Psykisk sygdom er blandt de mest udbredte, mest alvorlige og dyreste folkesygdomme i Danmark, og de senere år er antallet af syge vokset markant.
Med Bedre Psykiatris tilstandsmåling gør vi løbende status på psykiatriens vigtigste økonomiske og behandlingsmæssige indikatorer. Med udgangspunkt i seneste tilgængelige data beskriver vi udviklingen for de seneste 10 år eller så langt tilbage, som vi har tilgængelige data.
1. Penge pr. patient
Færre penge pr. patient
Siden 2010 er der kun sket et fald i udgifterne pr. patient i børne- og ungdomspsykiatrien. For voksenpsykiatrien er der sket en lille stigning fra 2018 til 2019, men niveauet er stadig lavere end i 2010. Det er på trods af, at der er tilført flere penge til psykiatrien de senere år [1]. Udgifterne pr. patient er faldet med 29 pct. i børne- og ungdomspsykiatrien og 4 pct. i voksenpsykiatrien siden 2010.
Færre ressourcer til den enkelte patient
Udgifter pr. patient er en central markør, fordi det siger noget om antallet af ansatte og hvor meget tid de har til at hjælpe den enkelte [2].
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen jf. Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20 SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1870 Offentligt samt egne beregninger
Udgifter pr. patient er også faldet i somatikken, men mens faldet kun har været 4 pct. i somatikken har det været 10 pct. i psykiatrien.
Større ulighed mellem psykiatri og somatik
Kilder: Sundhedsdatastyrelsen jf. Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20 SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1871 Offentligt samt egne beregninger
2. Patienter pr. behandler
Flere patienter pr. behandler
Der er kommet færre og færre medarbejdere til at behandle og hjælpe det enkelte menneske med psykisk sygdom. Det gælder både børn og voksne.
Flere medarbejdergrupper er vokset markant – fx sygeplejersker og psykologer, mens andre kun har haft lille eller ingen stigning - fx læger, fysioterapeuter og sosu´er. Det faldende antal behandlere pr. patient er derfor et resultat af det stigende antal patienter.
I 2010 var der 90 patienter pr. læge og 13 patienter pr. behandler. I 2019 var disse tal steget til 94 patienter pr. læge og 14 patienter pr. behandler.
Antallet af patienter pr. medarbejder er en central indikator, fordi samtale, relationer, tillid og omsorg er afgørende for, at mennesker med psykisk sygdom kan blive raske – det gælder ikke mindst børn og unge [3].
Kilde: Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20 SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1872 Offentligt samt egne beregninger.
Note: Behandlere er alt sundhedsfagligt personale.
3. Mængden af behandling
De syge får mindre behandling
Psykisk syge bliver indlagt sjældnere og er indlagt væsentligt kortere tid, end de var tidligere. Samtidig er antallet af ambulante behandlinger ca. forblevet konstant. Konkret betyder det, at mange psykisk syge samlet set får betydeligt mindre behandling i dag end tidligere. Det gælder også alvorligt syge [4].
Fra 2010 til 2018 er gennemsnitlige indlæggelsesdage pr. person faldet med 8,7 pct., svarende til et fald på 2,5 sengedage pr. indlæggelse. Antallet af ambulante besøg pr. patient har ligget mellem 10 og 11 besøg om året siden 2010. I 2018 er det nede på lidt under 10 besøg om året.
Antallet af indlæggelser eller ambulante behandlinger pr. patient er en central indikator, fordi mange psykisk syge – ikke mindst de alvorligt syge – har brug for behandling for at blive raske [5].
Færre sengedage og færre ambulante behandlinger pr. patient (Voksenpsykiatri)
Selvom det gennemsnitlige antal indlæggelsesdøgn er faldet, er antallet af ambulante besøg ikke steget. Samlet set får mennesker med psykisk sygdom altså mindre behandling end tidligere.
Kilde: Landspatientregisteret version 10. marts 2019, Sundhedsdatastyrelsen jf. Sundheds- og Ældreudvalget 2019-2020, SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 13, Offentligt.
Anm.: Ambulante ophold er sygehusophold under 12 timer samt planlagte ambulante kontakter med mindst ét besøg pr. dag. Indlæggelser er sygehusophold på 12 timer eller derover. Ophold i psykiatrisk sygehusvæsen defineres som ophold, hvor alle kontakterne i opholdet er på enten en afdeling med et psykiatrisk speciale (speciale 50: psykiatri, eller 52: børne- og ungdomspsykiatri), eller hvor kontakterne i opholdet indeholder én kontakt hvor aktionsdiagnosen er DF* ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”. Der er medtaget kontakter i både det offentlige og private sygehusvæsen.
