Bedre Psykiatri har en ambitiøs strategi: Vi vil være til stede i hele landet med stærke fællesskaber og relevante tilbud til pårørende, og vi vil være en tydelig stemme for bedre vilkår i psykiatrien. Det kræver, at vi har en organisering, der både understøtter det, vi allerede lykkes med i dag, og giver gode rammer for at udvikle og styrke vores lokale fællesskaber fremover.
Derfor har vi sat gang i en fælles proces, hvor vi sammen undersøger, om vores nuværende grundorganisering er den rigtige, og hvordan vi kan udvikle den, så den er bæredygtig, fremtidssikret og fortsat giver mening for foreningens frivillige.
I løbet af processen inviterer vi til drøftelser, møder og input fra hele landet. Her kan du byde ind med dine erfaringer fra din lokalafdeling eller dit frivillige engagement og være med til at forme, hvordan vi organiserer os i fremtiden.
Følg med i processen og debatten her på siden, og skriv til os, hvis du har input.
Fællesmøde for forpersoner i marts
I starten af marts tog vi hul på processen, da forpersoner og andre frivillige fra hele landet mødtes i Middelfart. Her talte vi på kryds og tværs af landet om det, der er svært i dag – rekruttering af nye, generationsskifte, flaskehalse og meget mere.
Næste skridt i processen
Til sommer breder vi debatten ud, når vi mødes på regionale møder. Alle er inviteret til at diskutere både udfordringer og løsninger.
REGION SYD: tirsdag d. 16. juni kl. 17-20
REGION ØST: onsdag d. 19. august kl. 17-20
REGION MIDT/NORD: onsdag d. 26. august kl. 17-20
Sæt kryds i kalenderen allerede nu!
Styregruppen
Landsbestyrelsen har nedsat en styregruppe, som skal sikre, at vi har en god demokratisk proces:
- Michael Wulff og Asger Kjærum fra Landsbestyrelsen
- Birte Gudiksen fra BP Vordingborg og Region Sjælland
- Gudrun Jensen fra BP Silkeborg
- Trine Ladegaard og Kathrine Hegelund fra sekretariatet
Styregruppen sal sikre en stærk, sammenhængende og velkvalificeret proces – det fremgår af Landsbestyrelsens kommissorium for styregruppen.
Strategi 2021-2031
Styregruppen skal sikre en stærk, sammenhængende og velkvalificeret proces. Landsbestyrelsen har vedtaget et kommissorie for styregruppen.
Procesplan
Procesplanen bygger på fire principper: reel inddragelse, fælles ejerskab, åbenhed for flere modeller, faste milepæle og klare beslutningspunkter.
Spørgsmål eller input?
Er du i tvivl om noget, eller har du input til enten problemanalysen eller løsningsmodeller, så skriv endelig!