Psykisk sygdom er Danmarks største folkesygdom. Flere danskere lider af psykisk sygdom end kræft, diabetes og hjertesygdomme. Antallet har været stærkt stigende de senere år.
Så mange er syge
Antallet af danskere med en psykisk sygdom er vokset eksplosivt de senere år. Det er ikke undersøgt til bunds, og der er ikke enighed om, hvor stor en del af stigningen, der skyldes at flere bliver syge og hvor stor en del, der skyldes, at flere kommer i behandling.
Voksne
- Hver tiende dansker opfylder kriterier for psykisk sygdom til hver en tid. Det svarer til 580.000 danskere. Tallet er et konservativt antaget ud fra en række undersøgelser (BP 2019)
- Fire ud af fem (82 pct.) vil i løbet af deres liv komme i behandling for en psykisk sygdom. (Kessing et al, 2023)
- 25 pct. af alle henvendelser i almen praksis vedrører psykiske problemstillinger (Sundhedsstyrelsen 2010)
- 419.343 unikke danskere har eller har haft en psykiatrisk diagnose inden for de seneste 5 år. (Se både landsplan, regional og kommunalfordeling). Sundhedsdatastyrelsen, 2024
- I 2020 diagnosticeres 32.500 personer for første gang i det psykiatriske sygehusvæsen. (Sundhedsdatastyrelsen, 2021)
Børn og unge
- Cirka 15 pct. af børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. (Dalsgaard et al 2019)
- Omkring 13 pct. af alle børn og unge har mindst en diagnosticerbar psykisk sygdom, når de undersøges på et vilkårligt tidspunkt (2020 Vidensråd)
- Ca. halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14 års alderen, og at 75 pct. af sygdommene er debuteret ved 24 års alderen (Vidensråd 2014)
- Omkring 73.220 børn og unge under 18 år lever med psykiatriske diagnoser (SUM, 2023)
- Ca. to elever fra hver 9. klasse har i dag en psykisk sygdom (Socialministeriet 2020)
- Godt 11.000 børn og unge debuterer i psykiatrien hvert år. Det svarer til en stigning på knap 50 pct. siden 2008. (SIMB 2021)
Socialt udsatte med psykisk sygdom
VIVE estimerer, at 282.000 danskere er socialt udsatte. Heraf udgør psykisk sygdom 78 pct. af tilfældene i større eller mindre grad (dvs. 220.000 danskere).
- 140.000 Moderat psykisk lidelse
- 41.000 Svært psykisk lidelse
- 30.000 Psykisk lidelse og misbrug
- 9.000 Psykisk lidelse, misbrug og andre komplekse problemer
Kilde: VIVE 2018 NÅR UDSATTE BORGERE MØDER VELFÆRDSSYSTEMET – Omfang, udgifter og dilemmaer
Læs mere
Kommunerne har ansvaret for en stor del af hjælpen til mennesker med psykisk sygdom. De fleste med psykisk sygdom har væsentlig mere kontakt med myndighedspersoner og støtteforanstaltninger i kommunen, end de har med behandlingspsykiatrien. Mange pårørende bruger meget tid på at hjælpe deres kære med psykisk sygdom med at få den rigtige hjælp af kommunen.
Så mange mennesker med psykisk sygdom får støtte af kommunen
- 19,3 pct. af voksne med kontakt til psykiatrien også modtager sociale indsatser. Andelen har været stigende i perioden 2018-2022. På landsplan var det 30 pct. af de voksne, der modtog kommunale sociale indsatser som botilbud, socialpædagogisk støtte i eget hjem, beskyttet beskæftigelse m.m., der også var i kontakt med psykiatrien i årene 2020-2022. (SUM, 2024)
- Tre ud af fire kommuner oplever meget eller ret store udfordringer på området for borgere med psykiske vanskeligheder. (VIVE 2018)
- To ud af tre kommunerne oplever meget eller ret store udfordringer med børn og unge med psykiske vanskeligheder og diagnoser som fx ADHD og autisme (VIVE 2019).
Andel og antal voksne med en psykiatrisk diagnose, der modtager en social indsats
- Modtager en indsats (Antal = 44.655) 8,8 pct.
