Skip to content

Sådan kan du håndtere skam

Mange pårørende til mennesker med psykisk sygdom eller en udviklingsforstyrrelse, føler af og til skam. Måske skammer du dig over nogle af de tanker, du har om den med en psykisk sygdom, eller måske skammer du dig over, hvordan din kære opfører sig.

håndtere skam

Læs med og får viden og råd, som kan hjælpe dig med at håndtere skammen.

Hvad er skam?

Følelsen af skam kan opstå, når man ikke føler, man er god nok eller rigtig nok. Tanker, som vi ikke mener, burde være der, kan få skammen op i os alle. Ved psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse i familien kan det for eksempel være tanker om, at ens eget liv ville være lettere, hvis personen ikke var en del af det, eller måske skammer man sig over ens kæres opførsel. De fleste af os prøver at glemme eller ignorere den slags tanker, fordi de er svære at forholde sig til og får os til at føle os som dårlige eller forkerte mennesker.

Skam er en helt almindelig følelse, som rigtig mange pårørende kæmper med. En måde du kan håndtere de skamfulde tanker på, er ved at få sat ord på dem. Det kan du for eksempel gøre ved at skrive dem ned eller tale med nogen om dem. Det kan for eksempel være en fortrolig ven eller en professionel. Midlet mod skam er forståelse og accept – både fra dig selv og fra andre. Men det kan være svært at tale om de skamfulde tanker.

Samtalen om skam

Her får du en lille guide til, hvordan du kan starte en samtale om skam:

  1. Tænk først på, hvad du føler skam over. Er det, at du ønsker, at dit barn ikke var her? At du vil forlade din syge ægtefælle? Eller noget helt tredje?
  2. Skriv dine tanker ned. På den måde bliver de mere konkrete og til at arbejde med. Skriv også dine barrierer for at åbne op om følelserne ned. Er du for eksempel bange for at blive afvist? Eller er du bange for, hvad andre tænker om dig?
  3. Når du har fået defineret din skam, kan du tænke over, hvem du kan tale med om den. Det skal gerne være en, du føler, du kan være fortrolig med. Én som er empatisk, rummelig og lyttende.
  4. Overvej at fortælle vedkommende, du vil tale med om det, at der er noget, du har brug for at snakke med ham eller hende om, og at du synes, det er et svært samtaleemne. På den måde er personen forberedt på samtalen. Du kan for eksempel skrive en sms eller ringe i forvejen.
  5. Ved selve samtalen er et uformelt miljø godt. Det kan for eksempel være nemmere at åbne op om tunge emner, når man går en tur sammen frem for at sidde over for hinanden. Du kan starte samtalen med at fortælle, hvilke bekymringer eller barrierer du har i forhold til at skulle åbne op – de ting du skrev ned i trin 2. Sig for eksempel ”Jeg synes det er svært at tale om, fordi jeg er bange for, at du tænker dårligt om mig.”
  6. Det kan være en god ide at fortælle, hvilken feedback du ønsker af samtalen. Sig for eksempel: ”Lige nu ønsker jeg bare, at du lytter til, hvad jeg siger” eller ”Jeg har brug for dine råd til, hvordan jeg taler med min mand om mine tanker.” På den måde får du tydeliggjort, hvad du ønsker af vedkommende under samtalen.