Mød rådgiverne

Mød rådgiverne

kvinde med skulderlangt hår smiler til kameraet. Hun har en skjorte på og står foran en neutral baggrund.

Cecilie Sørensen

Rådgivningsleder og psykologifaglig rådgiver

Cecilie er Cand.mag. i Psykologi og sundhedsfremme, og har en overbygning i psykotraumatologi. Cecilie er faglig leder af rådgivningen og har det daglige ansvar for driften og den faglig udvikling. Cecilie har mange års erfaring med at rådgive pårørende og mennesker i belastede situationer og kan blandt andet tilbyde rådgivning omkring pårørenderollen, håndtering af længerevarende belastning, relationelle udfordringer, håndtering af ens kæres sygdom m.m. Cecilie kan med sin erfaring og faglighed hjælpe dig med at forstå, rumme og håndtere de oplevelser og følelser, som er forbundet med at være pårørende.

Kvinde med mørkt pagehår og pandehår iført mønstret skjorte, poserer foran en neutral baggrund. Billedet er i sort-hvid.

Majken Andersen Büron

Socialfaglig rådgiver

Majken er uddannet socialrådgiver og har taget en kandidat i socialt arbejde. Majken har erfaring fra specialområdet inden for børn og familie og beskæftigelsesområdet. Majken kan hjælpe med at navigere i det kommunale og forstå systemet. Sammen med dig kan hun hjælpe med at afdække, hvilke støttemuligheder og veje der er at gå for at få fremdrift i din nærtståendes sag eller i forhold til din problemstilling.

kvinde med lyst hår iført sort t-shirt og strikket halstørklæde står foran lyse paneldøre, hun smiler svagt og kigger mod kameraet. Billedet er sort-hvid.

Christina Wilcken Breinholt

Socialfaglig rådgiver

Christina er uddannet socialrådgiver og har erfaring fra det kommunale socialområde. Hun har arbejdet inden for psykiatri- og handicapområdet med voksne over 18 år. Christina har et indgående kendskab til det kommunale system og de støttemuligheder, der findes. Hun kan hjælpe dig med at skabe overblik over en kompleks situation, forstå dine muligheder og navigere i systemet. Sammen med dig kan I finde veje til at komme videre i din nærtståendes sag eller i forhold til din problemstilling som pårørende.

kvinde med langt lyst hår og briller smiler, iført mørk top, står foran lyse dobbeltdøre. Billedet er i sort-hvid.

Mia Kirstine Harms

Sundhedsfaglig rådgiver

Mia er sygeplejerske med flere års erfaring fra somatikken og i ambulant psykiatri, hvor hun har lavet individuelle terapeutiske forløb, gruppeterapi, medicinjusteringer, psykoedukation og vurdering af psykiatrisk tilstand. Sideløbende læser hun en kandidat i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet. Mia kan hjælpe dig med at navigere det psykiatriske system, forklare om diagnoser, håndtere krisesituationer og finde strategier til at tackle de symptomer, du oplever hos din nære. Hun kan også vejlede i, hvordan du kommunikerer med din nære på en måde, der støtter jer begge, og hjælpe dig med at passe på dig selv i en rolle, der kan være svær og udmattende.

Sort-håret kvinde står foran en hvid væg iført mønstret skjorte, ser ind i kameraet og smiler let. Billedet er i sort-hvid.

Agnes Barfod

Forældrerådgiver (barn u. 18 år)

Agnes er uddannet psykiatrisk sygeplejerske, familieterapeut og supervisor. Agnes har en lang baggrund indenfor børne-, ungdoms- og voksenpsykiatrien, samt behandlingsskole. Har du brug for sparring på psykiatriske problemstillinger, hvordan du får passet på dit barn og dig selv som pårørende, parforholdsproblematikker og familiedynamikker, så er du velkommen til at booke en tid hos Agnes. Agnes er optaget af at skabe bevægelse og håb i de ofte fastlåste problemstillinger man kan havne i som pårørende.

Sort-hvidt portræt af en kvinde med skulderlangt hår og briller, iført en mørk skjorte, stående foran en lys baggrund.

Line Berglund Bjerregaard

Forældrerådgiver (barn .u. 18 år)

Line er uddannet socialpædagog, familieterapeut og supervisor. Hun har arbejdet med at støtte og rådgive forældre til børn og unge i behandling på det kommunale område. Som en del af kommunale indsatser har Line støttet unge i deres behandling i psykiatrien samt undervist forældregrupper i hvordan de kan forstå og kommunikere med deres børn med psykiatriske diagnoser. Line kan hjælpe dig med at forstå og finde handlekraft i nogle af de dilemmaer, man kan støde ind i som pårørende, og hjælpe dig med, hvordan du kan samarbejde med kommune og psykiatri.

person med kort hår og briller smiler, iført en tyk striktrøje med forskellige mønstre, foran en lys baggrund.

Vibeke Lybecker

Programchef

Vibeke er daglig leder for blandt andet rådgivningen. Vibeke har det overordnede faglige ansvar for driften og udviklingen af rådgivningen.

Rådgivningen er fortrolig, da alle rådgivere er underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten ophører dog i tilfælde hvor rådgiverens underretnings eller afværgepligt træder i kraft jvf. Barnets lov §135 og straffelovens §253 og §141. Når du kontakter rådgivningen giver du samtykke til at vi må indsamle og opbevare dine personoplysninger. Alle oplysninger slettes inden for 12 måneder, men slettes med det samme hvis samtykke trækkes tilbage.

Vores rådgivningen kan ikke tilbyde samtaleforløb, terapi eller gå ind i enkelte sager. Rådgiverne kan heller ikke tilbyde at være part i en sag eller påtage sig partsrepræsentationsansvar.

Bedre Psykiatris rådgivning er blevet akkrediteret af RådgivningsDanmark. Det betyder, at rådgivningen har været igennem en kvalitetsvurdering af, hvorvidt tilbuddet lever op til en række fælles standarder for gratis, sociale rådgivningstilbud. Det er et kvalitetsstempel vi er stolte af, og som fortæller, at vi leverer rådgivning af høj kvalitet til pårørende til mennesker med psykisk sygdom.

Blåt mærke med teksten "Akkrediteret af Rådgivnings Danmark 2022-2025" og et rødt flueben.