Også alvorligt syge får mindre hjælp
Udviklingen mod mindre behandling gælder også de mest alvorligt syge. Mennesker med skizofreni får heller ikke mere ambulant behandling, selvom indlæggelsestiden er blevet kortere.
Kilde: Analysenotat “Udvikling i behandlingsindsatsen for skizofrene” af KL (2021)
Note: Opgjort blandt prævalente skizofrenitilfælde pr. 1/1 i året (18+ årige). Psykiatrikontakt omfatter alle typer af psykiatriske sygehusophold (mindst ét i løbet af året) – uanset aktionsdiagnoserne i opholdet. Der er overlap mellem personer med de forskellige typer af ophold. Der er databrud fra 2018 til 2019 pga. overgang til LPR3. Udviklingen i disse år skal derfor tages med forbehold. Den gennemsnitlige varighed (i dage) af alle afsluttede psykiatriske indlæggelser år for år blandt skizofrene. Indlæggelser af over 1000 dages varighed er frasorteret. De psykiatriske indlæggelser omfatter alle psykiatriske indlæggelser blandt skizofrene, ikke kun indlæggelser med skizofreni som aktionsdiagnose. Der er databrud fra 2018 til 2019 pga. overgang til LPR3. Udviklingen i disse år skal derfor tages med forbehold. Danske regioner har udgivet et notat med forbehold, de mener der bør tages, når man kigger på tallene for skizofrene. [5.5]
4. Genindlæggelser
Næsten hver fjerde bliver genindlagt
Næsten hver fjerde patient, der bliver udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, bliver indlagt igen indenfor 30 dage. Mellem 2010 og 2018 var andelen af patienter, der blev genindlagt, støt stigende, bortset fra i 2014 og 2017, hvor andelen var det samme som året før. Tallene før og efter 2019 bør sammenlignes med forbehold, da man i 2019 overgik til en nyere version af landspatientregistret. Fra 2019 til 2020 er andelen af genindlæggelser steget med 0,9 procent point.
Antallet af genindlæggelser er en central indikator, fordi genindlæggelsen ofte viser, at patienten blev udskrevet for hurtigt eller ikke havde gavn af behandlingen [6].
Udvikling i andelen af indlæggelser, som efterfølges af akut genindlæggelse
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen jf. Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20 SUU Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 1874 Offentligt for data fra 2010 – 2018 og notatet “Første opfølgning på udmøntning af permanente midler til psykiatrien” (Sundhedsdatastyrelsen).
Anm.: Der er databrud i 2019 grundet overgang til en nye version af Landspatientregistret (LPR3) og sammenligninger på tværs af årene før og efter skal foretages med ekstra varsomhed.
5. Retspsykiatriske patienter
Antallet af retspsykiatriske patienter er tredoblet
Antallet af mennesker med psykisk sygdom, der afsoner en dom for kriminalitet, er mere end tredoblet de sidste 20 år fra ca. 1.200 i 2001 til over 4.300 i 2018. Fra 2010 til 2018 er antallet af retspsykiatriske patienter steget med 19,7 pct. De senere år er stigningen aftaget, og fra 2017 til 2018 faldt tallet lidt med 3,5 pct.
Antallet af retspsykiatriske patienter er væsentligt, fordi patienter, der får mangelfuld behandling, har markant større risiko for at begå kriminalitet. Det er senest dokumenteret i en rapport Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet [7].
Antal unikke retspsykiatriske patienter pr. år
Kilder: Psykiatriregisteret jf. ”Benchmarking af Psykiatrien 2014” og ”Benchmarking af Psykiatrien 2017” af Danske Regioner.
6. Tvang
Mere end hver femte indlagte bliver udsat for tvang
Mere end hver femte patient, der bliver indlagt i psykiatrien, bliver spændt fast til sin seng, får medicin mod sin vilje, bliver holdt fast af personalet eller bliver på andre måder udsat for tvang. Fra 2019-2022 er andelen af patienter udsat for tvang steget i børnepsykiatrien, mens brugen af tvang er faldet en smule i voksenpsykiatrien dvs. at tvang efterhånden er ligeså udbredt i børnepsykiatrien som i voksenpsykiatrien.
I 2022 blev 21,1 pct. af indlagte børn og unge i psykiatrien udsat for tvang, mens det gælder 22,5 pct. af indlagte voksne patienter.
Andelen af psykisk syge, der bliver udsat for tvang, er en central indikator, fordi tvang er en traumatiserende og ødelæggende behandlingsform [8]. Derfor har det i mange år været et klart defineret mål – både for behandlere og politikere - at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien [9].
