Skip to content

Se alt indhold

Autisme

Viden om autisme

Autisme er en medfødt neurodiversitet eller udviklingsforstyrrelse, som blandt andet kan give en forsinket eller anderledes udvikling af sproglige, sanselige og sociale egenskaber.

autisme

Helt grundlæggende er autisme en gennemgribende anderledes udvikling hos din kære. Det kan påvirke både hans eller hendes sansesystem, hjerne, følelsesregister, måde at opfatte verden på og det sociale liv. Mange med autisme oplever også en gentagelsespræget adfærd, som kan forekomme i forskellige former og grader. Autisme er et spektrum, og det er forskelligt, i hvilken grad den enkelte er påvirket og hvilke symptomer, man oplever. Man behøver ikke leve op til alle diagnosekriterierne for at have autisme.

Autisme bliver opdaget tidligt

Autisme bliver som regel opdaget i løbet af barnets tidlige år – fx ved, at barnet ikke kommunikerer og reagerer som andre børn. Det kan fx være ved, at de ikke reagerer, når deres forældre taler til dem eller siger deres navn. Nogle får først stillet diagnosen efter, at de er blevet voksne.

Så mange har autisme

0,77 pct. af befolkningen i Danmark har en autisme-diagnose. For børn under 17 år er tallet 1,67 pct. Tallene er fra Socialstyrelsen. Flere drenge end piger får diagnosen autisme, men det kan være, fordi man er bedre til at opdage det hos drenge.

Forskellige former for autisme

Der er flere meget forskellige former for autisme. Samlet bliver de i nogle sammenhænge kaldt autismespektrumforstyrrelser, fordi mange de senere år er begyndt at beskrive de forskellige former for autisme som variationer på et spektrum.

De former for autisme, som hører under autismespektrumforstyrrelser, er:

  • Infantil autisme: Bliver opdaget i løbet af barnets første tre år. Begavelsen kan variere. Nogle har lavere end gennemsnittet, andre højere.
  • Atypisk autisme: Adskiller sig fra infantil autisme ved at vise sig senere og ved ikke nødvendigvis at have samme udfordringer. De sociale udfordringer er dog tilsvarende.
  • Aspergers syndrom: Man har ikke forsinket sproglig udvikling ligesom mennesker med infantil autisme. Men sproget fremstår ofte formelt og stift. De har samme sociale udfordringer som mennesker med infantil autisme. De har ofte mere detaljerede og specifikke interesser.
  • Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA): Diagnosen bruges, når kriterierne for de andre former for autisme ikke helt passer, men hvor barnet har tilsvarende sociale og andre udfordringer.

Udfordringer

Vi går ikke i detaljer med specifikke symptomer og udfordringer for de enkelte former for autisme i denne artikel. Symptomerne og udfordringerne i det følgende går på tværs af autismespektrumforstyrrelserne.

Udfordringer med sociale relationer

Mennesker med autisme har som regel udfordringer ved at indgå i sociale relationer med andre mennesker. Noget af det, som mange med autisme har svært ved, er at:

  • Forstå andres reaktioner, følelser og tanker
  • Have situationsfornemmelse
  • Lege med andre børn på samme alder
  • Bevare øjenkontakt
  • Bruge mimik og andre former for ikke-talt sprog
Udfordringer med at kommunikere

Mennesker med autisme har svært ved at forstå og bruge de mange nuancer, kompleksiteter og ikke-talte kommunikationsformer, der for de fleste indgår i sproget. Fx ansigtsudtryk, gestik, humor, ironi og overført betydning. I stedet har mange med autisme et meget bogstaveligt sprog, hvor ting kun kan betyde præcis det, ordet siger.

Smalltalk og hyggesnak er svært for mange med autisme, fordi de oplever, at det, de siger, skal have et konkret formål.

Udfordringer med at håndtere indtryk

Mange mennesker med autisme har svært ved at sortere i deres sanseindtryk, og det man ser, hører, lugter og mærker kan føles stærkt og svært at abstrahere fra. Mange med autisme har derfor glæde af at reducere mængden af sanseindtryk – fx ved hjælp af høreværn.

Sådan stiller man diagnosen

Det er børne- ungdomspsykiatrien, der udreder barnet og vurderer, om det har en autismeforstyrrelse. Det er barnets læge eller PPR, der henviser barnet til udredning i psykiatrien. Som led i udredningen undersøger lægerne blandt andet barnets begavelse, udviklingshistorie og almindelige helbred.

Er din nærtstående over 18 år og har symptomer, så skal han eller hun kontakte sin egen læge. Lægen vil vurdere, om din kære skal have en henvisning til psykiatrien. Bliver henvisningen godkendt, bliver din kære indkaldt. Diagnosen bliver stillet på baggrund af en tværfaglig undersøgelse, som består af interviews, observationer, en lægeundersøgelse og en psykiatrisk vurdering. De vanskeligheder, som der vurderes ud fra (afvigende socialt sammenspil, repetitive interesser og aktiviteter samt afvigende social kommunikation) skal påvirke din kære i alle situationer. Da man er født autist, skal der være tegn på autisme i barndommen.

Behandling

Man hverken kan eller skal “behandles” for autisme. Det er medfødt og ikke en sygdom. Men der er meget, man kan gøre for at hjælpe og træne børn og voksne med autisme, så de udvikler sig og bliver bedre til at håndtere deres udfordringer. Og man kan være opmærksom på psykiske sygdomme, som kan komme som følge af diagnosen, som for eksempel angst eller depression. En væsentlig del af behandlingen består i at hjælpe forældrene eller andre pårørende til at forstå udviklingsforstyrrelsen, støtte deres kære og indrette hverdagen efter hans eller hendes særlige udfordringer.

Er I en familie, hvor et barn har autisme, kan barnet og dets familie få tilbudt:

  • Special pædagogik i daginstitution og skole
  • Aflastning så forældrene kan få et pusterum
  • Specialklasse med særlig træning
  • Hjælp til ungdomsuddannelse

Hos mange med autisme optræder udviklingsforstyrrelsen sammen med psykiatriske diagnoser – bl.a. ADHD, OCD og depression. Det vanskeliggør behandlingen og støtten og kan være meget belastende for de pårørende. Derfor er det vigtigt at have en opmærksomhed på det og søge hjælp, hvis behovet er der.