Som forælder til en ung eller et barn, der selvskader, står du i en kompleks situation: Du skal tage vare på dit barn, der har det svært. Samtidig skal du passe på dig selv og resten af familien.
Denne artikel er til dig, der har brug for nogle levede erfaringer at støtte sig op ad.
Anna Lund har selv døjet med selvskade. Hun deler i en samtale med Sanne Lundhede Poulsen, pædagogisk socialpædagog i Region Hovedstadens Psykiatris Team for Selvskade, hvilke ting hendes forældre har gjort, der har hjulpet hende. Her kommer hendes råd til forældre til børn og unge, der skader sig selv:
Anklager skaber afstand
Det er naturligt, at man som forælder bliver både ked af det og frustreret, når ens barn skader sig selv.
Men selvom det kan være svært, så forsøg at undgå kommentarer som “stop med det” eller “hvorfor gør du det mod dig selv”. Det kan nemlig insinuere, at den unge er i fuld kontrol over situationen – og det er han eller hun ikke.
Forsøg så vidt muligt at få den unge til at føle sig set og forstået i, hvor kompleks deres selvskade er. Den unge får tillid til dig, hvis du viser, at du forstår, at han eller hun har svært ved at håndtere sine følelser. Vis derfor, at du ved, at selvskade er en strategi, man bruger til at regulere sine følelser i bestemte situationer.
Du kan for eksempel sige “jeg kan se, du har det svært lige nu”. Eller “jeg har bemærket, at du har nogle mærker på armen. Har du lyst til at fortælle lidt om, hvordan det går?”
Husk at opsøge professionel hjælp, der kan støtte dit barn i at tale om hans eller hendes følelser.
Opsøg viden
Det er ikke altid nemt at forstå selvskade – hverken for den unge eller for dig som forælder. Men der findes mange gode foredrag, podcast, webinarer og bøger om emnet, der kan gøre dig klogere.
Når du opsøger viden om selvskade, viser du dit barn, at du er nysgerrig og vil gøre en indsats for at forstå, hvad selvskaden handler om. Du signalerer også, at du går op i at støtte ham eller hende bedst muligt.
Hvis du normalt foretrækker at handle dig ud af problemer, kan denne strategi være særligt gavnlig. Du vil nemlig føle, at du gør noget aktivt. Samtidig undgår du, at dit barn føler sig gjort forkert, eller som om han eller hun er et problem, der skal fikses.
Vis, at du er der for dit barn
Som forælder kan man tage det som en selvfølge, at ens barn ved, at man vil gøre alt i sin magt for at støtte det. Men husk at vise dit barn, at du er deres klippe.
Det kan skabe en ro hos barnet at få at vide, at: “Jeg er her for dig. Du kan ringe klokken 03 om natten, hvis du har brug for det, eller når du får trang til selvskade.”
Du kan også vise det, når dit barn er et rigtig svært sted og har trang til at skade sig selv. Her har de fleste forældre lyst til at handle. Men i virkeligheden skal du “bare” være der for dit barn. Du behøver ikke at sige en masse. Men hvis du vil, kan du for eksempel sige:
“Jeg kan se, at du har det rigtig dårligt lige nu. Hvis du har lyst til at tale om det, vil jeg gerne lytte. Men ellers kan jeg også bare sætte mig ved dig med min telefon eller bog, så du kan mærke, at jeg er omkring dig”.
Bare at være fysisk i samme rum som barnet kan ofte skabe den ro, der skal til, for at selvskadetrangen kan blive mindre.
Lån håbet ud til dit barn
Det kan være svært for barnet at holde modet oppe i perioder, hvor selvskaden fylder meget. Derfor kan du være den, der møder dit barn med motivation og giver han eller hende troen på, at det hele kan blive bedre.
Du kan for eksempel fortælle dit barn, at selvom han eller hun ikke selv har håb lige nu, har du. Når dit barn bliver modløs, kan du også understrege, at det er okay, men at han eller hun også gerne må låne noget af dit håb.