Procentandel af indlagt patienter, der bliver udsat for tvang
Kilde: Monitorering af tvang i psykiatrien jf. Sundhedsstyrelsen
Færre bliver bæltefikseret
Andelen af psykisk syge, der bliver bæltefikseret er faldet. Det er meget positivt. Andel af bæltefikseringer er en vigtig indikator, fordi bæltefiksering er en ekstremt indgribende foranstaltning, som kan have store negative konsekvenser for patienter og pårørende.
Det er entydigt positivt, at færre bliver bæltefikseret. Det er dog afgørende, at bæltefikseringen ikke bliver erstattet af andre former for tvang – fx medicin eller fastholdelse. Det er en vigtig del af det nationale mål for sundhedsvæsenet om at reducere brugen af bæltefiksering. Tallene ovenfor i afsnit 6. tyder desværre på, det ikke er lykkedes at forhindre den såkaldte substitutionseffekt.
Andel udsat for bæltefiksering i forhold til antal indlagte
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen jf. monitorering af tvang i psykiatrien
7. Psykofarmaka
Mange mennesker gør brug af medicin mod psykiske lidelser
Mellem 2010 og 2019 skete der samlet set et fald i antallet af personer på psykofarmaka, men efter 2019 steg forbruget igen. Således er forbruget i 2022 på niveau med 2010. Det betyder endvidere at i 2020 var cirka hver 8. person bruger af medicin mod psykiske lidelser. Hvis man kigger på forbruget fordelt på de forskellige typer af medicin kan man se at forbruget af ADHD behandling er steget kraftigt. Der er en let stigning i forbruget af antipsykotika og antidepressive, mens forbruget af Benzodiazepiner er faldet i perioden. [10]
Medicin hjælper mange mennesker med psykisk sygdom. Men medicin bør ikke være den eneste behandling. Både fordi medicinen har begrænset eller ingen effekt for mange mennesker, og fordi den syge har større chance for at blive rask, hvis medicinen bliver kombineret med terapi, pårørendeinddragelse og andre former for behandling.
Antal personer der gør brug af medicin mod psykiske lidelser
Kilde: Medstat.dk
Antal personer der gør brug af forskellige typer af medicin mod psykiske lidelser, index 2010=100
Kilde: Medstat.dk
8. Job og uddannelse
Psykisk sygdom ødelægger job og uddannelse
Kun lidt over halvdelen af alle psykisk syge, der tidligere har haft arbejde, vender tilbage til i arbejde indenfor et halvt år efter, at de er blevet diagnosticeret med en psykisk sygdom [11].
Andelen af psykisk syge, der kommer hurtigt tilbage i arbejde er en central indikator, fordi arbejde for langt de fleste kan være en afgørende del af bestræbelserne på at blive rask [12]. Indikatoren fortæller både noget om kvaliteten af den psykiatriske behandling og noget om kommunernes beskæftigelsesindsats overfor mennesker med psykisk sygdom.
Fastholdelse af syge på arbejdsmarkedet, pct.
Cirka 60 pct. af patienterne med psykisk sygdom kommer tilbage i arbejde indenfor et halvt år efter, at de har fået en psykiatrisk diagnose. Denne andel er stagneret og har ikke ændret sig mellem 2013 og 2018.
Kilde: Nationale mål for sundhedsvæsenet 2021 af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.
9. Resultat af behandling
Mange syge får det ikke bedre af behandling
En meget stor del af patienterne og deres pårørende i psykiatrien oplever ikke, at behandlingen har hjulpet patienterne til at få det bedre. Tallet er lavest for indlagte børn og deres forældre, hvor kun en ud af tre forældre synes, at deres børn har fået det bedre af behandlingen, mens kun en ud af fem af de indlagte børn, selv mener de har fået det bedre. Ca, halvdelen af ambulante patienter og deres forældre i børne- og ungdomspsykiatrien oplever, at de har fået det bedre.
Andelen af patienter og pårørende, der oplever, at behandlingen hjælper, er en meget vigtig indikator, fordi den er den mest præcise måde at angive behandlingens kvalitet. I modsætning til i somatikken, hvor det er lettere at konstatere sygdom og symptomer objektivt, er patientens og de pårørendes oplevelse i psykiatrien den mest præcise vej til måling af sygdommen [13].
Andel, der mener, de har fået det bedre af behandlingen. Patienter og Forældre. Andel svar i de to bedste svarkategorier 2017 til 2022. Obs. der findes desværre ikke tal for voksne patienter i 2022.
Kilder: ”Den Landsdækkende Undersøgelse om Patientoplevelser (LUP) for psykiatrien” af DEFACTUM
10. Pårørende inddragelse
Pårørende savner fortsat mere inddragelse
Når pårørende til psykisk syge bliver inddraget, er der betydelig større chance for, at den syge bliver hurtigere rask. Det er der massiv evidens for. Derfor er det en klar faglig og politisk målsætning, at pårørende skal være en del af behandlingen af psykisk syge. Alligevel sker det ikke.
