Begrebet ’dobbeltdiagnose’ bliver brugt, når en person både har en psykisk sygdom og et alvorligt misbrug på samme tid. For nogle kan misbruget fungere som en form for selvmedicinering og være med til at dulme symptomerne.
Kasper Sørensen er psykoterapeut og behandler på KABS Stjernevang i Valby. KABS Stjernevang er et behandlingstilbud til mennesker, som både kæmper med en rusmiddelproblematik og psykisk sygdom – også kaldet en dobbeltdiagnose. Her får du Kasper Sørensens fire råd til dig, som er pårørende til et menneske med en dobbeltdiagnose.
Opsøg specialiseret behandling
Rigtig mange oplever, at de bliver kastet rundt i systemet og ender mellem to stole. Man kan ikke få hjælp i psykiatrien, før man er blevet behandlet for sit misbrug. Og misbrugscentrene vil ikke tage imod din kære, før han eller hun har modtaget behandling for sin psykiske sygdom. Det kan være meget frustrerende.
Det kan være rigtig svært at få den hjælp, man har brug for, især fordi sygdom og misbrug hænger sammen og derfor skal behandles samtidigt. Der findes ikke mange steder, der behandler dobbeltdiagnoser, men har I mulighed for og overskud til det, så prøv at undersøg, om I kan finde et behandlingssted, hvor både misbruget og den psykiske sygdom bliver behandlet i sammenhæng og på samme tid. I kan for eksempel spørge jeres sagsbehandler eller andet personale i kommunen eller sygehus.
Giv det tid og tålmodighed
Det kan være hårdt og enormt opslidende at være i en relation med en, der har en dobbeltdiagnose – især hvis det er en kæresterelation, man er i. Mange partnere mister tilliden, og den kan være svær at bygge op igen. Anerkend over for dig selv, at det rent faktisk er et stort tillidsbrud, du har oplevet som partner. Mange pårørende har flere gange oplevet at tænke, at ”denne gang går det godt.”, hvor det så er endt skidt. Det kræver arbejde, tid og tålmodighed at komme et sted hen, hvor man som partner kan tilgive og bygge en tillid op igen. Og det kræver arbejde at tro på, at det faktisk denne gang kan være anderledes, og det kan lykkes at skabe en varig forandring.
Det er også svært for ens kære, der har dobbeltdiagnosen. Han eller hun kan blive meget frustreret over, at vedkommende selv føler en glæde over at være stoffri og i en god udvikling, men have en partner, som ikke kan se det og tro på det.
Vid at det tager tid at skabe en livsændring for din kære. Anerkend at det er et tillidsbrud og forsøg at væbne dig med tålmodighed.
Stil krav og hav forventninger
Bliv ved med at stille krav og give udtryk for, at du tror på, at din kære stadig kan noget. Når du bliver ved med at stille krav, er du med til at virkelighedskorrigere og hjælpe din kære med at mærke og forstå, at selvom de slås med forskellige ting, så er der stadig helt almindelige ting i livet, som de godt kan, og som omgivelserne stadig har en forventning om, at de godt kan.
Det er vigtigt at behandle ens kære med respekt, situationsfornemmelse og rette timing, men det er også vigtigt ikke at sygeliggøre mere, end hvad der er nødvendigt.
Find balancen
For at undgå at slide sig selv op, er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår man skal være tæt på, hvornår man skal trække sig, og hvornår det er professionelle, der skal tage over og hjælpe.
Mange pårørende, der kommer for tæt på, har svært ved at mærke sig selv og egne behov, og man kan miste evnen til at sætte sine egne grænser og overholde dem. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, når man kommer for tæt på, og hvordan man tanker sig selv op med energi. Vær bevidst om, hvordan du gør noget godt for dig selv og yder egenomsorg. På den måde kan du klæde sig selv på til at være i pårørenderollen. Det er vigtigt, du husker dit eget liv og lever videre i det også.
Du kan også opsøge samtalegrupper, hvor du møder andre, du kan spejle dig i. Her kan du lære, hvordan andre familier fungerer, og hvordan de er i hverdagen med deres kære.