Hvad er maskering?
For mange med autisme er sociale interaktioner en udfordring. Maskering er en strategi, som mange med autisme ubevidst benytter sig af for at tilpasse sig sociale situationer og skjule autistiske træk for omverdenen. Med maskering forsøger man at passe ind. Det sker dels ved at kopiere andres adfærd og gøre, hvad der forventes i sociale situationer. Og dels ved at undertrykke egen intuitive adfærd som for eksempel samtaler om særinteresse.
Ved social interaktion skal man som autist både bearbejde følelser, sanseindtryk og tanker i højere grad end neurotypiske. Og samtidig forsøger man at opføre sig passende til situationen. Alle mennesker tilpasser sig i større eller mindre grad, men for mennesker med autisme sker tilpasningen i så høj en grad, at nogle ikke længere føler sig som sig selv og mange oplever en forkerthedsfølelse.
Eksempler på maskering
Maskering kan vise sig på mange forskellige måder. Her er nogle eksempler:
- At forberede samtaleemner inden sociale begivenheder, så man undgår at tale om ens særinteresser.
- Kopiere og imitere andres adfærd og reaktioner. Det kan for eksempel være at grine af en joke, fordi andre griner af den, eller imitere andres måde at tale eller bevæge sig på.
- At kramme og blive krammet i sociale sammenhænge, fordi andre gør det
- Tvinge sig selv til at se andre i øjnene, selvom man ikke oplever det som noget rart
Belastninger ved maskering
Selvom maskeringen kan hjælpe med at tilpasse sig sociale normer, er det en meget udmattende strategi. Mange personer med autisme er i sociale sammenhænge konstant på vagt for at efterligne andres adfærd. Det kræver enormt meget mental energi, og samtidig bearbejder man indtryk anderledes, når man er autist. Dét er også meget energikrævende. For mange fortsætter bearbejdningen længe, selvom den sociale interaktion er slut. Det kan være ved at reflektere over, hvad man har sagt, hvordan man har reageret og om man skulle have reageret anderledes.
Maskering kan have langsigtede, negative konsekvenser for ens mentale sundhed og kan give en følelse af, at man ikke er god nok, som man er.
Hvad kan du gøre som pårørende?
Som pårørende kan du hjælpe din kære ved at være med til at skabe et miljø, hvor han eller hun kan være sig selv uden at skulle maskere sine oplevelser og følelser. Et rummende og støttende miljø er ikke dømmende, men derimod åbent, forstående og kærligt. Det er et miljø, hvor der er plads til, at man kan være, som man er med alle de følelser, det indebærer. Samtidig er det også vigtigt at give tid og plads til at bearbejde tanker og følelser. Når man skaber rummende og støttende sociale miljøer, hjælper man som pårørende med at reducere ens kæres behov for maskering og dermed mindske den følelsesmæssige belastning, som maskering kan medføre.