- Aktivitets- og samværstilbud (§104, antal = 7478) 1,5 pct.
- Socialpædagogisk støtte i eget hjem (§85, antal = 28.498) 5,6 pct.
- Beskyttet beskæftigelse (§103, antal = 3410) 0,7 pct.
- Midlertidige botilbud (§107, antal = 7780) 1,5 pct.
- Længerevarende botilbud (§108/ABL §105, antal = 5405) 1,1 pct.
- Således er der mere end fire gange flere voksne med en psykiatrisk diagnose, der modtager sociale indsatser end i befolkningen generelt. Kilde (PWC, 2020)
- Læs også Sammenhæng i indsatser for mennesker med psykiske lidelser (SIF 2017)
Mennesker med psykisk sygdom på bosteder
Mens mange med psykisk sygdom tidligere boede på bosted det meste af livet, er det nu kun de mest syge, og for det fleste er det ambitionen, at opholdet skal være midlertidigt.
- I alt har knap halvdelen af borgerne i botilbud mindst én ud af de 12 psykiatriske diagnoser (48 pct.). Det svarer på landsplan til ca. 13.350 borgere i botilbud (Ekspertudvalg, 2024)
- Den gennemsnitlige enhedsudgift for personer med henholdsvis en, to, tre eller flere end tre af udvalgte psykiatriske diagnoser er mellem 0,81 og 0,90 mio. kr. (Ekspertudvalg, 2024a)
- Antallet borgere i botilbud, der har minimum én af 12 udvalgte psykiatriske diagnoser er steget med 15 pct. fra 2015 til 2020. Særligt autisme og ADHD er i vækst blandt botilbudsmodtagere (Ekspertudvalg, 2024b)
- Godt 31 pct. af pladserne på botilbuddene er besat af borgere med psykiske vanskeligheder og misbrug (SUS 2019)
Overdødelighed på bosteder er højest
- Dødeligheden er en lille smule højere blandt beboere i botilbud end blandt lignende psykiatriske patienter, men mere end ti gange højere sammenlignet med den danske befolkning som helhed (Nordentoft et al 2021)
- En dansk undersøgelse af bosteder viser, at 9 ud af 10 beboere har ubehandlede eller oversete symptomer på fysisk sygdom. Nogle patienter blev fundet at have klinisk livstruende tilstande, mens andre viste sig at vise kliniske tegn på kræft (Rokkjær, 2018)
Pårørende i kommunerne
Mange pårørende bruger meget tid på, at hjælpe deres kære med psykisk sygdom med at få den rigtige hjælp af kommunen, men kun få kommuner har konkrete tilbud til de pårørende.
- Tre ud af fire pårørende (75 pct.) oplever, at deres tilstedeværelse er af meget stor betydning eller stor betydning for at personen med psykisk sygdom får tilfredsstillende hjælp og støtte fra kommunen. (BP 2013)
- 27 pct. af kommunerne har tilbud rettet mod pårørende til mennesker med psykisk sygdom. (Rambøll 2017) mens 27 pct. af kommunerne har en politik for pårørende til mennesker med psykisk sygdom. (Rambøll 2017).
- Forskning (systematic review) viser, at der er god evidens for familie-psykoedukation i socialpsykiatrien/lokalt (eng. Community-based social interventions) Killaspy et al. 2022.
