Skip to content

Se alt indhold

Hverdagen Hverdagen Stress

Giv dig selv små pauser i hverdagen

Som pårørende kan det være svært at holde fokus på sin egen trivsel, fordi al opmærksomhed bliver rettet mod den, der er syg. Men det vigtigt, at du husker også at passe på dig selv og få et pusterum indimellem. Her får du råd om, hvordan du kan gøre.

Kvinde ser og mod solen med en varm drik i hånden

Rollen som pårørende kan være et fuldtidsarbejde. Og mange ender desværre med at slide sig selv op i forsøget på at hjælpe den, der er syg.

For at undgå at nå dertil kan det hjælpe at give dig selv nogle små pauser i hverdagen, hvor alt ikke handler om sygdom, og hvor du kan få tankerne lidt væk. Så bliver du desuden bedre rustet til at tage dig af den, der har brug for dig.

Syv bud på, hvordan du får pauser i hverdagen

Her får du en række forslag til, hvad du kan gøre. Se, hvad der virker for dig, og prøv at indbygge pauserne i din hverdag.

Få hvile

Søvn er naturligvis vigtigt, men tankemylder og bekymringer gør, at det for mange pårørende kan være svært at sove.

Prøv uanset hvad at få slappet af, når du har tid og mulighed for det. Det behøver ikke være lang tid ad gangen. Lyt gerne til beroligende musik eller find afspændingsøvelser på nettet, som kan hjælpe dig til at finde ro i krop og sind.

Køb dig lidt tid

Når du kommer hjem fra arbejde eller et møde eller lignende, så bliv siddende i bilen i fem minutter eller gå en tur rundt om blokken. På den måde giver du dig selv tid til at trække vejret, skifte scene og komme godt ind ad døren.

Skemalæg pauser i din kalender

Når du skriver pauser ind i kalenderen, får pauserne lige så høj status som aktiviteter. Der er stort set altid noget at tage sig til som pårørende, og man kan let tilsidesætte behovet for pauser, fordi andre aktiviteter virker vigtigere. Men når du skemalægger små pauser i hverdagen, er der større chance for, at du faktisk får holdt dem.

Motion i lav intensitet

Det kan være en god idé at dyrke motion på lavintenst niveau. Lavintens motion er nemlig med til at nedbringe stressniveauet i kroppen. Gå en tur, stå af bussen ved stoppet før, du plejer, parker bilen i den fjerne ende af parkereringspladsen, når du køber ind – og så videre.

Højintens motion kan virke modsat

Hold dig helst til motion med lav intensitet, da højintens motion som for eksempel løb og styrketræning kan øge kroppens produktion af stresshormonet.

Sæt tid af til dine bekymringer

En effektiv måde at holde styr på tankerne er ved at give dig selv ti minutter på et bestemt tidspunkt hver dag til dine bekymringer. Sæt uret og hold tiden. Kommer der en tanke uden for bekymringstiden, så skub den væk, registrer hvad den handler om, og parker den til den afsatte tid. På denne måde sørger du aktivt for, at bekymringstankerne ikke fylder for meget i din hverdag. Og du genvinder kontrollen over dine tanker.

Bliv aflastet

Undersøg, om der er nogen i din omgangskreds, som kan hjælpe med nogle af dine praktiske opgaver i hverdagen. Måske kan en ven eller et familiemedlem lette hverdagen ved at hjælpe med at passe børn, handle, gøre rent eller lignende? Bare en gang i mellem, hvor du så kan få lov til at ligge ned og slappe af.

Spørg om hjælp

Spørg gerne direkte om hjælp til det, du har behov for, så dine relationer ikke kommer i tvivl om, hvordan de kan hjælpe dig.