Det kan være svært og opslidende at være tæt på én med borderline. Det uforudsigelige humør og de følelsesmæssige udbrud kan være svære at navigere i.
Der er stor forskel på, hvordan mennesker med borderline oplever symptomerne, og hvordan sygdommen påvirker dem. Det gør det svært at finde råd, der hjælper alle. Men her er nogle generelle råd og værktøjer, som du kan tage udgangspunkt i og vælge mellem alt efter, hvad der giver mening i jeres situation.
Pas på dig selv
- Vær opmærksom på ikke at tage for meget ansvar for personen, når din kære har det svært. Hvis du fx altid udfylder personens tomhedsfølelse ved at være ved hans eller hendes side, får de aldrig arbejdet med den. Prøv sammen at finde den rette balance.
- Lav noget sammen, der ikke handler om sygdommen, og hvor I ikke taler om den. Det kan være at gå i biografen, spille spil eller noget tredje, I kan lide. At være sammen om noget, hvor sygdommen ikke er i fokus, kan give jer begge et tiltrængt pusterum.
- Pas på dig selv og hav et liv, der er dit. Dyrk dine venskaber og interesser, og tag små pauser i hverdagen, hvor du gør noget godt for dig selv. Søg gerne fællesskaber, hvor du kan få talt om, hvordan det er at være pårørende for dig.
- Mind dig selv om, at det er sygdommen, der skaber personens reaktioner og ikke dig. Fx ved kraftige humørskift, vredesudbrud eller når personen har svært ved at være alene.
- Det er okay at sætte grænser. Når du er tæt på en person med borderline, kan du have behov for at trække dig eller sætte grænser overfor personen. Det kan være svært både for dig og din kære, når du sætter grænser. Men husk, at det er okay at gøre og at det er vigtigt, at du passer på dig selv.
Relationen til din kære
- Tal sammen i stabile perioder. Det er ofte mere konstruktivt at lave aftaler for kontakt eller tage svære emner op, når din kære har en stabil periode. Det kan fx være at tale om, hvordan du bedst kan hjælpe, hvad der udløser personens humørskift eller lave aftaler og sætte grænser.
- Søg viden og indsigt i sygdommen. Viden om sygdommen kan være en stor hjælp, fordi det giver dig bedre mulighed for at forstå personens reaktioner og de handlinger. Det kan fx være gennem et psykoedukationsforløb eller en pårørendesamtale med din kæres behandler. Du kan også få mere viden om sygdommen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller hos Borderlinenetværket.
Råd om hvordan du støtter en med borderline
Håndter de stærke følelser
Et kernesymptom på borderline er, at man har svært ved at regulere sine følelser. Det bliver kaldt affektlabilitet. Ens følelser bliver let meget voldsomme. Man bliver hurtigt vred, ked af det eller påvirket på måder, som kan være svært for andre at forstå. Derudover kan følelser hos mennesker med borderline også let ændre sig og på kort tid gå fra den ene følelsesmæssige yderlighed til den anden.
Det er meget forskelligt, hvad der udløser følelserne. Ofte er det eksterne faktorer, som får personen til at føle sig afvist, forladt eller uelsket. Faktorerne kan være så subtile, at du – som ikke har borderline – end ikke opfatter dem, men de er yderst virkelige og smertefulde for personen med borderline.
Det kan være godt at spørge ind til personens følelser og hvad han eller hun oplever, og spørge til, hvordan du bedst kan hjælpe. På den måde viser du respekt for personen og personens tilstand og anerkender følelserne, selvom du ikke forstår dem.
For mennesker med borderline, er det heller ikke ualmindeligt at svinge mellem meget positive og meget negative følelser over for sig selv og andre mennesker. Det kaldes også splitting. Mind dig selv om, at det ikke er dig, men sygdommen, der skaber humørskiftet. Hvis du gerne vil tale med din kære om, hvordan deres følelser og handlinger påvirker dig, kan det være en god idé at vente til et roligt tidspunkt med at sige det. Hvis du prøver at tage snakken, mens han eller hun er meget vred eller ked af det, ender det let med en ufrugtbar konflikt.
Håndter frygten for at være alene
De fleste med borderline kæmper med et lavt selvværd og en stærk indre tomhedsfølelse, og ofte har de svært ved at mærke sig selv. Når man er sammen med andre mennesker, opleves tomheden ikke så voldsom, og mange prøver derfor at undgå at være alene. Nogle med borderline reagerer derfor voldsomt på, at deres pårørende skal gå eller lave andre ting.
Løsningen er ikke, at du aldrig kan forlade den, der er syg. Prøv i stedet at forebygge situationen, når din pårørende er i en stabil periode. Tal fx om, hvad den, der er syg, godt kan lide at lave, når han eller hun er alene. Det kan også være en god idé at lave en aftale om, hvor meget kontakt I skal have, mens du er væk.
Beskyt dig selv mod verbale overfald
Nogle med borderline har svært ved at kontrollere deres følelser. Det kan gå udover de pårørende. Hvis du oplever det, er det vigtigt, at du passer på dig selv. Prøv at holde fast i, at det er sygdommen, der taler, når den, der er syg, taler grimt til dig. Det er ikke dig, der er noget galt med.
Det er aldrig okay at overfalde nogen verbalt. Så selvom det er sygdommen, der taler, er det ok, at du sætter en grænse for, hvad du vil acceptere.
Prøv at bevare roen og øv dig i ikke at reagere på beskyldningerne. Mennesker med borderline kan have svært ved at tænke klart og rationelt, når de er fanget i deres følelser, så der kommer sjældent noget ud af at prøve at ’snakke dem til fornuft’, så længe de er i deres følelsers vold.
For nogle pårørende hjælper det at være empatisk og fx give knus eller vise forståelse. Andre har succes med bare at lytte og finde noget undervejs, de kan give deres kære ret i. For de fleste virker det dog bedst bare at være stille. Det er altid okay at tage en pause og rent fysisk gå væk fra personen.
Det er hårdt at være genstand for en andens vrede, og derfor er det værd at overveje at finde nogen, du kan tale med om, hvordan det er for dig. Det kan være venner og familie, men det kan også være andre pårørende eller en psykolog.
Det er svært at holde aftaler
Tomhedsfølelsen får nogle med borderline til at blive rastløse og jage efter hvad som helst, der ser nyt og spændende ud, og som måske kan fylde tomheden ud og gøre én lykkelig og tryg. Når den, der er syg, ikke overholder jeres aftaler, kan det være derfor.
Det er en vigtig del af behandlingen af mennesker med borderline at hjælpe dem med at bremse deres impulsive handlinger og reaktioner. Det er ikke dit ansvar. Det bedste, du kan gøre, er at støtte op om behandlingen.
Selvskade
Ting, som folk uden borderline ofte slet ikke reagerer på, kan for en med borderline fremkalde så kraftige og intense følelsesudbrud, at man føler en uro og anspændthed i hele kroppen og ikke kan tænke fornuftigt. Mange vil gå rigtig langt for at slippe af med smerten – inklusiv at skade sig selv.
Mind dig selv om, at det er de professionelle behandleres ansvar at håndtere selvskaden. Det er ikke din.