- Læs også VIVEs rapport 2022 om Indsatser til voksne pårørende på socialområdet
Pårørendes samarbejde med bosteder
Mange pårørende har negative opfattelser af bostederne. Det viser en undersøgelse fra Bedre Psykiatri (Bedre Psykiatri 2018)
- Hver tredje pårørende mener, at deres kæres tilstand har ændret sig negativt, efter vedkommende kom på bostedet
- Halvdelen mener ikke, at der er personale nok til at yde tilfredsstillende hjælp
- Over halvdelen af de pårørende må selv stå ekstraordinært til rådighed for at sikre hjælp og støtte
- Læs Politik for pårørende-samarbejde i botilbud (Socialstyrelsen 2012)
Forældres kamp rundt i systemerne
- At for over halvdelen af de henviste børn har forældrene set tegn på psykiske vanskeligheder i mere end fem år, før barnet henvises til børne- og ungdomspsykiatrien. (Hansen, 2021)
- Kun omkring 10 procent bliver henvist inden for et år efter, at symptomerne er opdaget af forældrene.(Hansen, 2021)
- Familierne var i gennemsnit i kontakt med 2,9 andre instanser med henblik på at få hjælp til deres barn i de to år forud for henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Næsten alle familier havde kontakt med institution/skole, og for to tredjedele var der kontakt til PPR. Fire ud af fem havde haft kontakt med egen læge, og over halvdelen af familierne havde haft kontakt til socialforvaltningen.(Hansen, 2021)
- 60 procent af forældre til børn med psykisk sygdom har haft svært ved at finde information om, hvor og hos hvem de kunne søge hjælp til deres barn og lige så mange forældre oplever ikke at blive lyttet til af personalet. (Hansen et al 2020)
Psykisk sygdom er den største “sygdomsbyrde” vi har i Danmark – større end kræft og hjertekar-sygdomme. Det skyldes, at psykisk sygdom ofte rammer tidligt i livet, koster mange sygedage og sender mange ud af arbejdsmarkedet.
Sygdomsbyrden
- OECD skønner, at psykisk sygdom (herunder dårlig mental sundhed) koster det danske samfund årligt 110 mia. kr. (OECD 2018). NFA har tidligere skønnet til 55 mia. kr. årligt. (NFA 2010)
- Hver femte i den arbejdsdygtige alder i Danmark har psykiske problemer, og det skønnes at koste den danske økonomi næsten 6 mia. euro eller 3,4 pct. af BNP årligt iflg. OECD 2013
- Psykiske sygdom udgør ca. 25 pct. af den samlede sygdomsbyrde. Kræft udgør ca. 17 pct. og kredsløbssygdomme på 15 pct. (Sundhedsstyrelsen 2012)
- Depression rangerer nr 1. i totale direkte omkostninger (Godt 9 mia.kr årligt) sammenlignet med 24 hyppige neurologiske og psykiatriske sygdomme i Danmark. (Vestergaard et al. 2020)
- WHO forudser, at depression i 2030 vil være den største sygdomsbyrde i verden. (WHO, 2013)
- Ekstra omkostninger i produktionstab (til fravær fra arbejdsmarkedet ved sygedage, førtidspensioner og tidlig død) Depression: 25.677,7 mio. kr., Angst: 10.294,8 mio. kr., Skizofreni: 3.501,0 mio. kr. (Sundhedsstyrelsen, 2023)
- Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet (behandling, pleje og medicin): Depression 9.727,6 mio. kr.; Angst 3.665,2 mio. kr.; Skizofreni 3.028,4 mio. kr.(Sundhedsstyrelsen, 2023)
Udgifter for kommunerne
- Det estimeres, at der samlet anvendes 13,3 mia.kr. på den kommunale indsats over for personer med psykiske vanskeligheder (Rambøll, 2013)
- Botilbud til længerevarende ophold (servicelovens § 108) – 1,387 mia. kr. (Socialministeriet 2018)
- Botilbud til midlertidigt ophold (servicelovens § 107) – 1,608 mia kr. (Socialministeriet 2018)
- Aktivitets- og samværstilbud (servicelovens § 104) – 234 mio kr. (Socialministeriet 2018)
- Beskyttet beskæftigelse (servicelovens § 103) – 67 mio kr. (Socialministeriet 2018)
Udgifter for psykiatrien
- Psykiatriens udgifter er i 2022 godt 10,5 mia. kr årligt. (SSK, 2024)
- Regionale forskelle i udgift pr. patient inden for diagnosegrupper varierer med mere end 100 pct. (SUM,2018)
- QALY-måling: Mens man bruger ca. 15.000 kr pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på mennesker med langvarig psykisk sygdom, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den med langvarig psykisk sygdom (Etisk Råd 2018).
