Skip to content

Viden om depression

Her får du viden om depression, som kan ruste dig til at hjælpe den, du er pårørende til.

Trist mand evt. depression

Depression er en udbredt psykisk sygdom, som kan ramme både børn og voksne. Cirka tre procent af befolkningen har eller har haft en depression, men selvom sygdommen er hyppig, kan den være svær at forstå, når man ikke selv er ramt.

Hvordan føles depression?

De fleste kender følelsen af at være trist eller have mistet modet for en periode. Har man depression, er den følelse konstant. Mange med depression, beskriver det som, at livet bliver gråt, og at det er svært at finde glæde i de ting, der før gjorde én glad.

Depression kommer hos de fleste snigende over nogle måneder og intensiveres gradvist i styrke. Dog kan depression også komme meget pludseligt i løbet af en uges tid.

Sygdommen kan både komme som et enkeltstående tilfælde og periodiske tilfælde, hvor depressionen vender tilbage.

Symptomer på depression

Ved depression er det mest typiske symptom et nedsat stemningsleje, hvilket betyder, at man er nedtrykt eller har svært ved at føle noget. Mennesker, der lider har sygdommen, kan opleve symptomer som:

Kernesymptomer

Nedtrykthed

Stemningslejet er væsentligt lavere end normalt. Man er trist, grådlabil og har en følelse af tomhed.

Nedsat lyst eller interesse

Lysten til at gøre det, man plejer at holde af, falder. Man mister interessen for andre mennesker og aktiviteter og har svært ved at glæde sig over de ting, man normalt finder glæde ved.

Nedsat energi og øget træthed

Udpræget træthed og udmattelse. Alt kræver overvindelse. Træthed er ofte til stede før tristheden.

Ledsagersymptomer

Nedsat selvtillid eller selvfølelse

Man føler sig ikke god nok og har en oplevelse af ikke at slå til for eksempel som menneske, forældre, barn eller partner. Man tænker negativt om sig selv og anser sig selv som ubetydelig.

Selvbebrejdelse eller skyldfølelse

Man har en oplevelse af at gøre meget forkert og bebrejder sig selv for mange og urimelig ting. Man føler sig til besvær og vender alt imod sig.

Tanker om død og selvmord

Der vil ofte være varierende grader af selvmordstanker til stede. Det kan spænde fra tanker om, at det ville være lettere, hvis man ikke var her, til direkte tanker og planer om selvmord.

Tanke- eller koncentrationsbesvær

Man har svært ved at samle tankerne of koncentrere sig, og man bliver let rådvild og glemmer ting.

Agitation eller hæmninger

Man har svært ved at holde sig i ro og er rastløs og hvileløs. Hæmninger kan vise sig ved, at man bevæger sig langsommere end normalt eller stivner og mangler mimik. I de værste tilfælde ser man, at personen er helt ubevægelig og hverken kan indtage væske eller mad.

Søvnforstyrrelser

Man har svært ved at falde i søvn og vågner mange gange eller meget tidligt på grund af tankemylder. Nogle føler sig vågne i løbet af dagen, mens andre føler trang til hele tiden at sove uden nogensinde at være udhvilet.

Appetit- eller vægtændringer

Man spiser mere eller mindre end normalt og tager derfor enten meget på eller taber sig i vægt.

Genkender du disse symptomer hos den, du er pårørende til? Læs hvordan du hjælper én med depression.

Hvem får depression?

Depression er den psykiske sygdom, der rammer flest. Sygdommen kan ramme både børn og voksne. Kvinder er mere disponerede for at få sygdommen end mænd, og ofte er depressionen udløst af stress. De sværeste depressioner er dog ligeligt fordel mellem mænd og kvinder.

Lettere, moderat og svær depression

Depression kan optræde i forskellige grader. For nogle er det en let forbigående tilstand, hvor livskvaliteten er nedsat i en periode, men for andre er depressionen vedvarende, ekstremt invaliderende og direkte livsfarlig på grund af risiko for selvmord.

Sygdommen er altså forskellig fra person til person, og sværhedsgraden af symptomerne bestemmer, om depressionen kategoriseres som lettere, moderat eller svær.

Lettere depression

Mindst to kernesymptomer og to ledsagersymptomer er til stedet ved en lettere depression. Personen er hæmmet af symptomerne, men er ofte i stand til at fortsætte med de fleste daglige aktiviteter og gøremål. Lettere depressioner går ofte over af sig selv efter noget tid.

Moderat depression

Mindst to kernesymptomer og fire ledsagersymptomer er til stede ved den moderate depression. Den, der har depressionen, er i moderat grad hæmmet af symptomerne og har svært ved at varetage daglige aktiviteter og gøremål. Moderat depression bør behandles enten terapeutisk eller medicinsk.

Svær depression

Alle kernesymptomer og mindst fem ledsagersymptomer er til stede ved svær depression. Personen er i udstrakt grad præget af lavt selvværd, skyld og utilstrækkelighed. Selvmordstanker og handlinger er ofte til stede ved den svære depression, og adskillige somatiske symptomer vil også være til stede.

Ved nogle svære depressioner kan der opstå psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer. En vrangforestilling ved svær depression kan være, at man er overbevist om, at man er skyld i en alvorlig ulykke, eller at man mener, at verden og ens nærmeste vil være bedre tjent uden én. Hallucinationerne kan indebære, at man hører stemmer, der taler nedsættende om en, eller opfordrer til selvmord.

Behandling

Depression kan behandles både terapeutisk og medicinsk, og i langt de fleste tilfælde er det muligt at dæmpe symptomerne betydeligt eller få dem til helt at forsvinde. Cirka 80 procent af dem med sygdommen kommer helt af med sygdommen.

En ubehandlet lettere depression går i de fleste tilfælde over af sig selv i løbet af et halvt til et helt år, men behandling kan afkorte forløbet betydeligt, og behandling anbefales derfor klart. Forskning peger desuden på, at jo længere tid der går før, man kommer i behandling, jo sværere er det at blive rask igen.

Nogle af de typiske behandlingsformer er:

  • Psykoterapi
  • Medicinsk behandling
  • Psykoedukation

Det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst.

Find mere viden om depression

Vil du have mere viden, anbefaler vi:

Med støtte fra TrygFonden