Baseret på en survey udarbejdet af Bedre Psykiatri er tilfredsheden med inddragelsen faldet fra 2018 til 2022. I 2018 følte cirka 33 pct. sig tilstrækkeligt inddraget i den syges behandling, mens dette tal var faldet med 10 procentpoint til cirka 23 pct. i 2022.
Kilde: Survey udarbejdet af Bedre Psykiatri i 2018 samt Survey udarbejdet af Bedre Psykiatri 2022
Psykisk sygdom er Danmarks største folkesygdom. Flere danskere lider af psykisk sygdom end kræft, diabetes og hjertesygdomme. Antallet har været stærkt stigende de senere år.
Så mange er syge eller har dårligt mentalt helbred
Antallet af danskere med en psykisk sygdom eller dårligt mentalt helbred er vokset eksplosivt de senere år. Det er ikke undersøgt til bunds, og der er ikke enighed om, hvor stor en del af stigningen, der skyldes at flere bliver syge og hvor stor en del, der skyldes, at flere kommer i behandling.
Voksne
Hver tiende dansker opfylder kriterier for psykisk sygdom til hver en tid. Det svarer til 580.000 danskere. Tallet er et konservativt antaget ud fra en række undersøgelser (BP 2019)
Fire ud af fem (82 pct.) vil i løbet af deres liv komme i behandling for en psykisk sygdom. (Kessing et al, 2023)
17,4 pct. af danskerne har mentalt dårligt helbred og er dermed i risiko for at udvikle psykisk sygdom. (Sundhedsstyrelsen 2022)
25 pct. af alle henvendelser i almen praksis vedrører psykiske problemstillinger (Sundhedsstyrelsen 2010)
336.555 danskere har haft mindst én kontakt til psykiatrisk sygehusvæsen inden for de seneste fem år. (Landspatientregisteret 2020)
I 2020 diagnosticeres 32.500 personer for første gang i det psykiatriske sygehusvæsen. (Sundhedsdatastyrelsen, 2021)
Børn og unge
Cirka 15 pct. af børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. (Dalsgaard et al 2019)
Omkring 13 pct. af alle børn og unge har mindst en diagnosticerbar psykisk sygdom, når de undersøges på et vilkårligt tidspunkt (2020 Vidensråd)
Ca. halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14 års alderen, og at 75 pct. af sygdommene er debuteret ved 24 års alderen (Vidensråd 2014)
For unge kvinder mellem 16-24 år oplever næsten hver fjerde (34,4 pct.) at have dårligt mentalt helbred. (Sundhedsstyrelsen 2022)
Samlet set angiver 11 pct. af eleverne i alderen 11-15 årige, at de har lav livstilfredshed. (SIF 2019)
Omkring 73.220 børn og unge under 18 år lever med psykiatriske diagnoser (SUM, 2023)
Godt 11.000 børn og unge debuterer i psykiatrien hvert år. Det svarer til en stigning på knap 50 pct. siden 2008. (SIMB 2021)
Mindst 16 pct. af danske børn oplever at få mentale helbredsproblemer eller psykisk sygdom, inden de bliver ti år. (Vidensråd, 2021)
Socialt udsatte med psykisk sygdom
VIVE estimerer, at 282.000 danskere er socialt udsatte. Heraf udgør psykisk sygdom 78 pct. af tilfældene i større eller mindre grad (dvs. 220.000 danskere).
140.000 Moderat psykisk lidelse
41.000 Svært psykisk lidelse
30.000 Psykisk lidelse og misbrug
9.000 Psykisk lidelse, misbrug og andre komplekse problemer
Kilde: VIVE 2018 NÅR UDSATTE BORGERE MØDER VELFÆRDSSYSTEMET – Omfang, udgifter og dilemmaer
Så mange er i behandling
161.727 er i kontakt med psykiatrien i 2021 (E-sundhed 2023), se også under diagnosefordeling.
Læs mere
MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR Vidensråd
Udviklingstendenser i forhold til børn og unge med psykiatriske diagnoser (Socialministeriet 2020)
Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrien (Sundhedsministeriet 2018)
Kommunerne har ansvaret for en stor del af hjælpen til mennesker med psykisk sygdom. De fleste med psykisk sygdom har væsentlig mere kontakt med myndighedspersoner og støtteforanstaltninger i kommunen, end de har med behandlingspsykiatrien. Mange pårørende bruger meget tid på at hjælpe deres kære med psykisk sygdom med at få den rigtige hjælp af kommunen.
