Hvis dit barn under 18 år bliver ramt af psykisk sygdom, har I som forældremyndighedsindehavere ret til at blive inddraget og træffe beslutninger i sager på kommunen. Personen har dog også selv visse rettigheder.
Alle børn og unge skal inddrages i forhold, som vedrører dem. Det betyder, at kommunen skal høre barnets eller den unges holdninger og synspunkter, inden der træffes beslutninger og afgørelser i deres sag i kommunen. Barnet eller den unge skal inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt. Derudover skal han eller hun medvirke aktivt i sagsbehandlingsforløbet på lige fod med forældre.
Børn og unges rettigheder
0 – 15 år
Ret til en bisidder
Alle børn og unge under 18 år har ret til en bisidder, når han eller hun skal tale med en myndighedsperson – fx en socialrådgiver. En bisidder er en person, barnet kan have med som en ekstra tryghed under samtalen. Bisidderen kan blandt andet hjælpe barnet med at føle sig tryg, forklare, stille spørgsmål og sørge for, at samtalen holder sig til dagsordenen.
En bisidder kan for eksempel være en forælder, en lærer eller en støttepædagog. Hvis barnet ikke kan udpege en bisidder fra sit netværk, vil Børns Vilkår stille en til rådighed.
Ret til at klage
Børn og unge, der er fyldt 10 år, har i nogle tilfælde ret til at klage over kommunens afgørelse (jf. barnets lov § 3). Det gælder dog ikke i sager om handicapkompenserende støtte som fx merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Ret til aktindsigt
Børn og unge, der er fyldt 10 år, har i nogle tilfælde ret til at få aktindsigt i deres egen sag i kommunen (jf. barnets lov § 3). Det gælder dog ikke i sager om handicapkompenserende støtte som fx merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
15 – 18 år
Skal give samtykke til støtte
En ung, der er fyldt 15 år, får partstatus i sagen. Det betyder blandt andet, at den unge både skal give samtykke til, at en eventuel støtte føres ud i livet, og at han eller hun har ret til at klage over kommunens afgørelser.
Ret til agtindsigt
Børn og unge, der er fyldt 10 år, har i nogle tilfælde ret til at få aktindsigt i deres egen sag i kommunen (jf. barnets lov § 3). Det gælder dog ikke i sager om handicapkompenserende støtte som fx merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Ret til at klage
Børn og unge, der er fyldt 10 år, har i nogle tilfælde ret til at klage over kommunens afgørelse (jf. barnets lov § 3). Det gælder dog ikke i sager om handicapkompenserende støtte som fx merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Ret til en bisidder
Alle børn og unge under 18 år har ret til en bisidder, når han eller hun skal tale med en myndighedsperson – fx en socialrådgiver. En bisidder er en person, barnet kan have med som en ekstra tryghed under samtalen. Bisidderen kan blandt andet hjælpe barnet med at føle sig tryg, forklare, stille spørgsmål og sørge for, at samtalen holder sig til dagsordenen.
En bisidder kan for eksempel være en forælder, en lærer eller en støttepædagog. Hvis barnet ikke kan udpege en bisidder fra sit netværk, vil Børns Vilkår stille en til rådighed.
Overgang til voksenliv
Kommunen har overordnet et særligt ansvar over for børn. De har pligt til at tilbyde børn, unge og deres familier hjælp og støtte for at sikre, at børnene har gode muligheder for trivsel, sundhed og udvikling. Pligten til at hjælpe barnet er reguleret af barnets lov, og det kommer til udtryk i flere konkrete rettigheder og støttemuligheder og i en generel forpligtelse til at sikre trivsel, udvikling og beskyttelse.
Som forælder vil man fx opleve ansvaret ved, at de voksne, der er omkring barnet i f.eks. daginstitutionen, skolen, SFO’en, børn og familieafdelingen og andre i kommunen tager ansvar for at sikre barnets eller den unges trivsel og udvikling og give støtte og hjælp.
Når man fylder 18 år og bliver myndig, overtager man i princippet ansvaret for sin egen trivsel, og det er ikke længere i samme grad kommunens og de offentlige myndigheders ansvar, at man trives og udvikler sig. Nogle vil opleve det, som at myndighederne i stedet begynder at stille krav til én. Det kommer typisk til udtryk ved, at jobcentret forventer, at man søger arbejde, går i gang med en uddannelse eller deltager i beskæftigelsestilbud eller opkvalificeringsforløb.
Kommunen har pligt til at forberede overgang til voksenlivet (Barnets lov § 122)
Når dit barn fylder 16 år, har kommunen pligt til at være opmærksom på og planlægge overgangen til voksenlivet. Kommunens forberedelse skal ifølge loven være ”tværgående og helhedsorienteret”. Målet er, at alle væsentlige spørgsmål skal være afgjort, når den unge fylder 18 år. På den måde kan de nye støttetilbud gå i gang med det samme. Det kan fx ske med samtaler med barnet og forældrene og overgangsmøder med relevante parter fra voksenområdet.
Det er kommunens ansvar at tage initiativ til at sikre overgangen, men det er en god idé at spørge til forberedelsen og være med til at sikre, at alle relevante spørgsmål bliver vendt.
Bed dit barns sagsbehandler om konkrete svar på, hvordan de forbereder overgangen. Spørg ind til sagsbehandlerens overvejelser om, hvordan de forskellige aspekter af den unges behov kan blive opfyldt, hvis noget af den nuværende støtte ophører. Spørg evt. om I kan få en skriftlig orientering om, hvordan kommunen har opfyldt pligten til at forberede sig.
I forberedelsen skal der ifølge loven indgå overvejelser om:
- Behov for indsats og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen
- Uddannelse
- Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag
- Boligforhold
- Sociale forhold
- Øvrige relevante forhold
Undersøg ungestøtte (Barnets lov § 113)
I nogle tilfælde er det muligt at forlænge den støtte, barnet har haft. I de tilfælde kan han eller hun beholde den efter sin 18-års fødselsdag, selvom støtten normalt kun er for børn. Det bliver kaldt for ungestøtte (tidligere efterværn). Det er først og fremmest barnets faste kontaktperson og anbringelser, som kan forlænges med ungestøtten. Men det kan også være andre ordninger. Kommunen kan bevilge ungestøtten, indtil den unge fylder 23 år.