Når man taler om skizofreni, skelner man ofte mellem positive og negative symptomer. Betegnelserne kan let misforstås. Positive symptomer er ikke “gode”, og negative symptomer er ikke “dårlige”. Ordene beskriver blot, om der er kommet noget til, eller om noget er blevet mindre.
Begge typer symptomer kan påvirke hverdagen betydeligt.
Positive symptomer – når der kommer noget til
Positive symptomer er oplevelser eller adfærd, som normalt ikke er til stede. Det er dem, man i daglig tale kalder psykotiske symptomer:
- Hallucinationer: Personen hører, ser, mærker eller lugter noget, andre ikke oplever. Ved skizofreni er det oftest stemmer.
- Vrangforestillinger: Personen bliver overbevist om noget, der ikke stemmer overens med virkeligheden – for eksempel at være overvåget eller forfulgt. Overbevisningen holder stand, selv når andre forsøger at forklare, at det ikke passer.
- Forandringer i tankerne: Tankerne bliver usammenhængende, pludselig stopper, eller ikke længere føles som ens egne. Det er noget af det, der fylder mest for den, det rammer, og du kan læse mere om det i boksen herunder.
- Kaotisk eller formålsløs adfærd: Det bliver svært at komme igennem almindelige handlinger i den rigtige rækkefølge, eller hvor adfærden virker upassende i situationen.
De positive symptomer er ofte dem, omgivelserne lægger mest mærke til, fordi de er tydelige. De kan være meget skræmmende – både for den, der oplever dem, og for de pårørende at være vidne til.
En psykose kan bryde ud hurtigt, men i de fleste tilfælde er der gået en længere periode forud, hvor noget gradvist har ændret sig. Ofte er det først bagefter, man kan se, hvornår det begyndte.
Negative symptomer – når noget bliver mindre
Negative symptomer handler om, at noget, som tidligere var en naturlig del af hverdagen, bliver mindre eller forsvinder. De symptomer er ofte mindre synlige end de positive symptomer, men de fylder for mange langt mere i det daglige – og det er typisk her, misforståelserne mellem pårørende og den, de holder af, opstår.
Derfor er det værd at gå lidt tættere på, hvad de enkelte symptomer egentlig dækker over.
Det bliver svært at komme i gang
Det er ikke et spørgsmål om vilje. Selve evnen til at sætte en handling i gang er ramt. Personen kan godt vide, hvad der skal gøres, og gerne ville gøre det – og alligevel ikke komme videre.
Det bliver svært at glæde sig
Mange kan faktisk godt nyde en oplevelse, mens de er midt i den. Det, der er ramt ved negative symptomer, er evnen til på forhånd at forestille sig, at noget bliver godt, og lade den forventning trække én i gang. Man kan altså have det fint til familiefesten og alligevel ikke have kunnet mobilisere noget som helst for at tage af sted. Det er værd at vide som pårørende: Det er vejen derhen, der er brudt. Ikke selve glæden.
Følelserne vises mindre udadtil
Ansigtet bliver mindre levende og stemmen mere flad. Men følelserne indeni er ikke svækket i samme grad. Det er udtrykket, der er dæmpet – ikke oplevelsen. En person kan sidde tilsyneladende uberørt og indvendigt være dybt påvirket.
Der bliver talt mindre
Svarene bliver korte, og samtalen skal trækkes i gang. Det er ikke tavshed valgt af trods, men et symptom på linje med de øvrige.
Kontakten til andre bliver mindre
Selskab kan føles anstrengende frem for godt. Er samtalen svær, eller er man bange for, hvad andre tænker, bliver det nemmere at blive hjemme.
Koncentration, hukommelse og overblik bliver dårligere
Det kan være svært at følge med i en samtale, huske en aftale eller planlægge en dag med flere ting i. Tingene tager længere tid, og der skal mere ro til at nå frem til et svar. Det forveksles let med at være uinteresseret. Men faktisk er det en forandring i, hvordan tankerne arbejder – ikke i, hvor meget personen er til stede.
Fælles for symptomerne
Fælles for symptomerne er, at de ligner noget andet, end de er. Manglende initiativ ligner dovenskab, et fladt ansigtsudtryk ligner ligegyldighed, korte svar ligner afvisning. Det er helt forståeligt at tolke det sådan – det er sådan, vi normalt aflæser hinanden. Men det, der ser ud som et fravalg, er sjældent et fravalg. Mange mennesker med skizofreni oplever tværtimod stor frustration over ikke at kunne det, de gerne vil.
Derfor kan det være en hjælp at tale åbent om, hvad I hver især oplever. Hvordan det ser ud udefra, og hvordan det føles indefra, er ikke altid det samme – og det er svært at gætte sig til for begge parter. En samtale om det, når der er ro på, kan spare jer for mange misforståelser senere.