Så mange mennesker med psykisk sygdom får støtte af kommunen
19,3 pct. af voksne med kontakt til psykiatrien også modtager sociale indsatser. Andelen har været stigende i perioden 2018-2022. På landsplan var det 30 pct. af de voksne, der modtog kommunale sociale indsatser som botilbud, socialpædagogisk støtte i eget hjem, beskyttet beskæftigelse m.m., der også var i kontakt med psykiatrien i årene 2020-2022. (SUM, 2024)
Tre ud af fire kommuner oplever meget eller ret store udfordringer på området for borgere med psykiske vanskeligheder. (VIVE 2018)
To ud af tre kommunerne oplever meget eller ret store udfordringer med børn og unge med psykiske vanskeligheder og diagnoser som fx ADHD og autisme (VIVE 2019).
Andel og antal voksne med en psykiatrisk diagnose, der modtager en social indsats
Modtager en indsats (Antal = 44.655) 8,8 pct.
Aktivitets- og samværstilbud (§104, antal = 7478) 1,5 pct.
Socialpædagogisk støtte i eget hjem (§85, antal = 28.498) 5,6 pct.
Beskyttet beskæftigelse (§103, antal = 3410) 0,7 pct.
Midlertidige botilbud (§107, antal = 7780) 1,5 pct.
Længerevarende botilbud (§108/ABL §105, antal = 5405) 1,1 pct.
Således er der mere end fire gange flere voksne med en psykiatrisk diagnose, der modtager sociale indsatser end i befolkningen generelt. Kilde (PWC, 2020)
Læs også Sammenhæng i indsatser for mennesker med psykiske lidelser (SIF 2017)
Mennesker med psykisk sygdom på bosteder
Mens mange med psykisk sygdom tidligere boede på bosted det meste af livet, er det nu kun de mest syge, og for det fleste er det ambitionen, at opholdet skal være midlertidigt.
Godt 31 pct. af pladserne på botilbuddene er besat af borgere med psykiske vanskeligheder og misbrug (SUS 2019)
2,995 mio. kr er de samlede offentlige nettodriftsudgifter til bosteder for mennesker med psykisk sygdom 2018 (Socialministeriet, 2018)
Overdødelighed på bosteder er højest
Dødeligheden er en lille smule højere blandt beboere i botilbud end blandt lignende psykiatriske patienter, men mere end ti gange højere sammenlignet med den danske befolkning som helhed (Nordentoft et al 2021)
En dansk undersøgelse af bosteder viser, at 9 ud af 10 beboere har ubehandlede eller oversete symptomer på fysisk sygdom. Nogle patienter blev fundet at have klinisk livstruende tilstande, mens andre viste sig at vise kliniske tegn på kræft (Rokkjær, 2018)
Pårørende i kommunerne
Mange pårørende bruger meget tid på, at hjælpe deres kære med psykisk sygdom med at få den rigtige hjælp af kommunen, men kun få kommuner har konkrete tilbud til de pårørende.
Tre ud af fire pårørende (75 pct.) oplever, at deres tilstedeværelse er af meget stor betydning eller stor betydning for at personen med psykisk sygdom får tilfredsstillende hjælp og støtte fra kommunen. (BP 2013)
27 pct. af kommunerne har tilbud rettet mod pårørende til mennesker med psykisk sygdom. (Rambøll 2017) mens 27 pct. af kommunerne har en politik for pårørende til mennesker med psykisk sygdom. (Rambøll 2017).
Forskning (systematic review) viser, at der er god evidens for familie-psykoedukation i socialpsykiatrien/lokalt (eng. Community-based social interventions) Killaspy et al. 2022.
At for over halvdelen af de henviste børn har forældrene set tegn på psykiske vanskeligheder i mere end fem år, før barnet henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. (Hansen, 2021)
Kun omkring 10 procent bliver henvist inden for et år efter, at symptomerne er opdaget af forældrene.(Hansen, 2021)
Familierne var i gennemsnit i kontakt med 2,9 andre instanser med henblik på at få hjælp til deres barn i de to år forud for henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Næsten alle familier havde kontakt med institution/skole, og for to tredjedele var der kontakt til PPR. Fire ud af fem havde haft kontakt med egen læge, og over halvdelen af familierne havde haft kontakt til socialforvaltningen.(Hansen, 2021)
60 procent af forældre til børn med psykisk sygdom har haft svært ved at finde information om, hvor og hos hvem de kunne søge hjælp til deres barn og lige så mange forældre oplever ikke at blive lyttet til af personalet. (Hansen et al 2020)
Psykisk sygdom er den største “sygdomsbyrde” vi har i Danmark – større end kræft og hjertekar-sygdomme. Det skyldes, at psykisk sygdom ofte rammer tidligt i livet, koster mange sygedage og sender mange ud af arbejdsmarkedet.
