føler, du kan. På den måde passer I både på jer selv, hinanden og jeres kære,” siger Maj Vinberg.

Det kan være, at én er god til at forstå systemet og finde rundt i aftaler og behandlinger. Så er en anden måske god til at få jeres nærtstående med ud og røre sig på en gåtur. Imens er en tredje måske god til at få ordnet de praktiske ting i hjemmet.

I forlængelse af strategien, kan I også tale om det at stå til rådighed.

”Det er godt at stå til rådighed. For eksempel kan du tilbyde din nærtstående med depressionen at køre ham eller hende til psykolog eller lægen. Du kan også tilbyde at tage med til samtalen, hvis vedkommende vil have det,” siger Maj Vinberg og fortsætter: ”Men selvfølgelig skal I også tage hensyn til, at alle har en hverdag. Man kan ikke altid kan stå til rådighed. Derfor er det en god ide at snakke sammen om det også.”

Ræk ud og tag imod hjælp

Som pårørende er det godt at søge hjælp og rådgivning, så man ikke går alene med tanker, følelser og bekymringer.

”Det er vigtigt at søge hjælp. Det kan foregå på flere måder,” fortæller Maj Vinberg og uddyber: ”Hvis du har to venner, du taler godt med, og hvor du ved, du kan få god støtte og forståelse, så træk på dem. Måske kan det også gavne dig at cykle eller løbe en lang tur. Der er også mange, som har glæde af at dele deres tanker og følelser med andre, som forstår, hvad de går igennem. Der er foreninger som Bedre Psykiatri gode, fordi du kan komme i samtalegrupper, hvor du netop møder andre pårørende. Det er ofte væsentligt, at du ikke går alene med spørgsmål og bekymringer, og at du finder den hjælp, du har brug for, for at undgå den afmagt og frustration, der kan opstå.”