Ifølge psykolog Rose-Marie Mollerup bliver mange pårørende meget forskrækkede og ulykkelige, når deres nærmeste får diagnosen skizofreni. Vi har alle forskellige billeder af, hvad det vil sige at have skizofreni og hvilken prognose, der følger med. Men både udtryk og prognose er meget forskelligt fra individ til individ, og det kan være svært i starten at forholde sig til som pårørende. Rose-Marie Mollerup, der er psykolog ansat i psykiatrien og forkvinde og regionsrådsmedlem for Psykiatri-Listen, giver her sine råd til dig, der er tæt på en med skizofreni.
Søg viden
”Det er vigtigt at kende til lidelsen, og de mange forskellige måder, den kan komme til udtryk på. Der kan være psykotiske episoder, hvor man måske kan have svært ved at have kontakt, og der kan være perioder med negative symptomer som initiativløshed mv. For bedst muligt at kunne støtte op, er det vigtigt at forstå, hvad der kan ligge bag en adfærd. Derfor er mit råd at søge viden, men også huske at alle er forskellige, og lidelsen kan komme til udtryk på mange måder. Det kan også være en idé at søge viden om det at være pårørende. Der er f.eks. lige skrevet en bog ’Tæt på, men udenfor’, jeg varmt kan anbefale.”
Vær til rådighed, men find en balance
”Som pårørende kan man gøre en afgørende forskel for personen med skizofreni. Man kan både give en vigtig følelsesmæssig og social støtte. Har man overskud til at indgå som støttende netværk for personen, kan det helt sikkert anbefales. Men man skal finde en balance og ikke alle har kræfterne til det. Det er vigtigt, at man får offentlig støtte, så man ikke ender som både pårørende, sagsbehandler, rengøringshjælp osv. Nogle pårørende kan opleve, at personen med skizofreni vender sig mod sine nærmeste – paradoksalt nok, fordi det er dem, de har størst kærlighed til. Det kan være rigtig hårdt at være i. Her handler det om at vise, at man er rådighed, og at man er der for den anden, men også at sætte grænser.”
Tal om det i stabile perioder
”Når din kære har en svær periode, kan det være vanskeligt at have en konstruktiv samtale om, hvordan man bedst kan hjælpe dem. Derfor kan det være en god idé at spørge ind til i de mere stabile perioder. Spørg for eksempel, hvordan personen gerne vil have, at du agerer i bestemte situationer. En god måde at gøre det mere overskueligt for den lidende kan være at komme med forslag til, hvad du for eksempel kan gøre. Vil du helst have, at jeg lader dig være om morgenen eller at jeg taler med dig osv.? Man kommer ofte længst med en respektfuld, ligeværdig dialog, uanset om man er pårørende eller fagperson.”
Søg støtte udefra
”Det kan være frustrerende og svært at stå på sidelinjen, når en du holder af, har det svært. Her er det vigtigt også at være opmærksom på sin egen trivsel og søgestøtte udefra, hvis der er behov. Det kan være i dit netværk, i pårørendegrupper eller søge psykologhjælp. Hvis man er nær pårørende til en med alvorlig psykisk lidelse, kan man få en henvisning fra lægen til en psykolog.”