Det er vigtigt at være opmærksom på, at klage og erstatning er to forskellige ting, som foregår i to forskellige spor og har to forskellige formål.
Klager bliver håndteret af Styrelsen for Patientklager og handler om at afgøre, om der er sket fejl i behandlingen eller brud på patientens rettigheder. Ansøgninger om erstatning bliver vurderet af Patienterstatningen. De tager kun stilling til, om man har ret til erstatning.
Erstatning
Når noget går galt i psykiatrien, kan konsekvenserne være alvorlige – både for den, der er i behandling, og for dig, der står tæt på. Det kan for eksempel være skader som følge af forkert diagnose, manglende behandling, overmedicinering eller utilstrækkeligt tilsyn med selvmordstruede patienter. I nogle tilfælde har man som patient ret til at få erstatning.
Vær opmærksom på, at alle sager om erstatning bliver vurderet individuelt. Derfor skal eksemplerne og beskrivelserne her læses som pejlemærker – ikke som garantier for udfaldet i en konkret sag. Nogle af de skader, som i visse tilfælde kan føre til erstatning, er:
Selvmordsforsøg under indlæggelse
Hvis selvmordsforsøg under indlæggelse skal give ret til erstatning, forudsætter det, at der er handlet i strid med erfaren specialiststandard. For eksempel hvis der burde have været tættere tilsyn eller et højere observationsniveau.
Mangelfuld behandling
Manglende eller utilstrækkelig behandling kan i sig selv være en patientskade. Det kan for eksempel være, hvis en diagnose bliver overset, eller hvis der bliver stillet en diagnose, men ikke sat relevant behandling i gang. Hvis den manglende behandling har ført til en tydelig forværring af sygdommen eller har givet alvorlige gener, kan der være grundlag for erstatning.
Medicin
Bivirkninger af psykiatrisk medicin kan i sjældne tilfælde give ret til erstatning, hvis bivirkningerne har været alvorlige og givet væsentlige gener. Det er ikke afgørende, om bivirkningerne er beskrevet fuldt ud i journalen. Patienterstatningen skelner mellem midlertidige bivirkninger og varige bivirkninger. I vurderingen indgår også, om bivirkningerne står i rimeligt forhold til medicinens gavnlige virkning.
Få hjælp til at klage
Hvis du er i tvivl om dine eller din kæres rettigheder i sundhedsvæsenet, kan du kontakte en patientvejleder på regionens patientkontor. Patientvejlederen kan rådgive om klagemuligheder, hjælpe med at formulere en klage og vejlede om erstatning. Hver region har et patientkontor og du kan finde kontaktoplysninger på din regions hjemmeside.
Patienterstatningen
Ansøgninger om erstatning bliver vurderet af Patienterstatningen, som er en offentlig og uafhængig myndighed. Patienterstatningen tager ikke stilling til skyld eller placerer ansvar hos den enkelte behandler. De vurderer, om den, du er pårørende til, har fået en skade, som giver ret til økonomisk erstatning efter lovgivningen.
Sådan vurderer Patienterstatningen
Når Patienterstatningen vurderer en sag, tager de udgangspunkt i det, der kaldes erfaren specialiststandard. Det betyder, at sagen vurderes ud fra, hvordan en erfaren specialist inden for området ville have handlet i samme situation.
Hvis vurderingen er, at en erfaren specialist ville have gjort noget andet – og at det sandsynligvis ville have forhindret skaden – kan der være grundlag for erstatning. Det gælder også, selvom der ikke er tale om åbenlyse fejl.
Patienterstatningen vurderer ikke kommunen
Patienterstatningen kan ikke vurdere manglende sociale indsatser i kommunen – kun behandlingen i psykiatrien. Hvis de vurderer, at psykiatrien burde have grebet anderledes ind, kan der være grundlag for erstatning – uanset hvad kommunen har gjort eller ment.
Sådan søger man erstatning
Man søger erstatning ved at oprette en sag hos Patienterstatningen. Det kan gøres digitalt, og man behøver ikke selv fremskaffe journaler eller dokumentation – det sørger Patienterstatningen for. I ansøgningen beskriver man, hvad der er sket, og hvilke gener man har fået. Hvis det er svært, kan man få hjælp direkte hos Patienterstatningen. De kan guide og støtte i processen. Det gælder også, hvis den, der har fået skaden, ikke selv er i stand til at søge.
Husk, at der som udgangspunkt er en frist på tre år fra man fik – eller burde have fået – kendskab til skaden.
Klage
Hvis man som pårørende eller patient i psykiatrien oplever situationer, hvor noget i behandlingen eller forløbet føles forkert, utilstrækkeligt eller uretfærdigt, kan man klage. At klage er ikke et angreb på personalet, og det skal ikke få dig eller din kære til at føle jer besværlige. Klagen er derimod en formel måde at gøre opmærksom på eventuelle fejl. Den kan både give svar, skabe læring og i nogle tilfælde føre til ændringer.
Sådan klager man
Det er Styrelsen for Patientklager, der behandler klager i sundhedsvæsenet. Klagen skal sendes digitalt via et klageskema på borger.dk. Det er muligt at blive fritaget for digital indsendelse, hvis man ikke kan bruge de digitale løsninger. Det er patienten selv, der kan indsende klagen, eller dig som pårørende, hvis du har fået fuldmagt til det.
Tidsfrist
Der er to frister, du skal være opmærksom på i forhold til klage:
- 2-års-fristen
I skal klage senest to år efter, at I blev – eller burde være blevet – klar over, at der var noget galt.
Det handler altså om, hvornår I opdagede problemet.
- 5-års-fristen
Det er ikke muligt at klage senere end fem år efter, at det I klager over, fandt sted. Det gælder uanset, hvornår I opdagede problemet.
Klage over tvang i psykiatrien
Hvis din kære har været udsat for tvang, for eksempel tvangsbehandling eller fysisk tvang under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, kan han eller hun klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Der er ingen formkrav til klagen, og der er ingen frist for at klage.
Alle, som har været udsat for tvang, har ret til en patientrådgiver. Patientrådgiveren besøger patienten og kan vejlede i rettigheder og hjælpe med at udforme og indsende klager. Som pårørende kan det være en stor hjælp at kende patientrådgiveren og eventuelt deltage i dialogen – hvis din kære ønsker det.
Bør jeg klage?
At klage kan være følelsesmæssigt krævende – især hvis man i forvejen er presset som pårørende. Og selvom man måske får medhold i en klage, fører det ikke automatisk til erstatning. Så hvorfor skal man overveje at klage? For nogle giver klagen mulighed for at blive hørt og få svar og måske en oplevelse af ro og afslutning. Klagen er også en hjælp og en mulighed for læring for sundhedsvæsenet. Så overvej, hvad du håber at få ud af at klage – og om du har overskud til processen. Det er selvfølgelig helt legitimt at lade være.