Det kommunale system kan virke stort og uoverskueligt – både når man selv har en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse, og når man er pårørende til én, der har. Et af de steder i kommunen, mange kommer i kontakt med, er jobcenteret. Skal personen i arbejde, have en form for beskæftigelsesindsats eller modtage dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp, skal sagen behandles i jobcenteret.
Når den, du er pårørende til, er over 18 år, skal personen give samtykke. Uden samtykke kan du ikke få oplysninger om sagen eller deltage i møderne. Uanset om du får samtykke eller ej, kan det være en fordel at kende vejen ind i jobcenteret, så du kan hjælpe og vejlede.
Når I kontakter jobcenteret
Skal du hjælpe din nærtstående med at få kontakt til jobcenteret, kan du i de fleste kommuner finde kontaktoplysningerne på kommunens hjemmeside under punktet ’Om kommunen’. Alternativt kan I ringe til kommunens hovednummer og blive stillet om til jobcenteret.
Jobcenteret kan oplyse om diverse støttemuligheder på arbejdsmarkedsområdet for mennesker med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse.
Vigtigt: Som udgangspunkt skal personen, sagen drejer sig om, selv kontakte jobcenteret i første omgang. Han eller hun skal give samtykke for, at du som pårørende må tage kontakten – medmindre personen er under 18 år.
Når sagen skal i gang
Hjælp med at få en lægeerklæring
Når din kære melder sig ledig og for eksempel skal modtage en ydelse eller i gang med et ressourceforløb, får personen tildelt en sagsbehandler i jobcenteret.
Inden han eller hun kan få sin sag behandlet, skal sagsbehandleren have en lægeerklæring fra personens egen læge. Den, sagen drejer sig om, bliver derfor indkaldt af lægen, for at de sammen kan udfylde lægeerklæringen.
Hvis personen ønsker det, er det en god idé, at du tager med til lægen. På den måde kan du både gøre ham eller hende tryg, få oplysninger om sagen fra starten og bidrage med din viden til lægeerklæringen.
Deltag i møder eller find en bisidder
Når lægeindkaldelsen er indhentet, skal din nærtstående til møde med sin sagsbehandler, hvor situationen bliver drøftet, og forløbet aftales.
Det er en stor hjælp for mange med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse at have en bisidder med, der kan hjælpe med at forstå og huske, hvad der bliver sagt. En bisidder kan også hjælpe med at få sagt det, der bør siges ved mødet.
Hvis du har fået samtykke, og den, du er pårørende til, ønsker det, kan du selv være bisidder. Alternativt tilbyder visse organisationer en frivillig bisidder, som kan hjælpe. På møderne kan du spørge ind til, om der er beskæftigelsesordninger, som egner sig særligt godt til mennesker med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Du kan også oplyse jobcenteret om, at det kunne være relevant at invitere behandlere med til mødet, idet de har kendskab til diagnosen og vigtig viden, til når forløbet i jobcenteret skal drøftes.
Klag, hvis I er uenige
Når det skal besluttes, hvilken ydelse din kære skal indstilles til, foregår det på et møde på jobcenteret.
Hvis jobcenteret træffer en afgørelse, som du og den, du er pårørende til, ikke er enige i, kan I klage. Vær opmærksom på, at afgørelser fra kommunen har en klagefrist på fire uger, som man skal overholde for at få vurderet sin klage.
Send først klagen til jobcenteret, som har truffet afgørelsen. Hvis de fastholder afgørelsen, skal de sende klagen videre til ankestyrelsen.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan rådgive dig om, hvordan man skriver en klage. Alle kan ringe eller skrive til DUKH, og det er gratis.
Intet samtykke – hvad nu?
Hvis den, der er syg, er fyldt 18 år, bestemmer han eller hun, hvilken rolle du som pårørende kan spille i sagen. Og du må kun få oplysninger om sagen, hvis din nærtstående har givet samtykke til det. Drejer sagen sig om en person under 18 år, har forældre eller værge ret til at blive informeret og være part i sagen, da de har myndigheden over barnet.
Manglende samtykke er selvfølgelig nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Du kan stadig fortælle personalet på jobcenteret om din kære. Husk, at din viden kan være værdifuld.
Husk også, at afvisningen ikke behøver gælde for evigt. Hvis du og personalet bliver ved med at motivere din nærtstående, kan det være, han eller hun skifter mening.