- 5 pct. af patienterne i psykiatrien står for knap halvdelen af de samlede udgifter på 6,4 mia. kr. Det svarer til en udgift på 438.000 kr. pr. patient, og er 18 gange mere end øvrige psykiatriske patienter. (Sundhedsdatastyrelsen, 2018).
Mennesker med psykisk sygdom oplever ulighed på flere centrale områder: Mindre og ringere behandling end somatisk syge, og et kortere liv.
Definition: Social ulighed i sundhed bruges dels om ulighed i sundhedstilstanden dvs. om risikoen for at blive syg og skulle leve med følgerne af sygdom, dels om ulighed i sundhedsvæsenet dvs. i brugen af sundhedsvæsenet og i den behandling, man får hvis, hvis man er patient (Vallgårda, 2019). Psykisk sygdom indtræder tidligere end de somatiske lidelser og sygdomsbyrden i ungdomsårene er primært forårsaget af psykisk sygdom. (Bog: Ole mors et al 2017 Grundbog i Psykiatri; Sundhedsministeriet 2018)(Sundhedsdatastyrelsen, 2018).
Mennesker med psykisk sygdom lever et kortere og ringere liv
- Mennesker med psykiske lidelser uanset sværhedsgrad lever i gennemsnit 7-10 år kortere end befolkningen, mens det er 15-20 år kortere for mennesker med svære psykiske lidelser (Behandlingsråd, 2024).
- Dødeligheden er en lille smule højere blandt beboere i botilbud end blandt lignende psykiatriske patienter, men mere end ti gange højere sammenlignet med den danske befolkning som helhed (Nordentoft et al 2021)
- En dansk undersøgelse af bosteder viser, at 9 ud af 10 beboere har ubehandlede eller oversete symptomer på fysisk sygdom. Nogle patienter blev fundet at have klinisk livstruende tilstande, mens andre viste sig at vise kliniske tegn på kræft (Rokkjær, 2018).
- Sandsynligheden for at patienter med psykiske lidelser kommer ind i et kræftpakkeforløb via deres praktiserende læge er 8 procent mindre end for kræftpatienter generelt (Virgilsen et al 2022)
- For mennesker med psykisk sygdom, der ringer 112, er der større risiko for, at hjælpen aldrig når længere end til telefonrøret eller afsluttes på skadestedet sammenlignet øvrig befolkning. Samtidig er der en større risiko for, at man ringer igen indenfor 24 timer. Denne risiko steg med stigende sværhedsgrad af psykiske sygdom (Mackenhauer, 2021).
- Overdødelighed hos pårørende: Forskning viser også, at pårørende til mennesker med psykisk sygdom har 39 pct. forøget risiko for at dø tidligere sammenlignet med restbefolkningen (Laursen et al 2007). Læs mere om pårørendes bidrag mod overdødelighed (Eckardt, 2019)
Færre penge på mennesker med psykisk sygdom end fysisk sygdom
- Mens man bruger ca. 15.000 kr. pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på mennesker med langvarig psykisk sygdom, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly.), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den med langvarig psykisk sygdom (Etisk Råd 2018).
Udenfor arbejdsmarkedet
- Omkring 26 pct. af voksne med psykiske lidelser i alderen 19-64 år er i beskæftigelse, og ca. 71 pct. er uden for arbejdsstyrken. Det omvendte er gældende blandt voksne i befolkningen generelt, hvor ca. 75 pct. af voksne er i beskæftigelse og 23 pct. er uden for arbejdsmarkedet. (Sundhedsministeriet 2018).
- Fra seks år til ét år før den psykiatriske diagnose stilles svækkes tilknytningen gradvist, som følge af at flere overgår til sygedagpenge og ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp. Det sidste år frem til de første måneder efter diagnosen er stillet ses en stor svækkelse i arbejdsmarkedstilknytningen, hvor 36 pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. ( (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
- For begge køn i alle aldersgrupper gælder det, at over 40 % af dem, der debuterede i psykiatrien i 2008, også var uden for arbejdsstyrken 10 år senere. (Danske Regioner 2020)
Indkomst og uddannelse har betydning
- Antallet af ambulante besøg pr. patient i børnepsykiatrien er i gennemsnit stigende med indkomsten. De 10 pct. mindst velhavende patienter har i gennemsnit knap 5 ambulante besøg, mens de 10 pct. mest velhavende patienter i gennemsnit har knap 7 ambulante besøg. (Sundhedsministeriet 2018).
