Skip to content

Afvikling af arrangement

Det er vigtigt, at byde ordentligt velkommen – og her er et forslag til, hvad du kan sige. Det er kun til inspiration – find jeres egen form. Nedenunder er der en konkret forslag til køreplan…

Konkret forslag til køreplan

Inden start

  • Sæt stole op, hvis ikke det er gjort
  • Tjek teknikken sammen med oplægsholder.
  • Stå gerne ved indgangen og byd velkommen, når folk kommer.
  • Giv dem evt. en folder i hånden, og vis dem på plads. I kan også bare lægge folderne ud på stolene.

Start

  • Start til tiden (højst 1-2 minutter over, mens de sidste deltagere kommer på plads).
  • Byd velkommen – og lad dig ikke forstyrre af, at der evt. kommer flere deltagere imens.
  • Giv ordet til oplægsholder

Pause

  • Hvis der er pause, så tag gerne ordet og gør opmærksom på, hvor toilettet er. Sig også gerne, at man endelig må komme hen og tale med jer, hvis man vil høre lidt mere om, hvad man kan som frivillig i Bedre Psykiatri, eller har forslag til andre arrangementer eller noget. Angiv klart starttidspunkt.
  • Hold øje med tiden og start til tiden – og giv ordet til oplægsholderen. Det er godt, at der stadig er lidt oplæg efter pausen i stedet for at hele foredraget ligger før – og så spørgsmål efter.

Afslutning

  • Hold øje med tiden, hvis ikke oplægsholder gør det, så arrangementet slutter til tiden.
  • Sig tak til foredragsholderen (giv ham/hende en hånd) – og tak til deltagerne for at komme og for de gode spørgsmål.
  • Husk evaluering!
  • Kom gerne med opfordring til at melde sig ind i Bedre Psykiatri, så der også fremover bliver lavet foredrag og andre gode tilbud til pårørende. Også gerne opfordring til at melde sig som frivillig – komme til næste idémøde.