Diagnosen fik oprindeligt navnet borderline, fordi man mente, at sygdommen var i grænsefeltet mellem psykose og neurose.
De fleste, der bliver ramt af borderline som unge, får det bedre i løbet af livet, og mange får med tiden et normalt liv med familie, fællesskab og arbejde. Men det er afgørende, at sygdommen bliver opdaget tidligt, og at man får den hjælp og behandling, man har brug for.
Hvem bliver ramt af borderline?
Ligesom de fleste andre psykiske sygdomme, rammer borderline som regel i ungdomsårene. Ifølge Sundhedsstyrelsen har 1,6 pct. af befolkningen borderline. Flere kvinder end mænd får diagnosen borderline. Men mange mener, at det er fordi mænd og kvinder reagerer forskelligt på sygdommen, og at de mænd, der får den, får andre eller ingen diagnoser.
Borderline er til en vis grad arveligt. Men i modsætning til de fleste andre psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser kan opvæksten – særligt i de tidlige år – have betydning for, om man udvikler personlighedsforstyrrelse – herunder borderline.
Symptomer på borderline
Der er stor forskel på, hvordan borderline kommer til udtryk, og hvor invaliderende symptomerne er. Blandt de almindelige symptomer er:
- Man reagerer impulsivt uden at tænke på konsekvenserne eller på, hvad det betyder for andre
- Humøret svinger voldsomt og er helt uforudsigeligt
- Man er ikke i stand til at styre sine følelser
- Ens syn på verden er unuanceret og præget af sort / hvid
- Man er bange for at blive afvist og for at blive alene
- Man reagerer ofte aggressivt og voldsomt
- Tomhedsfølelse og usikkerhed om hvem man er
Behandling
- Samtaleterapi
Den vigtigste behandling for borderline er terapi. Terapien sigter blandt andet på at lære at forstå, og regulere sine følelser og handlinger, at kunne sætte sig ind i og rumme andre menneskers reaktioner og at få gode relationer til andre.
- Psykoedukation/undervisning
Det er en vigtig hjælp for mange at lære om sygdommen, symptomerne og behandlingen. Ligesom for alle andre psykiske sygdomme er det meget gavnligt, når de pårørende bliver involveret i psykoedukationen.
- Medicin
Der er ingen medicin, der er særligt beregnet til at behandle borderline eller andre personlighedsforstyrrelser. Men nogle mennesker med borderline har gavn af medicin til at dæmpe følgerne af nogle af de sygdomme eller følelser, der kan følge med borderline – især depression, angst eller voldsomme humørsvingninger.