Hvorfor ligner det hinanden?
Både autisme og OCD kan udadtil vise sig gennem:
- Gentagne handlinger
- Behov for forudsigelighed
- Uro ved ændringer
- “Det skal føles rigtigt”-adfærd
Det er derfor, det ofte forveksles eller at den ene overses.
Den vigtigste forskel
Som pårørende kan du især kigge på funktionen bag adfærden, som vil være det, der adskiller: Hvorfor gør personen det?
Autisme:
- Handler om ro, struktur og forudsigelighed
- Adfærden er ofte lystbetonet eller neutral
- Der er ikke nødvendigvis angst for konsekvenser
- Personen kan ofte godt lide rutinen, da den rigtig tryghed
OCD:
- Handler om at reducere angst eller ubehag
- Der er ofte en “hvis jeg ikke gør det, sker der noget”-følelse
- Tvangshandlingen føles nødvendig – ikke valgfri
- Der er ofte et indre pres eller tvang
Det kan være særligt svært, hvis man har OCD, og ikke har tydelige katastrofetanker, men det nærmere er noget som “bare føles forkert.” Det kan nemlig ligne et autistisk behov for korrekthed.
Her ses forskellen især ved, at ved OCD er det ubehaget, der driver handlingen. Ved autisme er det struktur, der giver ro.
Hvad kan du gøre som pårørende?
Som pårørende kan man komme til at fokusere på det, man kan se: Hvad er det, personen gør igen og igen? Hvorfor tager det så lang tid? Hvorfor skal tingene være på en bestemt måde?
Forsøg ikke kun at spørge dig selv om, hvad personen gør. Forsøg i stedet at spørge, hvad der sker inde i din kære, hvis ikke han eller hun gør det.
Den vigtigste måde at forstå forskellen på autisme og OCD ligger nemlig ikke i handlingen, men derimod i det, som sker indeni, hvis handlingen ikke bliver udført. Hvis du som pårørende kan få en fornemmelse af, hvad der er på spil, så bliver det også nemmere for dig at hjælpe din kære.
Stil det afgørende spørgsmål
“Hvad sker der i dig, hvis du ikke gør det?”
Svaret på det spørgsmål kan give dig en fornemmelse af, om det er det ene eller det andet, som driver.
Hvis det peger mod autisme, handler det ofte om behov for struktur, ro og forudsigelighed. Svarene ligner typisk noget i denne retning:
- “Så bliver jeg urolig/forvirret”
- “Jeg mister overblikket”
- “Det føles forkert eller irriterende”
- “Jeg kan ikke koncentrere mig”
Ubehaget er helt reelt, men det er ikke drevet af frygt for en katastrofe. Det er mere en indre uro eller ubalance.
Hvis det peger mod OCD, vil det handle mere om angst, tvang eller et forsøg på at forhindre noget eller slippe af med en ubehagelig følelse. Svaret vil typisk lyde som noget i denne retning:
- “Så bliver jeg bange for, at der sker noget”
- “Jeg får virkelig meget angst eller ubehag”
- “Det føles som om, jeg er nødt til det”
- “Jeg kan ikke lade være – så går det helt galt”
Ubehaget føles ofte mere intenst, presserende og “farligt” for din kære.
Du kan tænke det sådan:
- Autisme: “Det hjælper mig at gøre det”
- OCD: “Jeg er nødt til at gøre det”
Vær opmærksom på nuancerne
Det er ikke altid så tydeligt som vist i eksemplerne før. Det kan være, din kære vil sige, at “det føles bare forkert”. Og i de situationer, kan det være begge dele. Forskellen på, om det er det ene eller det andet, som er på spil, er, om din kære har brug for støtte til struktur eller om han eller hun skal i behandling for OCD. Hvis du som pårørende er mere nysgerrig, kan du spørge ind til:
- Hvor stærkt er ubehaget?
- Føles det som en trussel eller “bare” uro?
- Fylder det mere og mere hos din kære?
- Går det ud over hans eller hendes livskvalitet?
Og du kan med fordel:
- være nysgerrig i stedet for at konkludere
- prøve at forstå oplevelsen indefra
- lægge mærke til, om der er angst/tvang bag
Vær nysgerrig, når det går bedre
OCD-symptomerne vil ofte gå op og ned, og de bliver typisk forværret, hvis din kære har været presset. Forsøg at være nysgerrig på de dage, hvor symptomerne på OCD har været mindre. Prøv at tale om, i hvilken kontekst det optræder mindre og vær nysgerrig på, hvorfor. Hvad har været anderledes? Har I haft færre planer? Har din kære sovet godt? Eller har noget helt fjerde været på spil? Det kan være konstruktivt og hjælpsomt at se på, hvad det går godt og hvorfor. På den måde kan man forsøge at finde gode løsninger at afprøve fremadrettet.