Skip to content

Vejen ind i jobcenteret

Når den, du er pårørende til, ønsker at komme i arbejde eller modtage dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp, skal personen i kontakt med kommunens jobcenter. De første skridt i den proces kan du blive klogere på her, så du bliver rustet til at hjælpe.

Det kommunale system kan virke stort og uoverskueligt – både når man selv har en psykisk sygdom, og når man er pårørende til én, der har. Et af de steder i kommunen, mange kommer i kontakt med, er jobcenteret. Skal personen i arbejde med psykisk sygdom, en anden form for beskæftigelsesindsats eller modtage dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp, skal sagen behandles i jobcenteret.

Når den, du er pårørende til, er over 18 år, skal personen give samtykke, før du kan få oplysninger om sagen eller deltage i møderne. Uanset om du får samtykke eller ej, kan det være en fordel at kende vejen ind i jobcenteret, så du kan hjælpe og vejlede.

Når I kontakter jobcenteret

Skal du hjælpe den, der er syg, med at få kontakt til jobcenteret, kan du i de fleste kommuner finde kontaktoplysningerne på kommunens hjemmeside under punktet ’Om kommunen’. Alternativt kan I ringe til kommunens hovednummer og blive stillet om til jobcenteret.

I Københavns Kommune, der kan være mere uoverskuelig at finde rundt i, kan kontaktoplysningerne ses på kommunens hjemmeside.

Jobcenteret kan oplyse om diverse støttemuligheder på arbejdsmarkedsområdet for mennesker med psykisk sygdom.

Vigtigt: Som udgangspunkt skal personen, sagen drejer sig om, selv kontakte jobcenteret i første omgang. Han/hun skal give samtykke for, at du som pårørende må tage kontakten – medmindre personen er under 18 år.

Når sagen skal i gang

Hjælp med at få en lægeerklæring

Når den, der er syg, melder sig ledig og for eksempel skal modtage en ydelse eller i gang med et ressourceforløb, får personen tildelt en sagsbehandler i jobcenteret.

Inden han/hun kan få sin sag behandlet, skal sagsbehandleren have en lægeerklæring fra personens egen læge. Den, sagen drejer sig om, bliver derfor indkaldt af lægen, for at de sammen kan udfylde lægeerklæringen.

Hvis personen ønsker det, er det en god idé, at du tager med til lægen. På den måde kan du både gøre ham/hende tryg, få oplysninger om sagen fra starten og bidrage med din viden til lægeerklæringen.

Deltag i møder eller find en bisidder

Når lægeindkaldelsen er indhentet, skal den, der er syg, til møde med sin sagsbehandler, hvor situationen bliver drøftet, og forløbet aftales.

Det er en stor hjælp for mange med psykisk sygdom at have en bisidder med, der kan hjælpe med at forstå og huske, hvad der bliver sagt, samt at få sagt det, der bør siges ved mødet. Hvis den, du er pårørende til, ønsker det, kan du selv være bisidder. Alternativt tilbyder visse organisationer en frivillig bisidder, som kan hjælpe.

Hvad kan jeg byde ind med som bisidder?

Husk: Det er jobcentrets og ikke dit ansvar at kende reglerne og finde det bedste tilbud. Men du kan til møderne spørge ind til, om der er beskæftigelsesordninger, der egner sig særligt godt til mennesker med psykisk sygdom. Du kan også oplyse jobcentret om, at det kunne være relevant at invitere behandlere med til mødet, idet de har kendskab til personens sygdom og viden, som kan være relevant. For at få den bedst mulige hjælp, skal der ofte en god dialog til.

Klag, hvis I er uenige

Til et møde på jobcenteret besluttes det, hvilken ydelse, personen skal indstilles.

Hvis jobcenteret træffer en afgørelse, som du og den, du er pårørende til, ikke er enige i, kan I klage. Vær opmærksom på, at afgørelser fra kommunen har en klagefrist på fire uger, som man skal overholde for at få vurderet sin klage.

Send først klagen til jobcenteret, som har truffet afgørelsen. Hvis de fastholder afgørelsen, skal de sende klagen videre til ankestyrelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan rådgive dig om, hvordan man skriver en klage. Alle kan ringe eller skrive til DUKH, og det er gratis.

Intet samtykke – hvad nu?

Hvis den, der er syg, er fyldt 18 år, bestemmer han/hun, hvilken rolle du som pårørende kan spille i sagen. Og du må kun få oplysninger om sagen, hvis den syge har givet samtykke til det. Drejer sagen sig om en person under 18 år, har forældre eller værge ret til at blive informeret og være part i sagen, da de har myndigheden over barnet.

Manglende samtykke er selvfølgelig nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Du kan stadig fortælle personalet på jobcenteret om den syge. Husk, at din viden kan være værdifuld. Personalet må gerne modtage dine informationer, men de må ikke videregive informationer fra sagen til dig, da de har tavshedspligt.

Husk også, at afvisningen ikke behøver gælde for evigt. Hvis du og personalet bliver ved med at motivere den syge, kan det være, han eller hun skifter mening.

Med støtte fra TrygFonden