Frygt, overvældelse og udmattelse er ofte på spil, når ens barn ikke har det godt. At opleve den frygt kan bringe os ud i en adfærd, som ikke altid er hensigtsmæssig i et parforhold.
Lone Algot Jeppesen er psykolog og uddannet parterapeut. Hun har grundlagt Parterapeutisk Institut og har arbejdet med par i mange år. Læs med her og få hendes råd til, hvordan I som par kan støtte og hjælpe hinanden, så I står stærkere i den svære pårørendesituation.
Få øje på, at mønstrene er problemet
Som udgangspunkt er det ikke parrets forskellighed og det, at man tænker og forstår noget forskelligt, som er det største problem. Problemet ligger i, at man kan komme ind i nogle negative, fastlåste mønstre, når man som par taler om noget, der har stor betydning. Det kan være mønstre, hvor man indtager de samme roller og siger og gør det, man plejer, uden at løse problemerne.
Al kommunikation handler om kontakt og tab af kontakt. Hvis vi i et parforhold har en fornemmelse af at miste den følelsesmæssige kontakt til vores partner, så danner det grobund for de negative mønstre og utydelige budskaber.
Det er givende at få øje på og være bevidst om, at det er mønstrene, som er problemet og spænder ben for, at I kan tale sammen, løse problemerne eller skabe samhørighed. Når I får en bevidsthed om det, så åbner det op for en mulighed for at kunne tale sammen på en anden måde.
Er man som par lydhør og til stede, når noget er svært, så er man ofte i stand til at håndtere store udfordringer sammen. Vi taler godt sammen, når der er 3 markører til stede:
- Tilgængelig: Er partneren til at få fat på, når vi har brug for at tale om noget bestemt?
- Responsiv: Får vi en respons? Måske er den anderledes end forventet. Men det at få en respons fra en, der betyder noget, giver følelsen af, at vi bliver hørt og har en betydning.
- Engagement: Oplever vi, at vores partner er engageret i det, vi oplever som værende svært? Selvom det ikke er et emne, som partneren nødvendigvis opfatter som problematisk, så virker det anerkendende, når partneren udviser engagement.
Vær bevidst om forskellige reaktioner
Når man er forældre og deler pårørenderollen, så er der typisk to forskellige reaktioner, man kan ende i.
- Ved den ene reaktion er man følelsesmæssigt overvældet. Alt føles kaotisk, og man har brug for at tale meget om situationen. Partneren kan måske opleve denne reaktion som for meget og for dramatisk.
- Omvendt er der den anden reaktion, hvor man er mere logisk, bagatelliserende, løsningsorienteret og lukker mere ned for den følelsesmæssige side. Ved denne reaktion er der risiko for, at partneren kan opleves som værende ligeglad og ikke-engageret.
Man har typisk en tendens til at reagere på enten den ene eller den anden måde. Og ofte er dynamikken, at jo mere man mærker den ene reaktion hos sin partner, jo mere skruer man op for sin egen reaktion; fornemmer man, at den ene bagatelliserer udfordringen, så kommer man ofte til at blive ekstra bekymret selv. Derfor er det vigtigt at have en bevidsthed om jeres forskellige reaktioner for at undgå den dynamik.
Når bevidstheden om jeres forskellige reaktioner er der, er der også plads til at gå skridtet videre og have mere sårbare samtaler om det. Bag begge former for reaktioner ligger der ofte det samme: Frygten for, hvordan det skal gå. Det, som kan være med til at opløse frygten, er, at få følelsen af ikke at skulle kæmpe alene.
Når man kan have de sårbare samtaler og dele sine tanker, er det nemmere at nærme sig hinanden.
Vær et team
Husk på og mind hinanden om, at I står sammen som et team. Frygten for at den anden ikke er der, kan aktivere de negative mønstre. Det er vigtigt, at ingen af jer føler, at I står alene i pårørenderollen og situationen. Det, at jeres barn har det svært, kan aktivere forskellige reaktioner i jer hver især. Men selvom reaktionerne er forskellige, betyder det ikke, at I står alene.
Det er også vigtigt, at I husker, I ikke kun er et team, som skal håndtere krævende opgaver. I er også bare jer som par. Forsøg at finde plads til at gøre ting, som giver jer glæde livsenergi og som skaber kontakt mellem jer.