Skip to content

Viden om depression

Her får du viden om depression, som kan ruste dig til at hjælpe den, du er pårørende til.

Far holder om sin søvn i omfavnelse

Depression er en udbredt psykisk sygdom, som kan ramme både børn og voksne. Mellem 3-5% af befolkningen har eller har haft en depression. Selvom sygdommen er hyppig, kan den være svær at forstå og det kan være svært at sætte sig ind i den andens tilstand, når man ikke selv har prøvet det på egen krop.

Hvordan føles depression?

De fleste kender følelsen af at være trist eller have mistet modet for en periode. Har man en depression, er den følelse konstant og dybere. Mange med depression beskriver det som, at livet bliver gråt, og at det er svært at finde glæde i de ting, der tidligere gjorde én glad. Kroppen kan føles helt tung og det kan nærmest være umuligt at gøre ting, man plejer.

Depression kommer hos de fleste snigende over nogle måneder og intensiveres gradvist i styrke. Dog kan depression også komme meget pludseligt i løbet af en uges tid eller opstå på grund af en hændelse.

Sygdommen kan både komme som et enkeltstående tilfælde og som periodiske tilfælde, hvor depressionen vender tilbage.

Symptomer på depression

Ved depression er det mest typiske symptom et nedsat stemningsleje. Det betyder, at man er nedtrykt, har svært ved at føle noget eller har nogle tunge og svære tanker. Mennesker, der lider har sygdommen, kan opleve symptomer som:

Kernesymptomer

Nedtrykthed

Stemningslejet er væsentligt lavere end normalt. Man er trist, grådlabil og har en følelse af tomhed.

Nedsat lyst eller interesse

Lysten til at gøre det, man plejer at holde af, falder. Man mister interessen for andre mennesker og aktiviteter og har svært ved at glæde sig over de ting, man normalt finder glæde ved.

Nedsat energi og øget træthed

Udpræget træthed og udmattelse. Kroppen kan føles ekstremt tung. Alt kræver overvindelse. Træthed er ofte til stede før tristheden.

Ledsagersymptomer

Nedsat selvtillid eller selvfølelse

Man føler sig ikke god nok og har en oplevelse af ikke at slå til for eksempel som menneske, forældre, barn eller partner. Man tænker negativt om sig selv og anser sig selv som ubetydelig.

Selvbebrejdelse eller skyldfølelse

Man har en oplevelse af at gøre meget forkert og bebrejder sig selv for mange og urimelige ting. Man føler sig til besvær og vender alt imod sig.

Tanker om død og selvmord

Der vil ofte være varierende grader af selvmordstanker til stede. Det kan spænde fra tanker om, at det ville være lettere, hvis man ikke var her, til direkte tanker og planer om selvmord.

Er din kære i krise og har selvmordtanker, skal I kontakte Livslinjen på 70201201

Tanke- eller koncentrationsbesvær

Man har svært ved at samle tankerne of koncentrere sig, og man bliver let rådvild og glemmer ting.

Agitation eller hæmninger

Man har svært ved at holde sig i ro og er rastløs og hvileløs. Hæmninger kan vise sig ved, at man bevæger sig langsommere end normalt eller stivner og mangler mimik. I de værste tilfælde ser man, at personen er helt ubevægelig og hverken kan indtage væske eller mad.

Søvnforstyrrelser

Man har svært ved at falde i søvn og vågner mange gange eller meget tidligt på grund af tankemylder. Nogle føler sig vågne i løbet af dagen, mens andre føler trang til hele tiden at sove uden nogensinde at være udhvilet.

Appetit- eller vægtændringer

Man spiser mere eller mindre end normalt og tager derfor enten meget på eller taber sig i vægt.

Hvem får depression?

Depression er den psykiske sygdom, der rammer flest. Sygdommen kan ramme både børn og voksne. De sværeste depressioner er ligeligt fordel mellem mænd og kvinder.

En depression kan opstå af flere grunde – nogle har en medfødt arvelig sårbarhed, og i andre tilfælde udløses den af en form for stress, en hændelse eller andre belastende forhold.

Lettere, moderat og svær depression

Depression kan optræde i forskellige grader. For nogle er det en let forbigående tilstand, hvor livskvaliteten er nedsat i en periode, men for andre er depressionen vedvarende, ekstremt invaliderende og direkte livsfarlig på grund af risiko for selvmord.

Sygdommen er altså forskellig fra person til person, og sværhedsgraden af symptomerne bestemmer, om depressionen kategoriseres som lettere, moderat eller svær.

Lettere depression

Mindst to kernesymptomer og to ledsagersymptomer er til stedet ved en lettere depression. Personen er hæmmet af symptomerne, men er ofte i stand til at fortsætte med de fleste daglige aktiviteter og gøremål. Lettere depressioner går ofte over af sig selv efter noget tid.

Moderat depression

Mindst to kernesymptomer og fire ledsagersymptomer er til stede ved den moderate depression. Den, der har depressionen, er i moderat grad hæmmet af symptomerne og har svært ved at varetage daglige aktiviteter og gøremål. Moderat depression bør behandles enten terapeutisk eller medicinsk.

Svær depression

Alle kernesymptomer og mindst fem ledsagersymptomer er til stede ved svær depression. Personen er i udstrakt grad præget af lavt selvværd, skyld og utilstrækkelighed. Selvmordstanker og handlinger er ofte til stede ved den svære depression, og adskillige somatiske symptomer vil også være til stede.

Ved nogle svære depressioner kan der opstå psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer. En vrangforestilling ved svær depression kan være, at man er overbevist om, at man er skyld i en alvorlig ulykke, eller at man mener, at verden og ens nærmeste vil være bedre tjent uden én. Hallucinationerne kan indebære, at man hører stemmer, der taler nedsættende om en, eller opfordrer til selvmord.

Behandling

Depression kan behandles både terapeutisk og medicinsk, og i langt de fleste tilfælde er det muligt at dæmpe symptomerne betydeligt eller få dem til helt at forsvinde. Hvis man får stillet den rigtige diagnose og modtager behandling, vil cirka 85% blive raske eller få det betydeligt bedre efter seks måneder.

En ubehandlet lettere depression går i de fleste tilfælde over af sig selv i løbet af et halvt til et helt år, men behandling kan afkorte forløbet betydeligt, og behandling anbefales derfor klart. Forskning peger desuden på, at jo længere tid der går før, man kommer i behandling, jo sværere er det at blive rask igen.

Nogle af de typiske behandlingsformer er:

  • Psykoterapi/samtalebehandling
  • Medicinsk behandling (ved moderate og svære depressioner)
  • Elektrochok (ved svær depression)
  • Psykoedukation

Det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst, og for nogle er det en kombination af flere behandlingsformer.