Skip to content

På job med psykisk sygdom: Hvilken støtte kan man få?

Her får du overblik over de muligheder, personen med psykisk sygdom har for at søge støtte fra kommunen, når han/hun er i job.

At have et job er afgørende for mange mennesker med psykisk sygdom. Og for dig som pårørende kan det have stor betydning, at den, der er syg, har et liv med indhold og noget at stå op til i hverdagen.

Det kan dog være udfordrende at passe og fastholde et job med psykisk sygdom. For at du som pårørende kan hjælpe bedst muligt, er det en god idé at kende til de muligheder for støtte, kommunen tilbyder.

Der findes nemlig særlige ordninger, som er til for hjælpe mennesker med nedsat funktionsevne med at beholde sit job, og de gælder ofte også for mennesker med psykisk sygdom.

Handicapkompenserende ordninger

I det kommunale system findes de handicapkompenserende ordninger. Selvom psykisk sygdom ikke normalt kategoriseres som et handicap, gælder de handicapkompenserende ordninger også for mennesker med psykisk sygdom, hvis sygdommen svækker personens arbejdsevne.

Personlig assistance

Er den, du er pårørende til, så hæmmet af sin psykiske sygdom, at personen ikke magter opgaverne på sit arbejde? Så kan kommunen måske bevillige en personlig assistent.

En personlig assistent bliver ansat op til 20 timer om ugen, hvis personen, der skal hjælpes, arbejder fuld tid. Assistenten hjælper løbende med de opgaver, den, der er syg, ikke selv kan klare, og arbejdsgiveren kan få tilskud til en del af lønnen.

Sådan søger I:

Kontakt jobcenteret i jeres kommune og hør om mulighederne for at få en personlig assistent. Herefter laver I sammen med en sagsbehandler en grundig vurdering af den syges arbejdsevne, hvorefter det bliver besluttet, om der er mulighed for personlig assistance.

Isbryderordningen: Løntilskud for nyuddannede med nedsat funktionsevne

Hvis personen med en psykisk sygdom er nyuddannet, er der mulighed for at søge om en særlig form for løntilskud. Ordningen hedder isbryderordningen og giver ham/hende mulighed for at få erhvervserfaring indenfor sit fagområde ved at komme i løntilskud i en offentlig eller privat virksomhed.

Personen kan blive en del af isbryderordningen, uanset om han/hun er i job, så længe personen:

  • Har gennemført en uddannelse, der varer mindst 18 måneder og giver ret til optagelse i en a-kasse.
  • Mangler erhvervserfaring inden for sit fagområde.
  • Er blevet færdiguddannet indenfor de seneste to år.

Læs mere om isbryderordningen på borger.dk.

Fortrinsadgang

Hvis den, du er pårørende til, vil skifte job, men har svært ved det på grund af sin sygdom, er der mulighed for at få fortrinsadgang til jobsamtaler på ledige stillinger i det offentlige.

Personen kan søge stillinger med fortrinsadgang på to måder:

  • Gennem jobcenteret: Jobcentret henvender sig til arbejdsgiveren og gør opmærksom på, at personen søger stillingen med fortrinsadgang.
  • Udenom jobcentret: Personen med psykisk sygdom gør i sin jobansøgning opmærksom på, at han/hun søger med fortrinsadgang på grund af sin funktionsnedsættelse.
Hjælpemidler

Det er muligt at søge om fysiske hjælpemidler, som kan gøre arbejdet nemmere. I kan søge om at få bevilliget hjælpemidler i jobcenteret på kommunen. Tilbuddet er mest relevant, hvis personen med psykisk sygdom også har en fysisk funktionsnedsættelse.

Du kan læse mere om de forskellige handicapkompenserende ordninger, på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Andre relevante ordninger

Der findes andre ordninger, som også kan være relevante for personer med psykisk sygdom på arbejdsmarkedet. Dem kan du læse om her:

§ 56 aftale: refunderet udgift til sygedagpenge

En § 56 aftale gør, at arbejdsgiveren kan få refunderet udgiften til sygedagpenge fra første sygedag, hvis medarbejderen har øget risiko for fravær, på grund af en kronisk eller langvarig lidelse. Det vil ofte være relevant for en ansat med psykisk sygdom.

Ordningen er en stor hjælp for arbejdsgiveren og gør det mere attraktivt at ansatte eller beholde personen på arbejdspladsen. Tal derfor med arbejdsgiveren, om hvorvidt du er interesserede i den mulighed.

Sådan søger I

Kommunen skal i sidste ende godkende § 56 aftalen, men i første omgang indgås den mellem den ansatte og arbejdsgiveren, som sammen udfylder en blanket, der hedder DP 211. Find blanketten i jeres kommune eller elektronisk på borger.dk.

Hvis den, der er syg, har behov for det, kan det hjælpe, at du tager initiativet og er med til at udfylde blanketten. Når den er udfyldt, skal den afleveres i kommunen, som behandler sagen og giver accept eller afslag.

Mentorordning

Jobcentret kan tilbyde en ordning, hvor den, du er pårørende til, får tilknyttet en mentor i en indkøringsperiode. Mentoren hjælper i perioden med det, der er svært, og understøtter på den måde, at personen får eller fastholder et arbejde.

Udover hjælp på arbejdspladsen kan mentorens opgaver bestå af hjælp til at overkomme barrierer, der står i vejen for job eller uddannelse. Det kan for eksempel være hjælp til at komme op om morgenen og møde på arbejdspladsen eller hjælp til at kontakte læge eller jobcentret. Derfor kan en mentorordning ofte være relevant for mennesker med psykisk sygdom.

Sådan søger I

Kontakt jobcenteret og hør om mulighederne for at få mentorstøtte. Find nummeret på kommunens hjemmeside.

Fleksjob og fastholdelsesfleksjob

Hvis personen med psykisk sygdoms arbejdsevne er så nedsat, at han/hun ikke kan arbejde på normale vilkår, er der mulighed for at få et fleksjob. Ved et fleksjob tilrettelægges arbejdet ud fra personens evne og behov for at blive skånet. Ofte vil det være på nedsat tid.

Er personen allerede i arbejde, kan han/hun søge om at få bevilliget et fastholdelsesfleksjob på sin arbejdsplads.

Sådan søger I

For at søge om at få bevilliget fleksjob, skal I kontakte kommunens jobcenter, hvorefter I sammen med en sagsbehandler begynder et forløb for at vurdere den syges arbejdsevne, og om personen er berettiget til et fleksjob.

Er personen i arbejde, så tal først med arbejdspladsen om, hvorvidt de er interesserede i at lade personen fortsætte i et fastholdelsesfleksjob.

Et fleksjobforløb kan desværre af og til være langt, og det kan være en god idé at forberede sig.

Læs mere om fleksjob på borger.dk.

Få råd og vejledning

Vil I have generel vejledning om de forskellige ordninger, så kontakt Styrelsen for Arbejdsmarkedsområdet, Specialfunktionen for Job og Handicap på sjh@star.dk.

Du er også altid velkommen til at kontakte Bedre Psykiatris rådgivning, hvor der blandt andre er ansat en socialrådgiver, som har erfaring fra en kommune. Kontakt rådgivningen.

Har den, der er syg, allerede en sagsbehandler i jobcenteret, kan sagsbehandleren informere om, hvordan I søger om forskellige ordninger. Hvis der ikke er en sagsbehandler tilknyttet, kan jobcenteret kontaktes på deres hovednummer for oplysninger om, hvordan personen søger.

Med støtte fra TrygFonden