Det er hårdt, når en person, man er tæt på, lider af depression. Nedtrykthed er et af de hyppigste symptomer, og det kan være enormt bekymrende for dig som pårørende at opleve din kære miste sin glæde og energi.
Heldigvis kan langt de fleste mennesker med depression få det bedre gennem den rette støtte og behandling. På denne side får du råd og viden, som kan bruges til at hjælpe én med depression.
Råd til dig som pårørende
Hjælp med hverdagens pligter
Når man har depression, kan selv simple aktiviteter som for eksempel at gå i bad eller børste tænder være svære at overskue. Det gør, at mange med depression forsømmer hverdagens pligter.
Som pårørende kan du hjælpe ved at guide din kære og forsøge at gøre aktiviteten mere overskuelig. Når den syge skal i bad, kan du for eksempel lægge hans/hendes tøj frem i badeværelset og stille shampooen ved bruseren. Det er også gavnligt at få sund mad. Hvis du som pårørende har overskuddet til det, kan du også hjælpe med det. For eksempel ved at handle ind eller lave enkle madpakker, så det er nemt og overskueligt at tilgå.
Én aktivitet ad gangen
Det kan være en god idé kun at hjælpe personen i gang med én ting ad gangen og eventuelt bryde aktiviteten op i mindre dele. Skriv gerne dagens aktiviteter ind i et skema, så I sammen kan se på, hvad der skal gøres på den enkelte dag.
Din kære kan være ramt af depression i forskellige grader. Forsøg at tag udgangspunkt i, hvor meget personen kan, og hjælp til, der hvor depressionen gør aktiviteten eller situationen uoverskuelig
Fremhæv det positive
Mennesker med depression kan let blive blinde for deres egen formåen og miste håbet for, at de får det bedre. Derfor kan det have stor betydning, at du hjælper med at lægge mærke til de ting, som fungerer for personen. Fremhæv selv de mindste fremskridt – både over for dig selv og for ham/hende.
Og tal desuden med personen om, at de mørke tanker forsvinder, når han/hun begynder at få det bedre.
Motivér til overskuelige aktiviteter
Et af symptomerne på depression er nedsat lyst og interesse for at engagere sig i aktiviteter – også aktiviteter, der tidligere har bragt glæde. Det er vigtigt, at du som pårørende er rummelig og tålmodig og fortsætter med at tage initiativ til aktiviteter.
Sådan kan du gøre
Forsøg at invitere den, der er syg, med til noget, du ved, han/hun holder af. Start med en aktivitet, som ikke er for udfordrende, og justér gerne aktiviteterne, så de passer til personens tilstand og ressourcer her og nu.
Sæt gerne en tidsmæssig bagkant på aktiviteten, så personen ved, hvad han/hun går ind til. Kræv ikke for meget og bliv ikke skuffet, hvis ikke personen kan gennemføre aktiviteten. Husk, at selv små skridt er skridt på vej mod bedring.
Sænk forventningerne til personen med depression
Når man er ramt af depression, kan det være utroligt energikrævende at være sammen med andre, og ofte er det lettere at holde sig for sig selv. Selvisolation skal derfor ses som en del af sygdommen og ikke som et udtryk for dovenskab eller bevidst asocial adfærd.
Sænk forventningerne til personen for en periode og sig, at det er okay ikke at se lige så mange mennesker som før i tiden. Mennesker med depression lider ofte af selvbebrejdelse, og det kan du være med til at lindre, når du viser, at du er accepterende.
Forsøg at hjælpe personen med depression gradvist ud
Det er vigtigt at respektere personens tilstand, men selvisolationen kan også medføre en forværring af sygdommen. Derfor kan det være en god idé at støtte og hjælpe til gradvist at bryde isolationen og komme ud blandt andre mennesker.
Prøv at være den aktive i jeres relation. I stedet for at spørge om du skal kigge forbi eller ringe, så sig, at du gør det.
Motivér til motion
Fysisk bevægelse kan forebygge og afkorte en depression. Det behøver ikke være et maraton – bare at komme afsted, gå en tur og få kroppen i gang, kan have positiv effekt. Når man dyrker motion, udløser hjernen nemlig en række antidepressive signalstoffer. Den indre uro og ubehag, mange med depression oplever, lindres , når kroppen er i bevægelse.
Tag initiativet
Ofte vil det ikke være nok, at du som pårørende opfordrer til at motionere, da det kan være svært for vedkommende selv at tage initiativ til at komme afsted. Og overlader du initiativet til personen, risikerer I, at han/hun oplever et nederlag. Vær derfor den aktive, og invitér personen med ud at gå eller cykle en tur.
Pas på dig selv
Det er hårdt at være pårørende til en med depression. Prøv at give dig selv nogle pusterum i hverdagen, så du undgår at blive slidt ned.
Det kan desuden være en stor hjælp at tale med andre pårørende, som kender til dine udfordringer. Bedre Psykiatris lokalafdelinger tilbyder blandt andet samtalegrupper for pårørende. Find din lokalafdeling.
Søg viden om depression
Det kan være en stor hjælp for dig som pårørende at have kendskab og forståelse for sygdommen. Viden om diagnosen og symptomerne giver dig desuden et bedre udgangspunkt, når du skal hjælpe personen.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har lavet en kort film, som giver et indblik i, hvordan depression kan føles. Den kan hjælpe dig med at få forståelse for, hvad den, du er pårørende til, oplever.
Selvmordstanker? Sådan kan du hjælpe.
Depression er en af de psykiske sygdomme, hvor der er størst risiko for selvmord blandt voksne mennesker. Det er derfor vigtigt, at du ikke ignorerer selvmordstankerne, men reagerer og får en professionel vurdering.
Kontakt lægen
Hvis den, du er pårørende til, har selvmordstanker, bør du tage kontakt til en læge. Det kan være personens praktiserende læge, vagtlægen eller lægefagligt personale på psykiatrisk akutmodtagelse. Hvis han/hun er i igangværende behandling, kan du også kontakte behandlingsstedet.
De kan vurdere, hvilken hjælp personen har behov for, henvise og fortælle, hvordan du skal forholde dig.
Tal om selvmordstankerne
Når du har fået en professionel vurdering, skal du ikke være bange for at spørge ind til selvmordstankerne. Det er en myte, at det er farligt at tale med mennesker om deres selvmordstanker.
Ved at tale med personen om din bekymring, viser du omsorg, og ved at spørge ind får du mulighed for at hjælpe. Du viser også, at den, der er syg, hos dig har et trygt sted, hvor han/hun kan dele sine tanker. Det øger sandsynligheden for, at personen rækker ud efter dig en anden gang, hvis tilstanden forværres, hvilket giver dig mulighed for at søge professionel hjælp i tide.
Kontakt Livslinien
Livslinien tilbyder hjælp og rådgivning til selvmordstruede og hjælper også pårørende.
I kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01 alle årets dage fra klokken 11-05.
Behandling for depression
Depression kan behandles både terapeutisk og medicinsk, og i langt de fleste tilfælde er det muligt at dæmpe symptomerne betydeligt eller få dem til helt at forsvinde.
Nogle af behandlingsformerne for depression er:
- Psykoterapi
- Psykoedukation
- Medicin
Det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst. Kontakt jeres praktiserende læge og hør om mulighederne. Lægen kan for eksempel henvise jer til en psykolog eller en psykiater eller et pakkeforløb i psykiatrien. Med en henvisning til psykolog eller psykiater, har I desuden mulighed for at få økonomisk tilskud.
Rådgivning om psykiatriens behandling af depression hos Psykinfo
Psykinfo kan rådgive dig om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her: