Når vi ser på det kommende opdaterede diagnosesystem (ICD-11), så kommer diagnosekriterierne for personlighedsforstyrrelser til at ændre sig. Man vil opdele mennesker med personlighedsforstyrrelser i grader (let, moderat og svær) frem for typer (dyssocial, borderline, ængstelig evasiv osv.). Man anerkender altså, at der findes de samme udfordringer hos alle mennesker, men at forskellen er graden af dem, og hvornår de bliver vedvarende og gennemgribende og derfor kræver hjælp og behandling.
Personlighedsfunktion – kernen i det hele
Personlighedsfunktion er helt grundlæggende, når man diagnosticerer med personlighedsforstyrrelser med det nye diagnosesystem.
Når man taler om personlighedsfunktioner, så menes der de psykologiske funktioner, der gør os i stand til som mennesker at forstå os selv, indgå i relationer og navigere i livet. Man kan opdele det i to hovedområder:
- Indre liv
- Relationer
Når disse funktioner bliver for udfordrede og begynder at spænde ben i hverdagen, kan vi tale om en personlighedsforstyrrelse. Man ser typisk på identitet, selvværd, målrettethed, relationer, konflikthåndtering og følelsesregulering.
Alle de områder påvirker hinanden. For eksempel påvirker et lavt selvværd relationer, og dårlig følelsesregulering påvirker konflikter. Derfor ser man på personlighedsfunktioner som en helhed. Herunder kan du læse mere om identitet, selvværd, målrettethed, relationer, konflikthåndtering og følelsesregulering, og hvordan udfordringerne kan vise sig.
Identitet – hvem er jeg?
Identitet er vores oplevelse af, hvem vi er, hvad vi står for og hvordan vi hænger sammen som person. En sund identitet er stabil, men fleksibel, kan tilpasse sig forskellige situationer og har en “kerne”.
Har man en udfordret identitet, vil man være mere ude i ekstremer. Man kan for eksempel være for rigid, som betyder, at man er fastlåst og ufleksibel og den samme person i alle situationer – man kan altså ikke tilpasse sig passende til forskellige situationer. Modsat kan man også være for flydende eller fleksibel, så man skifter med omgivelserne og mangler egen retning og kerne.
Selvværd – hvordan ser jeg mig selv?
Selvværd handler om vores egen følelse af værd og vores syn på egne evner, styrker og begrænsninger.
Ved et sundt selvværd, har man et realistisk billede af sig selv og accepterer mere eller mindre både styrker og svagheder. Har man udfordringer i sit selvværd, så har man fx lavt selvværd, svingende selvværd eller oppustet selvværd (overkompensation). Ved lavt selvværd undervurderer man egne evner og tror ikke, man kan noget. Modsat kan man også overvurdere egne evner og tage risici uden at være realistisk.
Målrettethed – evnen til at bevæge sig i livet
Målrettethed handler om at kunne sætte mål og holde fast i dem – men også justere i dem undervejs i takt med ændringer eller udvikling. Ved en sund målrettethed kan man sætte realistiske mål og være fleksibel, hvis der opstår problemer på vejen.
Har man udfordringer i sin målrettethed, så har man enten ingen retning (“jeg ved ikke, hvad jeg vil”) eller urealitiske mål, fordi man er perfektionistisk. Målrettethed hænger tæt sammen med identitet – hvis man ikke ved, hvem man er, er det svært at vide, hvor man skal hen.
Engagement i relationer
Mennesker er af natur sociale og vi er afhængige af relationer.
Ved et sundt engagement i relationer, så har man en interesse for andre og evner både at være selvstændig og tæt med andre. Ved et udfordret engagement tager man enten afstand og undviger relationer – ofte fordi man er bange for at blive udskammet eller svigtet. Eller også kommer man for tæt på. Man er desperat for ikke at være alene og nærmest overdrevet interesseret og involveret i andre mennesker. Begge dele er ofte et udtryk for sårbarhed eller manglende selvværd.
Gensidige relationer – balancen mellem at give og tage
Sunde relationer bygger på gensidighed, hvor man både kan give og modtage. Det vil sige, at man både kan dele sine egne tanker og følelser og tage imod støtte, men at man også er i stand til at tilbyde andre mennesker det samme.
Har man udfordringer i relationer, så kommer man enten til at give for meget og blive helt udbrændt og afhængig af den anden, eller også kommer man til at tage for meget, hvilket skaber ubalance i relationen. Man har ofte også svært ved at åbne sig og være sårbar.
Konflikthåndtering – når vi er uenige
Konflikter er uundgåelige i alle relationer. Har man en sund måde at håndtere det på, så kan man vælge sine kampe med omhu og balancere mellem at være stædig og stå fast eller at give slip.
Har man udfordringer i konflikthåndtering, så vil man ofte enten komme til at overreagere, som kan betyde, at konflikter eskalerer, eller at man underreagerer og undertrykker, som betyder, at man vil undgå konflikter helt.
Regulering af følelser – at kunne være i det, man mærker
Følelsesregulering er en central og vigtig del af personlighedsfunktioner. Ved en sund regulering er man i stand til at mærke følelser, udtrykke dem passende og rumme flere følelser på samme tid.
Har man udfordringer med regulering, kan følelser blive for overvældende, man kan have impulsive reaktioner, man kan lukke ned for følelser eller ubevidst skabe en følelsesmæssig afstand. Mange oplever at svinge frem og tilbage.
Personlighedsforstyrrelse i et større billede
Når man ser på personlighedsforstyrrelser ud fra ICD-11, er det vigtigt at huske, at det ikke handler om bestemte typer eller specifikke diagnoser, men om graden af vanskeligheder i nogle grundlæggende personlighedsfunktioner.
For pårørende kan det give en vigtig forståelse: De udfordringer, du ser i hverdagen hos din kære – i relationer, følelser, selvforståelse og konflikter – hænger ofte tæt sammen og påvirker hinanden. Det kan derfor opleves komplekst og svingende, og det kan være svært at finde én enkel forklaring.
At forstå personlighedsfunktioner kan ikke fjerne de udfordringer, der følger med, men det kan give dig et bedre grundlag for at møde din kære med mere ro, tålmodighed og realistiske forventninger. Og samtidig huske, at der findes hjælp og behandling, som kan støtte udvikling over tid.