Som pårørende kan det være meget nedslående, når den, der er syg, bliver afvist i akutmodtagelsen. Særligt hvis man selv har været med til at motivere ham eller hende til at søge hjælp. Men afvisningen betyder ikke, at man ikke kan få hjælp. Den betyder, at personalet vurderer, at en indlæggelse ikke er nødvendig eller den bedste løsning.
Mange mennesker med psykisk sygdom og pårørende har den opfattelse, at de er blevet afvist, fordi der ikke var tilstrækkeligt plads på afdelingen. Det er et stort problem i psykiatrien, at der ikke er sengepladser og ansatte nok, men akutmodtagelsen må ikke afvise nogen alene på grund af pladsmangel.
På denne side får du viden om, hvorfor man kan blive afvist i psykiatrisk akutmodtagelse, og råd om hvad du kan stille op i situationen.
I videoen herunder får du vores råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.
Hvorfor bliver man ikke tilbudt indlæggelse?
Når den, der er syg, kommer ind i akutmodtagelsen, vurderer personalet personens tilstand. De vurderer blandt andet, om personen er selvmordstruet eller til fare for sig selv eller andre. Herefter afgør de, om en akut indlæggelse er den bedste løsning.
Hvis det ikke er tilfældet, får personen at vide, hvad han/hun skal gøre i stedet. Ofte lyder beskeden, at den syge skal henvende sig til egen læge og derfra få en henvisning – for eksempel til psykiatrien.
Afvisningen betyder altså ikke, at man ikke kan få hjælp. Men den betyder, at personalet vurderer, at en indlæggelse ikke er nødvendig eller den bedste løsning.
Hvad kan I gøre, hvis I bliver afvist i psykiatrisk akutmodtagelse?
På afdelingen
Spørg ind, hvis du har overskuddet
Når den, der er syg, får at vide, at personen ikke kan blive indlagt med det samme, kan du som pårørende spørge ind til, hvad de anbefaler i stedet, og hvad I skal gøre herefter.
Det er ofte lettere sagt end gjort, da man måske er skuffet eller frustreret og derfor ikke kan komme på alle de spørgsmål, man gerne vil stille. Men hvis du har overskuddet, kan det være en god idé at spørge ind, så du kan holde overblikket og hjælpe personen videre.
Forklar dine bekymringer
Som pårørende kan du have nogle reelle bekymringer for, hvad der sker, når I tager hjem fra akutmodtagelsen igen.
Hvis du ikke længere tør tage ansvar for den, du er pårørende til, eller ikke er i stand til at være der for personen, så sig det. Måske kan det få personalet til at genoverveje situationen, og ellers kan de måske berolige dig eller sørge for at hjælpe dig videre.
Hvis jeres besøg på akutmodtagelsen kommer efter, at du i længere tid har forsøgt at motivere personen til at få hjælp, kan det være svært at tro på, at han/hun bare vil gå til egen læge dagen efter. Den bekymring kan også være god at dele med personalet.
Når I er taget derfra
Besøg egen læge
I de fleste tilfælde er næste skridt til at få hjælp, at den, der er syg, i stedet tager til egen læge. Lægen laver så en henvisning til psykiatrien, en psykiater eller en psykolog, hvor han eller hun kan få tilbud om hjælp og behandling mod en egenbetaling på 40%. Hvis den, du er pårørende til, ikke vil til lægen, kan du forsøge at motivere personen til det.
Du kan desuden tage med, hvis personen ønsker det, og hjælpe med at få en henvisning.
Kontakt Bedre Psykiatri eller Psykinfo
Der er mange følelser på spil, når man står i akutmodtagelsen, og bliver bedt om at tage hjem igen. Af og til kan det være svært at samle hovedet om, hvad det nu for eksempel var, lægen sagde. Og måske fik man ikke stillet de spørgsmål, man ville i situationen.
Din regionale Psykinfo kan rådgive dig specifikt om behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner.
Find din lokale Psykinfo her:
Lyt og vær forstående
Den syge kan opleve afvisningen som et nederlag, og som pårørende er det vigtigt, at du lytter til, hvad personen har at sige. Fortæl, at du forstår personen, og at du også er skuffet.
Når I er på samme hold, føler den syge sig ikke alene, og det bliver lettere at bearbejde skuffelsen og motivere den syge til at søge hjælp.
Pas på dig selv
Den, der er syg, kan opleve afvisningen som et nederlag, og som pårørende er det vigtigt, at du lytter til, hvad han eller hun har at sige. Selvom det kan være hårdt at være rummelig og lyttende, når du også selv er påvirket af situationen, er det ofte det bedste greb. Fortæl, at du forstår skuffelsen, og at du også er skuffet. Når I er på samme hold, føler den, du er pårørende til, sig ikke alene, og det bliver lettere at motivere til at søge hjælp
Som pårørende kan det føles som et hårdt slag, når du forsøger at få hjælp til den syge, og det ikke lykkes. Det er vigtigt, at du tager hånd om dig selv, så du ikke ender med at knække på grund af presset. Forsøg for eksempel at give dig selv små pauser i hverdagen, og klæd dig på med viden om at håndtere kriser.
Få rådgivning
Du er også altid velkommen til at kontakte Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning, som kan støtte dig og hjælpe dig videre.
Hvis du vil klage
Vi anbefaler, at du i første omgang taler med afdelingslægen, hvis du er utilfreds med hjælpen i akutmodtagelsen. Men du har også mulighed for at klage over behandlingen til Styrelsen for Patientklager. Det gør du ved at udfylde en formular på borger.dk.
På Styrelsen for Patientklagers hjemmeside kan du se en video, som forklarer klageprocessen og læse mere om, hvordan den foregår.
Hvis du vil have rådgivning om dine rettigheder, og hvordan du klager over behandlingen, kan du desuden kontakte en patientkontoret i din region og tale med en patientvejleder. Find dem her: