Skip to content

Så mange får hjælp af kommunen

Kommunerne har ansvaret for en stor del af hjælpen til mennesker med psykisk sygdom. De fleste med psykisk sygdom har væsentlig mere kontakt med myndighedspersoner og støtteforanstaltninger i kommunen, end de har med behandlingspsykiatrien. Mange pårørende bruger meget tid på at hjælpe deres kære med psykisk sygdom med at få den rigtige hjælp af kommunen.

Så mange mennesker med psykisk sygdom får støtte af kommunen

  • 19,3 pct. af voksne med kontakt til psykiatrien også modtager sociale indsatser. Andelen har været stigende i perioden 2018-2022. På landsplan var det 30 pct. af de voksne, der modtog kommunale sociale indsatser som botilbud, socialpædagogisk støtte i eget hjem, beskyttet beskæftigelse m.m., der også var i kontakt med psykiatrien i årene 2020-2022. (SUM, 2024)
  • Tre ud af fire kommuner oplever meget eller ret store udfordringer på området for borgere med psykiske vanskeligheder. (VIVE 2018)
  • To ud af tre kommunerne oplever meget eller ret store udfordringer med børn og unge med psykiske vanskeligheder og diagnoser som fx ADHD og autisme (VIVE 2019).

Andel og antal voksne med en psykiatrisk diagnose, der modtager en social indsats

  • Modtager en indsats (Antal = 44.655) 8,8 pct.
  • Aktivitets- og samværstilbud (§104, antal = 7478) 1,5 pct.
  • Socialpædagogisk støtte i eget hjem (§85, antal = 28.498) 5,6 pct.
  • Beskyttet beskæftigelse (§103, antal = 3410) 0,7 pct.
  • Midlertidige botilbud (§107, antal = 7780) 1,5 pct.
  • Længerevarende botilbud (§108/ABL §105, antal = 5405) 1,1 pct.

Således er der mere end fire gange flere voksne med en psykiatrisk diagnose, der modtager sociale indsatser end i befolkningen generelt. Kilde (PWC, 2020)

Læs også Sammenhæng i indsatser for mennesker med psykiske lidelser (SIF 2017)

Mennesker med psykisk sygdom på bosteder

Mens mange med psykisk sygdom tidligere boede på bosted det meste af livet, er det nu kun de mest syge, og for det fleste er det ambitionen, at opholdet skal være midlertidigt.

  • 647 bosteder i Danmark (SUM 2021)
  • En plads på et bosted koster gennemsnitligt 700.000-1. mio. kroner per beboer (SFI 2013)
  • De fleste, der bor på bosted har svær psykisk sygdom – fx skizofreni, mani, borderline mv  (Social- og Indenrigsministeriet 2015)
  • Godt 31 pct. af pladserne på botilbuddene er besat af borgere med psykiske vanskeligheder og misbrug (SUS 2019)
  • 2,995 mio. kr er de samlede offentlige nettodriftsudgifter til bosteder for mennesker med psykisk sygdom 2018 (Socialministeriet, 2018)

Overdødelighed på bosteder er højest

  • Dødeligheden er en lille smule højere blandt beboere i botilbud end blandt lignende psykiatriske patienter, men mere end ti gange højere sammenlignet med den danske befolkning som helhed (Nordentoft et al 2021)
  • En dansk undersøgelse af bosteder viser, at 9 ud af 10 beboere har ubehandlede eller oversete symptomer på fysisk sygdom. Nogle patienter blev fundet at have klinisk livstruende tilstande, mens andre viste sig at vise kliniske tegn på kræft (Rokkjær, 2018)

Pårørende i kommunerne

Mange pårørende bruger meget tid på, at hjælpe deres kære med psykisk sygdom med at få den rigtige hjælp af kommunen, men kun få kommuner har konkrete tilbud til de pårørende. 

  • Tre ud af fire pårørende (75 pct.) oplever, at deres tilstedeværelse er af meget stor betydning eller stor betydning for at personen med psykisk sygdom får tilfredsstillende hjælp og støtte fra kommunen. (BP 2013)
  • 27 pct. af kommunerne har tilbud rettet mod pårørende til mennesker med psykisk sygdom. (Rambøll 2017) mens 27 pct. af kommunerne har en politik for pårørende til mennesker med psykisk sygdom. (Rambøll 2017).
  • Forskning (systematic review) viser, at der er god evidens for familie-psykoedukation i socialpsykiatrien/lokalt (eng. Community-based social interventions) Killaspy et al. 2022.
  • Læs også VIVEs rapport 2022 om Indsatser til voksne pårørende på socialområdet

Pårørendes samarbejde med bosteder

Mange pårørende har negative opfattelser af bostederne. Det viser en undersøgelse fra Bedre Psykiatri (Bedre Psykiatri 2018)

  • Hver tredje pårørende mener, at deres kæres tilstand har ændret sig negativt, efter vedkommende kom på bostedet
  • Halvdelen mener ikke, at der er personale nok til at yde tilfredsstillende hjælp
  • Over halvdelen af de pårørende må selv stå ekstraordinært til rådighed for at sikre hjælp og støtte
  • Læs Politik for pårørende-samarbejde i botilbud (Socialstyrelsen 2012

Forældres kamp rundt i systemerne

  • At for over halvdelen af de henviste børn har forældrene set tegn på psykiske vanskeligheder i mere end fem år, før barnet henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. (Hansen, 2021)
  • Kun omkring 10 procent bliver henvist inden for et år efter, at symptomerne er opdaget af forældrene.(Hansen, 2021)
  • Familierne var i gennemsnit i kontakt med 2,9 andre instanser med henblik på at få hjælp til deres barn i de to år forud for henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Næsten alle familier havde kontakt med institution/skole, og for to tredjedele var der kontakt til PPR. Fire ud af fem havde haft kontakt med egen læge, og over halvdelen af familierne havde haft kontakt til socialforvaltningen.(Hansen, 2021)
  • 60 procent af forældre til børn med psykisk sygdom har haft svært ved at finde information om, hvor og hos hvem de kunne søge hjælp til deres barn og lige så mange forældre oplever ikke at blive lyttet til af personalet. (Hansen et al 2020)