Hvornår gives en retspsykiatrisk dom?
Hvis en person i gerningsøjeblikket vurderes til at være utilregnelig på grund af sin sindssygdom eller en tilstand, som kan ligestilles med det, gives der en retspsykiatrisk dom. Man får altså ikke en straf, men dømmes i stedet til behandling. Formålet med behandling er at forebygge ny kriminalitet.
Man vil som udgangspunkt altid blive mentalundersøgt, hvis man er kendt i eller tidligere har haft kontakt med hospitalspsykiatrien. Det gælder også, hvis man er velbehandlet og ikke har haft kontakt med psykiatrien i mange år. Man gør dette for at sikre, at der ikke bliver overset et behov for behandling.
Varetægtsfængsling
Hvis man er mistænkt for at have lavet en kriminel handling, men ikke er dømt endnu, så kan man blive varetægtsfængslet. En varetægtsfængsling kan foregå i et arresthus, men der er også mulighed for varetægtsfængsling i surrogat. En varetægtsfængsling i surrogat betyder, at en dommer beslutter, at den mistænkte person skal overføres til en lukket psykiatrisk afdeling og sidde varetægtsfængslet der.
Det er politiet og hensynet til efterforskning, som afgør, om man må sende breve og få besøg af sine kære under varetægtsfængslingen.
Mentalundersøgelse og mentalerklæring
En mentalundersøgelse er en psykiatrisk undersøgelse af en person, der er sigtet for en straffelovsovertrædelse. Oftest er det anklagemyndigheden, som beder om igangsættelsen af mentalundersøgelsen.
Mentalundersøgelsen bliver en del af den mentalerklæring, som domstolen bruger, når de skal afgøre en straffesag og beslutte, om den sigtede er egnet til at få en almindelig straf, eller om han eller hun skal have en psykiatrisk særforanstaltning. Mentalerklæringen er altså ikke en del af behandlingen.
Det er altid psykiatere, som laver mentalerklæringerne, og dem, som har ansvaret for konklusionen. Det er dog domstolen, der afgør, om den, der er sigtet, var utilregnelig på gerningstidspunktet.
Oftest foregår mentalundersøgelsen ambulant, medmindre den undersøgende læge anbefaler, at vedkommende indlægges eller den sigtede nægter at blive undersøgt ambulant.
Somme tider sker det, at en retspsykiatrisk patient laver ny kriminalitet, imens han eller hun er i et retspsykiatrisk behandlingsforløb. Er det tilfældet, skal der enten laves en ny mentalundersøgelse og mentalerklæring eller også skal den behandlingsansvarlige overlæge lave en udtalelse om patientens aktuelle psykiatriske helbredstilstand.
Efter domsafsigelse
Efter domafgivelse har både anklagemyndigheden og den dømte 14 dage til at beslutte, om de vil anke dommen til næste retsinstans. Når de 14 dage er gået, kan der sendes en iværksættelsesanmodning til et psykiatrisk hospital. Næste skridt herefter er, at en overlæge skriftligt skal påtage sig behandlingsansvaret af den dømte.
Først når det er sket, kan den dømte gå fra varetægtsfængsling til et retspsykiatrisk behandlingsforløb. Den proces kan tage noget tid. Derfor kan perioden fra domsafsigelse til opstart i den retspsykiatriske behandling være noget længere end de 14 dages ankefrist.