- Høj uddannelse og høj indkomst blandt danskere med mulig depression giver bedre og hurtigere adgang til sundhedsvæsenet (Packness et al, 2020)
- Dansk forskning viser, at forældres indkomstniveau og indkomstmobilitet i barndommen kan være forbundet med skizofrenirisiko. (Hakulinen, 2020) Norsk studie viser, at børn af forældre med lav indkomst har en 3- til 4 gange højere risiko for mentale lidelser end børn af forældre med høj indkomst.(Kinge, 2021)
- For børn og unge fra familier med den laveste disponible indkomst og det laveste uddannelsesniveau tager det i gennemsnit 11,8 dage længere at blive udredt i psykiatrien sammenlignet med børn og unge, hvis forældre har den højeste disponible indkomst og det højeste uddannelsesniveau. (Rigsrevisionen, 2024)
- Ca. 45 pct. af voksne med psykiske lidelser grundskole som højest fuldførte uddannelse. Dette gør sig kun gældende hos 24 pct. af alle voksne i befolkningen. Blandt alle voksne i befolkningen har omkring 30 pct. en videregående uddannelse, hvilket gælder 18 pct. af voksne med psykiske lidelser. (Sundhedsministeriet 2018)
- Psykisk sygdom er forbundet med den største uddannelsesmæssige sygdomsbyrde blandt unge viser norsk forskning, (Nordmo, 2022)
Sundhedskompetence hos mennesker med psykisk er lavere end andre sygdomsgrupper
- Læs mere her og om befolkningens sundhedskompetencer om mental sundhed her.
Læs mere om ulighed
- 2024: Behandlingsrådet: Ulighed behandling-af-patienter-med-psykiske-lidelser del 2
- 2024: The social determinants of mental health and disorder, Kirkbride et al.
- 2023: Behandlingsrådet: Ulighed behandling-af-patienter-med-psykiske-lidelser del 1
- 2023: Sygdomsbyrden i Danmark (Sundhedsstyrelsen, 2023)
- 2021: Social ulighed på psykiatriområdet kræver øget samarbejde link
- 2019 Bog: Hvordan mindsker vi uligheden i sundhed? Af Vallgårda, Signild
Psykiske sygdomme er nogle af de stærkeste risikofaktorer for selvmord og selvmordsforsøg. Selvmordsadfærd er et udbredt problem i psykiatrien og påvirker ikke blot patienten, men også de pårørende, familien og sundhedspersonalet
Omfang
- Antal selvmord i Danmark ca. 600 årligt (Sundhedsstyrelsen, 2024)
- Antal selvmordsforsøg: Omkring 3.000 selvmordsforsøg registreres årligt, men udenlandske opgørelser indikerer, at det reelle tal kan være 6-7 gange højere. (Sundhedsstyrelsen, 2024)
- På verdensplan sker der ca. 800.000 selvmord årligt (WHO, 2019)
- Psykisk lever 15-20 år kortere end befolkningen. Ca. 1/3 af denne overdødelighed skyldes selvmord og ulykker. (Psykiatriudvalget 2013)
Psykiatriske målgrupper
- Internationale studier viser, at omkring 90 pct. af mennesker, som dør af selvmord, udviste symptomer på psykisk lidelse i tiden, før de døde. (Bog: Psykiatrisk sygepleje, 2020; Cavanagh et al 2003; Nordentoft 2011)
- Særligt misbrugsdiagnoser samt affektive lidelser, skizofreni eller angstlidelser er forbundet med en høj selvmordsrisiko. (Nordentoft 2011; Plana-Ripoll 2019; Psykiatriudvalget 2013)
- Overdødelighed ved selvmord for bestemte psykiatriske sygdomme se Bog: Psykiatrisk sygepleje 2020.
