Skip to content

Så mange får hjælp af kommunen

Kommunerne har ansvaret for en stor del af hjælpen til mennesker med psykisk sygdom. De fleste med psykisk sygdom har væsentlig mere kontakt med myndighedspersoner og støtteforanstaltninger i kommunen, end de har med behandlingspsykiatrien.

Så mange mennesker med psykisk sygdom får støtte af kommunen

  • Omkring hver fjerde voksne, der modtog kommunale indsatser efter serviceloven i 2016, havde også kontakt til det psykiatriske sygehusvæsen i 2016. Næsten halvdelen har haft kontakt inden for en 5-årig periode. (Socialministeriet 2018)
  • Omkring hver femte voksne psykiatriske patient i den regionale psykiatri modtager også en indsats efter serviceloven i samme år, som de har kontakt til sygehuspsykiatrien. Modtagerne af indsatser efter serviceloven er overrepræsenteret blandt patienter med de højeste behandlingsudgifter. De 20 pct. af patienterne, der modtageren indsats efter serviceloven, står for 33 pct. af de samlede behandlingsudgifter i sygehuspsykiatrien. (Socialministeriet 2018)
  • Tre ud af fire kommuner oplever meget eller ret store udfordringer på området for borgere med psykiske vanskeligheder. Særligt borgere med svære psykiske lidelser, der udskrives fra behandlingspsykiatrien, og med borgere med  komplekse diagnoser og bi-problematikker (fx en psykisk lidelse og samtidigt misbrug). (VIVE 2018)
  • To ud af tre kommunerne oplever meget eller ret store udfordringer med børn og unge med psykiske vanskeligheder og diagnoser som fx ADHD og autisme (VIVE 2019).

Andel og antal voksne med en psykiatrisk diagnose, der modtager en social indsats

  • Modtager en indsats (Antal = 44.655) 8,8 pct.
  • Aktivitets- og samværstilbud (§104, antal = 7478) 1,5 pct.
  • Socialpædagogisk støtte i eget hjem (§85, antal = 28.498) 5,6 pct.
  • Beskyttet beskæftigelse (§103, antal = 3410) 0,7 pct.
  • Midlertidige botilbud (§107, antal = 7780) 1,5 pct.
  • Længerevarende botilbud (§108/ABL §105, antal = 5405) 1,1 pct.

Kilde: PWC 2020

Således er der mere end fire gange flere voksne med en psykiatrisk diagnose, der modtager sociale indsatser end i befolkningen generelt. For diagnosegruppe se også (PWC, 2020)

Mennesker med psykisk sygdom på bosteder

Mens mange med psykisk sygdom tidligere boede på bosted det meste af livet, er det nu kun de mest syge, og for det fleste er det ambitionen, at opholdet skal være midlertidigt.

Mange pårørende har negative opfattelser af de syges bosteder. Det viser en undersøgelse fra Bedre Psykiatri (Bedre Psykiatri 2018)

  • Hver tredje pårørende mener, at den syges tilstand har ændret sig negativt, efter vedkommende kom på bostedet
  • Halvdelen mener ikke, at der er personale nok til at yde tilfredsstillende hjælp
  • Over halvdelen af de pårørende må selv stå ekstraordinært til rådighed for at sikre hjælp og støtte

Overdødelighed på bosteder er højest

  • Dødeligheden er en lille smule højere blandt beboere i botilbud end blandt lignende psykiatriske patienter, men mere end ti gange højere sammenlignet med den danske befolkning som helhed (Nordentoft et al 2021)
  • En dansk undersøgelse af bosteder viser, at 9 ud af 10 beboere har ubehandlede eller oversete symptomer på fysisk sygdom. Nogle patienter blev fundet at have klinisk livstruende tilstande, mens andre viste sig at vise kliniske tegn på kræft (Rokkjær, 2018)

Pårørendes har dårlige erfaringer med kommunens indsats

En undersøgelse fra Bedre Psykiatri viste i 2013, at mange pårørende ikke mener, at kommunens indsats er utilstrækkelig

  • Hver anden pårørende har oplevet, at behandlingspsykiatrien og kommunen er uenige om, hvem der har ansvaret for mennesker med psykisk sygdom. (Bedre Psykiatri 2013)
  • Hver anden pårørende har oplevet, at kommunen ikke kan/vil hjælpe pårørende (fx vejledning, henvisning, samtalegruppe). (Bedre Psykiatri 2013)
  • Fire ud af fem pårørende (82 pct.) mener, at deres tilstedeværelse har betydning for, at den, de er pårørende til, får en tilfredsstillende hjælp og støtte fra kommunen. (Bedre Psykiatri 2013)

Forebyggelse i kommunerne

  • 60 pct. af kommunerne lever ikke op til “Forebyggelsespakken om mental sundhed”, som Sundhedsstyrelsen har pålagt kommunerne at følge. (SDU 2017)

Læs mere om kommunernes ansvar og indsats for mennesker med psykisk sygdom:

  • Personer med handicap Hverdagsliv og levevilkår (VIVE 2017)
  • Sammenhæng i indsatser for mennesker med psykiske lidelser (SIF 2017)
  • Rapport: Voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem (SFI 2017) 
  • Politik for pårørendesamarbejde i botilbud (Socialstyrelsen 2012)