Negative symptomer kan have flere forklaringer
Det er værd at vide, at negative symptomer ikke altid skyldes sygdommen alene. De kan også hænge sammen med:
- Depression, som mange med skizofreni også oplever
- Bivirkninger af medicin, for eksempel træthed, sløvhed eller stivhed i kroppen
- For lidt at stå op til i hverdagen, hvis dagene er tomme over længere tid
- De psykotiske symptomer i sig selv – hvis man for eksempel er bange for at blive forfulgt, holder man sig hjemme
Det er en vigtig forskel, for flere af disse årsager kan der gøres noget ved. Hvis du oplever, at initiativet og energien er forsvundet, er det derfor altid værd at tage op med behandleren frem for at se det som noget, der bare hører sygdommen til.
Hvad du kan gøre i hverdagen
Når symptomerne er forstået rigtigt, ændrer det også, hvad der giver mening at gøre.
Tag det første skridt sammen
At opfordre, minde om eller presse på virker sjældent, når problemet er, at motoren ikke starter – det lægger typisk bare skam oveni. Det, der oftere hjælper, er at gå med. At tage det første skridt sammen frem for at bede om, at det bliver taget.
Skru ned for ambitionsniveauet
Det hjælper også at skrue ned for ambitionsniveauet, uden at skrue ned for kontakten. En kort gåtur, ti minutter sammen i køkkenet eller en besked, der ikke kræver svar, kan være mere realistisk end en hel familiemiddag – og det holder forbindelsen ved lige.
Hjælp overblikket på vej
Er det koncentrationen og overblikket, der driller, hjælper noget andet: én ting ad gangen, god tid til at svare, og aftaler der bliver skrevet ned frem for sagt i forbifarten. Faste rutiner gør hverdagen lettere at bære, fordi den kræver mindre planlægning.
Symptomerne kan ændre sig over tid
Skizofreni udvikler sig forskelligt fra person til person. Nogle perioder er præget af hallucinationer og vrangforestillinger, mens de negative symptomer fylder mindre. I andre perioder er de psykotiske symptomer dæmpet, men energien og initiativet er stadig påvirket.
Derfor kan sygdommen se meget forskellig ud – både fra person til person og gennem livet.
Hvornår skal du søge hjælp?
Når du kender symptomerne, bliver det lettere at opdage, hvis noget er ved at ændre sig. Men de tidlige tegn på en forværring er sjældent de dramatiske.
De stille forandringer
Det, du oftest skal holde øje med, er de stille forandringer. Søvnen skrider – det er et af de hyppigste tidlige tegn. Uro, irritabilitet eller ængstelse tager til. Koncentrationen bliver dårligere. Kontakten bliver mere sparsom, eller personen trækker sig mere end sædvanligt. Stemmer og vrangforestillinger kommer typisk senere i forløbet – ikke først.
Tegnene er personlige
De fleste har deres eget mønster, som gentager sig fra gang til gang. Derfor er det værd at tale om det, mens tingene er rolige: Hvad plejer at være det første, der sker? Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ser det? Mange behandlingssteder laver den slags plan sammen med patient og pårørende. Du kan bede om det, hvis I ikke har en.
Reagér hurtigt, hvis du ser:
- At medicinen er stoppet eller taget uregelmæssigt
- At personen ikke længere spiser, sover eller passer på sig selv
- Stemmer, der giver besked om at gøre noget bestemt
- Håbløshed eller at personen taler om ikke at ville leve længere
- Frygt eller mistro, der pludselig vokser markant
Er du bekymret for, om din kære har det så skidt, at det kan blive farligt, så spørg direkte. Det er en udbredt misforståelse, at man kan plante tanken hos nogen ved at spørge. Det kan man ikke – de fleste oplever tværtimod lettelse ved, at nogen tør tage det op.
Du behøver ikke vente på, at det bliver akut
Er du i tvivl, kan du altid ringe til behandlingsstedet eller egen læge og fortælle, hvad du ser. Selvom tavshedspligten kan begrænse, hvad personalet må fortælle dig, må du altid give dem oplysninger. Din viden om, hvordan hverdagen ser ud, er ofte det, de mangler.
Er situationen akut og er der fare på færde, skal du ringe 112. Uden for behandlingsstedets åbningstid kan du kontakte psykiatrisk skadestue i din region, lægevagten eller 1813, hvis du bor i Region Hovedstaden.
Og husk hjælpen til dig selv. Du behøver ikke have en akut situation for at have brug for nogen at tale med. Bedre Psykiatris rådgivning er til dig som pårørende – også når det handler om det, der fylder i det daglige.
Hvad betyder det for dig som pårørende?
Når du kender forskellen på positive og negative symptomer, kan det være lettere at forstå nogle af de forandringer, du ser hos den, du holder af.
Det betyder ikke, at al adfærd skyldes sygdommen. Men viden om symptomerne kan gøre det lettere at møde personen med forståelse frem for frustration – og lettere at reagere i tide, hvis noget ændrer sig.