Under og efter behandling
- Omkring 53 pct. af dem som døde af selvmord i Danmark havde modtaget en eller anden for psykiatrisk behandling i det sidste år af deres år; ca. 20 pct. havde været indlagte, mens 26 pct. udelukkende havde været i medicinsk behandling for psykisk sygdom (Bog Psykiatrisk sygepleje 2020; Hjortshøj, 2014)
- Selvmordsforekomsten blandt mennesker, som har været indlagt på grund af en psykisk lidelse, er omkring 20 gange højere end baggrundsbefolkningens, og mindst halvdelen af dem, som dør ved selvmord, har tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling (Nordentoft et al. 2011; Psykiatriudvalget 2013)
- Ca. 30 patienter begår selvmord under indlæggelse eller på dagen for udskrivningen fra psykiatrisk afdeling (OECD, 2020; Madsen et al 2020; SUU 2017)
- I den første uge efter udskrivning fra psykiatrisk afdeling er selvmordsraten 200-400 gange højere end blandt mennesker, der ikke har været indlagt.(Sundhedsstyrelsen, 2024). Selvmordsrater blandt personer, der bliver indlagt på eller udskrevet fra et psykiatrisk hospital, er mere end 100 gange højere end for dem, der aldrig havde været indlagt (Madsen et al. 2020) (Knudsen et al 2021)
- FOA ansatte i socialpsykiatrien/bostøtte/botilbud har erfaring med borgere, der enten har begået selvmord (25 pct.) eller har forsøgt at begå selvmord (47 pct.). FOA 2019
Pårørende
- Hver fjerde dansker kender én, som har overlevet et selvmordsforsøg, og halvdelen af dem føler ikke, at de i den forbindelse fik støtte nok (Hvidkjaer et al 2020).
- Over 60 pct. af de pårørende som oplever, at en tæt på dem har et selvmordsforsøg rapporterer at blive stærkt følelsesmæssigt påvirket, og næsten en fjerdedel er stadig påvirket af selvmordsforsøget flere år efter. (Hvidkjaer et al 2020).
- Hver tiende dansker har oplevet, at en person, som de har en tæt relation til, forsøger selvmord. (Hvidkjaer et al 2020).
- Et systematic review konkluderer, at den konstante bekymring for at miste deres kære og den altid tilstedeværende årvågenhed dominerer pårørendes liv på en sådan måde, at deres trivsel falder. Professionelle overser ofte familiemedlemmer, hvilket fører til følelser af magtesløshed og ensomhed (Hennipman-Herweijer et al 2024).
- Hvert selvmord resulterer i, at 135 mennesker bliver berørt viser international forskning (Cerel 2018). Lignende studie viser, at 51 pct. af befolkningen eksponeres for ét selvmord eller mere i løbet af deres levetid, mens 35 pct. bliver anset for efterladte ved selvmord (Feigelman 2017).
- Mindst 1 ud af 145 selvmord i Danmark, begås af én, der selv er efterladt efter selvmord. (Pitman et al 2022)
Læs mere om pårørende (eks.)
- 2023: Sullivan et al, (2023). Family Treatments for Individuals at Risk for Suicide. Crisis
- 2022: Når far eller mor forsøger eller begår selvmord, er der en væsentligt øget risiko for, at børnene vil gentage de tragiske handlinger som voksne, viser danske forskningsresultater
- 2021: Caring for the family members of patients at risk of suicide
- 2021: Relatives’ experiences of providing care for individuals with suicidal behaviour conceptualized as a moral career: A meta-ethnographic study
- 2021: The burden of caring for adults with depression and suicidal ideation in five large European countries.
- 2014: Experiences of parents whose sons or daughters have (had) attempted suicide
- 2014: Selvmordsforebyggelse: Inddragelse af pårørende
Omkostninger ved selvmord
- Ekstra omkostninger på 200 mio. kr. til behandling og pleje blandt personer, der har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade, i forhold til personer, der ikke har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade. (Sundhedsstyrelsen 2016)
- Ekstra omkostninger på 3,6 mia. kr. ved tabt produktion blandt personer, der har begået selvmord, forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade, i forhold til personer, der ikke har forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade.(Sundhedsstyrelsen 2016)
Læs mere