Sygdomsbyrden
OECD skønner, at psykisk sygdom (herunder dårlig mental sundhed) koster det danske samfund årligt 110 mia. kr. (OECD 2018). NFA har tidligere skønnet til 55 mia. kr. årligt. (NFA 2010)
Hver femte i den arbejdsdygtige alder i Danmark har psykiske problemer, og det skønnes at koste den danske økonomi næsten 6 mia. euro eller 3,4 pct. af BNP årligt iflg. OECD 2013
Psykiske sygdom udgør ca. 25 pct. af den samlede sygdomsbyrde. Kræft udgør ca. 17 pct. og kredsløbssygdomme på 15 pct. (Sundhedsstyrelsen 2012)
Depression rangerer nr 1. i totale direkte omkostninger (Godt 9 mia.kr årligt) sammenlignet med 24 hyppige neurologiske og psykiatriske sygdomme i Danmark. (Vestergaard et al. 2020)
For børn (0-24 år) er psykisk sygdom og dårligt mentalt helbred også den største sygdomsbyrde – derefter kommer allergi og ulykker. (Sundhedsstyrelsen 2012)
WHO forudser, at depression i 2030 vil være den største sygdomsbyrde i verden. (WHO, 2013)
Ekstra omkostninger i produktionstab (til fravær fra arbejdsmarkedet ved sygedage, førtidspensioner og tidlig død) Depression: 25.677,7 mio. kr., Angst: 10.294,8 mio. kr., Skizofreni: 3.501,0 mio. kr. (Sundhedsstyrelsen, 2023)
Psykiatriens udgifter er i 2022 godt 10,5 mia. kr årligt. (SSK, 2024)
Regionale forskelle i udgift pr. patient inden for diagnosegrupper varierer med mere end 100 pct. (SUM,2018)
QALY-måling: Mens man bruger ca. 15.000 kr pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på mennesker med langvarig psykisk sygdom, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den med langvarig psykisk sygdom (Etisk Råd 2018).
5 pct. af patienterne i psykiatrien står for knap halvdelen af de samlede udgifter på 6,4 mia. kr. Det svarer til en udgift på 438.000 kr. pr. patient, og er 18 gange mere end øvrige psykiatriske patienter. (Sundhedsdatastyrelsen, 2018).
Mennesker med psykisk sygdom oplever ulighed på flere centrale områder: Mindre og ringere behandling end somatisk syge, og et kortere liv.
Definition: Social ulighed i sundhed bruges dels om ulighed i sundhedstilstanden dvs. om risikoen for at blive syg og skulle leve med følgerne af sygdom, dels om ulighed i sundhedsvæsenet dvs. i brugen af sundhedsvæsenet og i den behandling, man får hvis, hvis man er patient (Vallgårda, 2019).
Psykisk sygdom indtræder tidligere
Psykisk sygdom indtræder tidligere end de somatiske lidelser og sygdomsbyrden i ungdomsårene er primært forårsaget af psykisk sygdom. (Bog: Ole mors et al 2017 Grundbog i Psykiatri; Sundhedsministeriet 2018).
Knap en tredjedel af førstegangsdiagnosticerede er 18 år eller derunder. Næsten 45 pct. er 24 år eller derunder og har således hovedparten af sine år på arbejdsmarkedet tilbage. (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
Ca. halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14 års alderen, og at 75 pct. af sygdommene er debuteret ved 24 års alderen (Sundhedsstyrelsen 2012)
Cirka 15 pct. af børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. (Dalsgaard et al 2019)
Mennesker med psykisk sygdom lever et kortere og ringere liv
Mennesker med psykiske lidelser uanset sværhedsgrad lever i gennemsnit 7-10 år kortere end befolkningen, mens det er 15-20 år kortere for mennesker med svære psykiske lidelser (Behandlingsråd, 2024).
Dødeligheden er en lille smule højere blandt beboere i botilbud end blandt lignende psykiatriske patienter, men mere end ti gange højere sammenlignet med den danske befolkning som helhed (Nordentoft et al 2021)
En dansk undersøgelse af bosteder viser, at 9 ud af 10 beboere har ubehandlede eller oversete symptomer på fysisk sygdom. Nogle patienter blev fundet at have klinisk livstruende tilstande, mens andre viste sig at vise kliniske tegn på kræft (Rokkjær, 2018).
Sandsynligheden for at patienter med psykiske lidelser kommer ind i et kræftpakkeforløb via deres praktiserende læge er 8 procent mindre end for kræftpatienter generelt (Virgilsen et al 2022)
For mennesker med psykisk sygdom, der ringer 112, er der større risiko for, at hjælpen aldrig når længere end til telefonrøret eller afsluttes på skadestedet sammenlignet øvrig befolkning. Samtidig er der en større risiko for, at man ringer igen indenfor 24 timer. Denne risiko steg med stigende sværhedsgrad af psykiske sygdom (Mackenhauer, 2021).
