Når dit barn ikke trives, føles det som at stå midt i en storm af information og gode råd. Du googler, læser og spørger – men bliver måske bare mere forvirret. Her får du det vigtigste overblik. Artiklen fortæller dig, hvad der i hvert fald er vigtigt at vide, når du begynder at lede efter hjælp.
1. Det er ikke din skyld
Når et barn mistrives, er det naturligt at lede efter forklaringer – og mange forældre tænker, at det måske er deres skyld. Men det er det ikke. Mistrivsel opstår sjældent af én årsag, og du har gjort det bedste, du kunne med den viden, du havde. Det vigtigste nu er ikke at finde skyld, men at skabe ro og støtte omkring dit barn.
2. Skolen er det naturlige sted at starte
For de fleste børn viser mistrivsel sig først i skolen: barnet trækker sig, mister lysten til at lære, får ondt i maven eller for meget fravær. Derfor er det vigtigt, at du hurtigt taler med klasselæreren eller skolelederen. Skolen har pligt til at reagere og kan iværksætte støtte – fx ekstra hjælp i timerne, sociale indsatser eller samtaler med en AKT-vejleder (adfærd, kontakt og trivsel).
Skolelederen spiller en central rolle. Han eller hun har det formelle ansvar for at beslutte, hvilken støtte barnet kan få inden for skolens rammer, og kan vejlede dig i, hvad næste skridt kan være.
3. Hjælpen afhænger af barnets behov – ikke af en diagnose
Mange tror, at man skal have en diagnose for at få hjælp. Det er ikke rigtigt. Både skolen og kommunen skal give støtte ud fra barnets funktionsniveau – altså hvordan barnet klarer sig i hverdagen. En diagnose kan gøre det lettere at forstå barnets udfordringer, men den giver ikke i sig selv ret til en bestemt type støtte. Hjælpen bliver altid vurderet ud fra barnets behov her og nu.
4. Kommunen har pligt til at handle
Hvis mistrivslen er alvorlig, og kommunen bliver informeret om det – fx via en underretning – har de pligt til at undersøge, om barnet har brug for støtte. Det står i barnets lov. Formålet med undersøgelsen er ikke at kontrollere forældrene, men at sikre barnets trivsel. Kommunen kan fx tilbyde familiebehandling, rådgivning, en støtteperson eller aflastning. Du skal som forælder altid inddrages i processen, og kommunen skal samarbejde med jer om, hvilken støtte der giver bedst mening for barnet.
5. Hvem bestemmer hvad?
Når man søger hjælp, kan det være svært at finde ud af, hvem der egentlig beslutter hvad. Her er den korte version:
- Skolelederen beslutter, hvilken støtte dit barn kan få inden for skolens rammer – fx ekstra timer, tolærerordning eller social støtte.
- Kommunen (ofte gennem et visitationsudvalg) beslutter, hvis barnet skal have et specialtilbud uden for den almindelige skole.
- PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) undersøger barnets trivsel og rådgiver skolen og jer forældre om, hvilken støtte barnet har brug for – men PPR træffer ikke beslutninger.
- Familieafdelingen i kommunen hjælper, hvis udfordringerne primært ligger derhjemme, fx med rådgivning, aflastning eller familiebehandling.
- Psykiatrien står for udredning og behandling, hvis barnet har en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Henvisning sker typisk fra PPR eller egen læge.
6. Kommune, skole, PPR og psykiatri – sådan hænger det sammen
De fire instanser arbejder hver især på forskellige måder, men har fælles ansvar for at hjælpe barnet:
- Skolen er første led. Her begynder dialogen om barnets trivsel, og det er her, man typisk først opdager problemerne.
- PPR er kommunens tværfaglige støttefunktion, der rådgiver skolen og laver vurderinger af barnets behov for støtte eller udredning.
- Kommunen har det overordnede ansvar for, at barnet får den nødvendige støtte – både i skolen og derhjemme – og kan træffe beslutninger om indsatser og specialtilbud.
- Psykiatrien tager over, hvis der er behov for lægefaglig vurdering, behandling eller medicinsk udredning. Psykiatrien er en del af regionen og dermed altså en anden myndighed med en anden administration end kommunen, hvor skolen, PPR og andre kommunale instanser hører til.
7. Specialskole er ikke altid den bedste løsning
Når man som forælder oplever, at ens barn ikke får den hjælp, det har brug for i den almindelige skole, kan ønsket om en specialskole virke som den eneste vej frem. For mange forældre kommer kampen for en plads på en specialskole derfor til at fylde meget.
Men det er vigtigt at vide, at specialtilbud ikke altid lever op til de forestillinger, mange har, om et miljø med specialuddannet personale, ro og struktur. Specialskole er derfor ikke nødvendigvis den bedste løsning for dit barn.
Før du bruger al din energi på at kæmpe for et specialtilbud, kan det være en god idé at undersøge, hvilke muligheder der findes i jeres kommune. Besøg evt. de specialtilbud, som kunne komme på tale, så du kan danne dig dit eget syn på, om det er der, du vil prioritere dine kræfter.
Spørg også skolelederen og PPR, hvilke erfaringer de har med de forskellige løsninger, og bed om at se eksempler på, hvordan støtten kan tilpasses dit barns behov.
8. Sådan kan Bedre Psykiatri hjælpe dig
Når man som forælder står midt i bekymringer, møder og paragraffer, er det let at miste overblikket. Hos Bedre Psykiatri kan du få gratis, professionel rådgivning og støtte – uanset hvor du er i forløbet.
Hos os kan du
- få personlig rådgivning af en professionel rådgiver
- deltage i samtalegrupper og webinarer
- læse vores guides om skole, kommune og samarbejde