Er du forælder, kender du måske til de tanker og bekymringer, som kan opstå, hvis dit barn virker fraværende, hvis opgaverne i skolen ikke bliver løst og konflikterne tager til. For mange forældre kommer tankerne hen på, om der kan være tale om ADHD hos deres barn.
Men selvom der har været en markant stigning i antallet af børn, der får diagnosen ADHD, er det vigtigt at huske, at det trods alt stadig er et fåtal af børn, der har diagnosen, og at udfordringer med at holde opmærksomheden for langt de fleste børn er et helt almindeligt.
Det minder speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Tine Skipper Vesterby, om. Hun oplever mange forældre, som ringer til hende, og er bekymrede for deres barn, der ikke kan fastholde opmærksomheden.
Er det ADHD, eller er der noget andet på spil? Hvornår er det tid til at involvere egen læge eller en psykiater? Og hvad kan man selv gøre inden da? Spørgsmålene og bekymringerne kan være mange. Tine Skipper Vesterby har nogle råd og opfordringer til forældre, som er bekymrede for, om deres barn har udfordringer med opmærksomheden og måske udviser tegn på ADHD.
Når symptomerne ligner – men ikke er en diagnose
Tine Skipper Vesterby har mange års erfaring med børn og unge, der kæmper med fastholdelse af opmærksomhed. Opmærksomhed er ikke bare noget, man har eller ikke har. Det er en kompleks, neurologisk funktion. Det er en slags “lysmester” i hjernen, der styrer, hvor og hvor længe vi retter vores opmærksomhed mod et givent emne. Og ligesom en lyskegle kan blive forstyrret af skygger udefra, kan vores opmærksomhed blive kapret af alt fra støj og sult til sociale krav eller søvnmangel. Tine Skipper Vesterby kender symptomerne på ADHD ud og ind: Nedsat motivation, uro, manglende overblik, træthed og koncentrationsbesvær. Men hun ved også, at de samme symptomer kan skyldes alt fra mistrivsel til dårlig søvnrytme.
“Bare fordi opmærksomheden bliver forstyrret, betyder det ikke nødvendigvis, at barnet har en opmærksomhedsforstyrrelse,” forklarer hun og fortsætter: “Der kan være mange grunde til, at barnet ikke kan koncentrere sig.”
Opmærksomhed som begreb
Første skridt er derfor at forstå opmærksomhed som begreb. Det er vigtigt at skelne mellem forstyrret og forstyrrelse – at ens opmærksomhed kan blive forstyrret, uden man har en opmærksomhedsforstyrrelse. Hvad betyder det, når opmærksomheden forstyrres? Hvordan føles det fysisk, følelsesmæssigt og mentalt? Når man har kendskab til, hvordan opmærksomhed fungerer, så er der et godt grundlagt til at kunne gøre noget ved opmærksomheden, der bliver kapret.
Hvornår svigter opmærksomheden?
De fleste af os kender til at have svært ved at samle tankerne, især når vi er trætte, urolige, sultne eller pressede. Det samme gælder børn og unge – og særligt i perioder med store udviklingsspring som fx puberteten.
Tine Skipper Vesterby fortæller: “Det handler ikke om at lukke øjnene for problemerne og acceptere tingenes tilstand. Det handler om at finde ud af, hvad man er oppe imod og hvad man selv kan gøre, før vi tænker diagnose.”
Er du forælder til et barn eller en ung, som ofte mister fokus? Så peger Tine Skipper Vesterby på flere forskellige ting, du kan rette fokus mod og være nysgerrig på:
Hvad er det, der forstyrrer mit barns opmærksomhed?
Er der nogle ydre faktorer, som spiller ind? Det kan fx være skærme, sociale krav eller støj. Der kan også være indre faktorer, påvirker koncentrationen. Det kan fx være sult, træthed, angst eller tankermylder.
Hvordan viser det sig?
Det kan være dit barn fx bliver opgivende, modstandspræget, rastløs eller indadvendt. Prøv at observér dit barns adfærd, når opmærksomheden bliver forstyrret. Del dine observationer med barnet eller den unge og drøft, hvad I ved fælles hjælp kan gøre.
Er der noget, vi kan ændre på i hverdagen, før vi kontakter lægen med henblik på udredning?
Der er ofte en række helt basale vaner og rutiner, man med fordel kan se på og ændre ved, der har indvirkning på opmærksomheden:
- Søvn har en meget stor indvirkning på opmærksomheden. Det er vigtigt at sove nok og have en normal, fast døgnrytme.
- Sult påvirker både humør og koncentration. Derfor er regelmæssige måltider vigtigt.
- Når hjernen ser på skærme, stimuleres den og arbejder konstant. Skærme er altså ikke en pause og giver ikke restitution. Derfor er det vigtigt med skærmfri pauser, hvor hjernen kan finde ro. Gå en tur, dyrk motion, læs en bog, lav noget kreativt eller træn med hunden. Målet er at give hjernen ro.
- Det sociale liv kan have indvirkning på tanker og koncentration. Det kan for eksempel være klasseskift, gruppearbejde eller konflikter.
- Døjer man med tankemylder, bekymringer eller lavt selvværd, kan det tage meget opmærksomhed.
- Gode rutiner i hverdagen kan hjælpe med at skærpe opmærksomheden og give ro.
Når ændringer i hverdagen ikke er nok
Tine Skipper Vesterby understreger, at man selvfølgelig skal søge professionel hjælp, hvis bekymringen bliver ved og udfordringerne fortsætter til trods for de ændringer i hverdagen, I har forsøgt. Og særligt hvis barnet har oplevet problemer med opmærksomhed i en stor del af sit liv, og det går ud over både det sociale liv og indlæringen. Start med de professionelle, som er tættest på barnet i pasningsordning eller skole. Hav fokus på den indsats, som giver mindst mulig “forstyrrelse i barnets liv”, med størst mulig effekt. Nogle eksempler på det kan være høretelefoner ved larm og afledning i klasselokalet eller korte arbejdsintervaller, hvis der er uro i kroppen. Det er en god ide at tage barnet eller den unge med i processen og sammen undersøge mulige steder at gøre en indsats. Når man som barn eller ung har medindflydelse, er der større chance for, at man også tager ejerskab for det nye. Husk at give ændringerne tid og lad dem blive en rutine.
Hvis heller ikke det er tilstrækkeligt, kan man f.eks. involvere barnets egen læge, som har kendt barnet gennem størstedelen af dets liv. En anden mulighed er kommunens familieafdeling, hvis den forstyrrede opmærksomhed også påvirker samspillet hjemme. Alle disse professionelle aktører kan være med til at vejlede og rådgive jer om, hvorvidt en egentlig udredning for en opmærksomhedsforstyrrelse kan være relevant.
Tine Skipper Vesterby pointerer dog, at ikke alle børn med koncentrationsbesvær har en psykiatrisk diagnose. Der kan være andre grunde til udfordringen, som man også skal have for øje.