Overdødelighed hos pårørende: Forskning viser også, at pårørende til mennesker med psykisk sygdom har 39 pct. forøget risiko for at dø tidligere sammenlignet med restbefolkningen (Laursen et al 2007). Læs mere om pårørendes bidrag mod overdødelighed (Eckardt, 2019)
Vi bruger færre penge på mennesker med psykisk sygdom end med fysisk sygdom
Mens man bruger ca. 15.000 kr. pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på mennesker med langvarig psykisk sygdom, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly.), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den med langvarig psykisk sygdom (Etisk Råd 2018).
Uddannelse er ikke altid muligt
Ca. 45 pct. af voksne med psykiske lidelser grundskole som højest fuldførte uddannelse. Dette gør sig kun gældende hos 24 pct. af alle voksne i befolkningen. Blandt alle voksne i befolkningen har omkring 30 pct. en videregående uddannelse, hvilket gælder 18 pct. af voksne med psykiske lidelser. (Sundhedsministeriet 2018)
Oftest uden for arbejdsmarkedet
Omkring 26 pct. af voksne med psykiske lidelser i alderen 19-64 år er i beskæftigelse, og ca. 71 pct. er uden for arbejdsstyrken. Det omvendte er gældende blandt voksne i befolkningen generelt, hvor ca. 75 pct. af voksne er i beskæftigelse og 23 pct. er uden for arbejdsmarkedet. (Sundhedsministeriet 2018).
Fra seks år til ét år før den psykiatriske diagnose stilles svækkes tilknytningen gradvist, som følge af at flere overgår til sygedagpenge og ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp. Det sidste år frem til de første måneder efter diagnosen er stillet ses en stor svækkelse i arbejdsmarkedstilknytningen, hvor 36 pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. ( (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
Halvdelen af dem, der var i arbejde, inden de blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, er i arbejde igen et halvt år efter, de er udskrevet. For fysisk syge er 80 pct. i arbejde efter indlæggelse. (Nationale mål for sundhedsvæsenet 2017).
For begge køn i alle aldersgrupper gælder det, at over 40 % af dem, der debuterede i psykiatrien i 2008, også var uden for arbejdsstyrken 10 år senere. (Danske Regioner 2020)
Indkomsten har også en betydning
Antallet af ambulante besøg pr. patient i børnepsykiatrien er i gennemsnit stigende med indkomsten. De 10 pct. mindst velhavende patienter har i gennemsnit knap 5 ambulante besøg, mens de 10 pct. mest velhavende patienter i gennemsnit har knap 7 ambulante besøg. (Sundhedsministeriet 2018).
Høj uddannelse og høj indkomst blandt danskere med mulig depression giver bedre og hurtigere adgang til sundhedsvæsenet (Packness et al, 2020)
Dansk forskning viser, at forældres indkomstniveau og indkomstmobilitet i barndommen kan være forbundet med skizofrenirisiko. (Hakulinen, 2020)
For børn og unge fra familier med den laveste disponible indkomst og det laveste uddannelsesniveau tager det i gennemsnit 11,8 dage længere at blive udredt i psykiatrien sammenlignet med børn og unge, hvis forældre har den højeste disponible indkomst og det højeste uddannelsesniveau. (Rigsrevisionen, 2024)
Sundhedskompetence hos mennesker med psykisk er lavere end andre sygdomsgrupper
Læs mere her og om befolkningens sundhedskompetencer om mental sundhed her.
Læs mere om ulighed
2024: Behandlingsrådet: Ulighed behandling-af-patienter-med-psykiske-lidelser del 2
2024: The social determinants of mental health and disorder, Kirkbride et al.
2023: Behandlingsrådet: Ulighed behandling-af-patienter-med-psykiske-lidelser del 1
2021: Social ulighed på psykiatriområdet kræver øget samarbejde link
2019 Bog: Hvordan mindsker vi uligheden i sundhed? Af Vallgårda, Signild
Psykiske sygdomme er nogle af de stærkeste risikofaktorer for selvmord og selvmordsforsøg. Selvmordsadfærd er et udbredt problem i psykiatrien og påvirker ikke blot patienten, men også de pårørende, familien og sundhedspersonalet
Antal selvmordsforsøg: Omkring 3.000 selvmordsforsøg registreres årligt, men udenlandske opgørelser indikerer, at det reelle tal kan være 6-7 gange højere. (Sundhedsstyrelsen, 2024)
På verdensplan sker der ca. 800.000 selvmord årligt (WHO, 2019)
Psykisk lever 15-20 år kortere end befolkningen. Ca. 1/3 af denne overdødelighed skyldes selvmord og ulykker. (Psykiatriudvalget 2013)
Psykiatriske målgrupper
Internationale studier viser, at omkring 90 pct. af mennesker, som dør af selvmord, udviste symptomer på psykisk lidelse i tiden, før de døde. (Bog: Psykiatrisk sygepleje, 2020; Cavanagh et al 2003; Nordentoft 2011)
Overdødelighed ved selvmord for bestemte psykiatriske sygdomme se Bog: Psykiatrisk sygepleje 2020.
