Forældre til et barn, der skader sig selv, er ofte stødt på rådet: Hjælp med at flytte barnets fokus, når det får trang til at skade sig selv.
Rådet kan være effektivt i akutte situationer. Men mange kommer til også at bruge strategien, når barnet bliver trist, vredt eller overvældet.
Det er naturligt at ville forhindre, at barnets følelser eskalerer. Men hvis barnet gentagne gange bliver hjulpet væk fra sin indre ubehagelige tilstand i situationer, der ikke er akutte, kan det på sigt gøre, at barnet kun lærer undgå sine svære følelser – i stedet for at mærke og håndtere dem.
Sanne Lundhede Poulsen er terapeut og specialpædagog i Region Hovedstadens Team for Selvskade. Få hendes råd til, hvorfor det er vigtigt, at barnet lærer at blive i det svære – og hvordan du bedst kan støtte det, når ubehaget rammer.
Hvad er en afledningsstrategi?
En afledningsstrategi er en handling eller aktivitet, der hjælper barnet med at få en tiltrængt pause, når det bliver totalt overvældet af en ubehagelig indre tilstand, hvor det normalt ville skade sig selv.
Afledningsstrategier er langt fra så effektive som selvskade til at regulere barnets følelser. Men de flytter opmærksomheden væk fra det, der er svært, og giver kroppen mulighed for at falde til ro.
En afledningsstrategi kan for eksempel være at:
- spille et spil, der kræver koncentration
- dyrke en fysisk aktivitet
- lytte til en podcast
- tage et iskoldt bad
- dufte til stærke dufte
- spise noget meget stærkt
Hvis du henvender dig i den psykiatrisk akutmodtagelse med dit barn, vil der ofte blive udarbejdet en kriseplan med afledningsstrategier. De skal hjælpe barnet igennem de mest intense øjeblikke.
Her er det vigtigt, at kriseplanen bliver konkret og personlig. Det handler altså ikke om antallet af strategier, men om at barnet oplever ejerskab over dem. Og at strategierne er intuitive for barnet at gå til.
Det er også en forudsætning, at barnet selv er nået dertil, hvor det er motiveret for at stoppe med at skade sig selv.
Afledning kan dog ikke stå alene. For hvis barnet ikke også får hjælp til at håndtere det, der ligger bag selvskaden, er der risiko for, at trangen til selvskade vender tilbage.
Hvad er en tilnærmelsesstrategi?
En tilnærmelsesstrategi er en aktivitet eller handling, der gør det muligt for barnet at nærme sig det, der er svært, i stedet for at holde pause fra det. Strategierne gør, at barnet på sigt bliver bekendt med sine følelser, forstår, hvorfor de kommer, og accepterer, at de er der.
For nogle børn giver det mening at sætte ord på, hvad der sker inde i dem. For andre handler det om at være i de svære følelser på en måde, der passer til dem.
Eksempler på tilnærmelsesstrategier kan derfor være at:
- lytte til musik, der passer til den svære følelse
- se på billeder, der bringer minder frem, som passer til følelsen
- være i samme rum som en anden person
- lytte til den andens åndedræt
- skrive dagbog om, hvordan man har det
Når barnet får lov til at nærme sig sin ubehagelige indre tilstand på en tryg måde, kan det erfare, at kroppen falder til ro igen af sig selv. Det er netop den erfaring, der på sigt gør barnet bedre til at håndtere svære følelser – uden at bruge selvskade som en ventil.
Hvornår skal du aflede?
Hvornår skal du understøtte dit barn i at bruge en afledningsstrategi? Og hvornår skal I trække en tilnærmelsesstrategi frem?
Det kommer an på, hvor intense barnets følelser er i situationen.
Man kan forstå intensiteten af barnets følelser ud fra en farveskala med felterne grøn, gul og rød:
- Det grønne felt er der, hvor barnet er stille og roligt og kan tænke rationelt.
- Det gule felt er der, hvor barnet begynder at blive presset, men stadig kan tænke rationelt.
- Det røde felt er der, hvor barnet er så hæmmet af sine tanker og følelser, at det har brug for en ‘time out’ fra sine følelser.
Hvis dit barn er i det gule felt, er tilnærmelsesstrategier gavnlige. I det røde felt, er der brug for afledning.
Kig efter, om dit barn stadig er til at få kontakt med
Hvis dit barn for eksempel kommer og siger, at det har det svært, fordi det er trist, kunne du måske tænke: Jeg må aflede dig, så du ikke gør skade på dig selv.
Men selv hvis dine indre alarmklokker ringer ekstra højt, når dit barn tidligere har skadet sig selv, bør du vurdere situationen en ekstra gang. Overvej, hvorvidt barnet i højere grad vil have gavn af at nærme sig tristheden, fremfor at aflede sig fra den.
Du kan for eksempel kigge efter, om I faktisk godt kan snakke sammen? Eller om barnet er helt oppe at køre og ikke til at komme ordentlig i kontakt med?
Hvis I kan snakke sammen, er det måske ikke afledning, barnet har behov for, men hjælp til at være i det, der er svært – altså en tilnærmelsesstrategi.
Forskellen på tilnærmelses – og afledningsstrategier er vigtig. For hvis barnet kun lærer at aflede sig selv, kan det begynde at tro, at svære følelser er farlige og skal undgås. Derfor er det afgørende, at barnet også får erfaringer med, at følelser kan være ubehagelige – uden at være farlige.