Under og efter behandling
Omkring 53 pct. af dem som døde af selvmord i Danmark havde modtaget en eller anden for psykiatrisk behandling i det sidste år af deres år; ca. 20 pct. havde været indlagte, mens 26 pct. udelukkende havde været i medicinsk behandling for psykisk sygdom (Bog Psykiatrisk sygepleje 2020; Hjortshøj, 2014)
Selvmordsforekomsten blandt mennesker, som har været indlagt på grund af en psykisk lidelse, er omkring 20 gange højere end baggrundsbefolkningens, og mindst halvdelen af dem, som dør ved selvmord, har tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling (Nordentoft et al. 2011; Psykiatriudvalget 2013)
I den første uge efter indlæggelse er selvmordsraten 200-300 gange højere end baggrundsbefolkningens. En lignende høj rate måles i ugen efter udskrivning. (Sundhedsstyrelsen, 2024)
Ca. 30 patienter begår selvmord under indlæggelse eller på dagen for udskrivningen fra psykiatrisk afdeling (OECD, 2020; Madsen et al 2020; SUU 2017)
I den første uge efter udskrivning fra psykiatrisk afdeling er selvmordsraten 200-400 gange højere end blandt mennesker, der ikke har været indlagt.(Sundhedsstyrelsen, 2024)
Selvmordsrater blandt personer, der bliver indlagt på eller udskrevet fra et psykiatrisk hospital, er mere end 100 gange højere end for dem, der aldrig havde været indlagt (Madsen et al. 2020) (Knudsen et al 2021)
FOA ansatte i socialpsykiatrien/bostøtte/botilbud har erfaring med borgere, der enten har begået selvmord (25 pct.) eller har forsøgt at begå selvmord (47 pct.). FOA 2019
Pårørende
Hver fjerde dansker kender én, som har overlevet et selvmordsforsøg, og halvdelen af dem føler ikke, at de i den forbindelse fik støtte nok (Hvidkjaer et al 2020).
Over 60 pct. af de pårørende som oplever, at en tæt på dem har et selvmordsforsøg rapporterer at blive stærkt følelsesmæssigt påvirket, og næsten en fjerdedel er stadig påvirket af selvmordsforsøget flere år efter. (Hvidkjaer et al 2020).
Hver tiende dansker har oplevet, at en person, som de har en tæt relation til, forsøger selvmord. (Hvidkjaer et al 2020).
Et systematic review konkluderer, at den konstante bekymring for at miste deres kære og den altid tilstedeværende årvågenhed dominerer pårørendes liv på en sådan måde, at deres trivsel falder. Professionelle overser ofte familiemedlemmer, hvilket fører til følelser af magtesløshed og ensomhed (Hennipman-Herweijer et al 2024).
Hvert selvmord resulterer i, at 135 mennesker bliver berørt viser international forskning (Cerel 2018). Lignende studie viser, at 51 pct. af befolkningen eksponeres for ét selvmord eller mere i løbet af deres levetid, mens 35 pct. bliver anset for efterladte ved selvmord (Feigelman 2017).
Mindst 1 ud af 145 selvmord i Danmark, begås af én, der selv er efterladt efter selvmord. (Pitman et al 2022)
Læs mere om pårørende (eks.)
2023: Sullivan et al, (2023). Family Treatments for Individuals at Risk for Suicide. Crisis
2022: Når far eller mor forsøger eller begår selvmord, er der en væsentligt øget risiko for, at børnene vil gentage de tragiske handlinger som voksne, viser danske forskningsresultater
2021: Caring for the family members of patients at risk of suicide
2021: Relatives’ experiences of providing care for individuals with suicidal behaviour conceptualized as a moral career: A meta-ethnographic study
2021: The burden of caring for adults with depression and suicidal ideation in five large European countries.
2014: Experiences of parents whose sons or daughters have (had) attempted suicide
Ekstra omkostninger på 200 mio. kr. til behandling og pleje blandt personer, der har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade, i forhold til personer, der ikke har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade. (Sundhedsstyrelsen 2016)
Ekstra omkostninger på 3,6 mia. kr. ved tabt produktion blandt personer, der har begået selvmord, forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade, i forhold til personer, der ikke har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade.(Sundhedsstyrelsen 2016)
