fbpx
Skip to content
Psykisk sygdom er Danmarks største folkesygdom. Flere danskere lider af psykisk sygdom end kræft, diabetes og hjertesygdomme. Antallet har været stærkt stigende de senere år.

Så mange er syge eller har dårligt mentalt helbred‍

Antallet af danskere med en psykisk sygdom eller dårligt mentalt helbred er vokset eksplosivt de senere år. Det er ikke undersøgt til bunds, og der er ikke enighed om, hvor stor en del af stigningen, der skyldes at flere bliver syge og hvor stor en del, der skyldes, at flere kommer i behandling.

  • Hver tiende dansker opfylder kriterier for psykisk sygdom til hver en tid. Det svarer til 580.000 danskere. Tallet er et konservativt antaget ud fra en række undersøgelser (BP 2019)
  • Hver 4. dansker rammes af en psykisk sygdom, inden de fylder 50 år. Hvis man ser på hele livsforløbet er tallet op mod hver 3. dansker. (NCBI 2014)
  • Cirka 15 pct. af børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. (Dalsgaard et al 2019)
  • Omkring 13 pct. af alle børn og unge har mindst en diagnosticerbar psykisk sygdom, når de undersøges på et vilkårligt tidspunkt (2020 Vidensråd)
  • Ca. halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14 års alderen, og at 75 pct. af sygdommene er debuteret ved 24 års alderen (Vidensråd 2014)
  • 13 pct. af danskerne har mentalt dårligt helbred og er dermed i risiko for at udvikle psykisk sygdom. (Sundhedsstyrelsen 2017)
  • For unge kvinder mellem 18-24 år oplever næsten hver fjerde (23,8 pct.) at have dårligt mentalt helbred. (Sundhedstyrelsen 2017)
  • Samlet set angiver 11 pct. af eleverne i alderen 11-15 årige, at de har lav livstilfredshed. (SIF 2019)
  • Alvorlig psykisk syge lever 16-25 år kortere end gennemsnitsbefolkningen (Psykiatriudvalget 2013, Banner 2019)
  • ‍25 pct. af alle henvendelser i almen praksis vedrører psykiske problemstillinger (Sundhedsstyrelsen 2010)
  • 57.100 børn og unge har en psykisk sygdom i 2019, svarende til 5 pct. af 0-17 årige (Socialministeriet 2020)
  • Ca. to elever fra hver 9. klasse har i dag en psykisk sygdom (Socialministeriet 2020)
  • 336.555 danskere har haft mindst én kontakt til psykiatrisk sygehusvæsen inden for de seneste fem år. (Landspatientregisteret 2020)

Socialt udsatte med psykisk sygdom

VIVE estimerer, at 282.00 danskere er socialt udsatte. Heraf udgør psykisk sygdom 78 pct. af tilfældene i større eller mindre grad (dvs. 220.000 danskere). 

  • 140.000 Moderat psykisk lidelse
  • 41.000 Svært psykisk lidelse 
  • 30.000 Psykisk lidelse og misbrug 
  • 9.000 Psykisk lidelse, misbrug og andre komplekse problemer

Kilde: VIVE 2018 NÅR UDSATTE BORGERE MØDER VELFÆRDSSYSTEMET – Omfang, udgifter og dilemmaer

Så mange er i behandling

Fra 2009 – 2018 er antallet af patienter i psykiatrisk behandling steget med:  (Sundhedsdatastyrelsen, 2019). 

  • 31 pct. i alt (135 – 177.000)
  • 49 pct. for børn og unge (27-41.000)
  • 27 pct. for voksne (108-137.000)
  • Almen praksis: Ca. 25 % af alle henvendelser i almen praksis vedrører psykiske problemstillinger. (Sundhedsstyrelsen 2012)
  • 23 pct. af alle psykiatriske indlæggelser efterfølges af en genindlæggelse. Ca. 25 pct. af alle genindlæggelser finder sted inden for de første tre dage. (Sundhedsdatastyrelsen 2017)
Diagnosegruppe (I behandling)Voksne Børn og unge
Organiske inklusive symptomatiske psykiske lidelser14.76935
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer11.762846
Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser23.4671.156
Affektive sindslidelser27.0761.930
Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer34.7357.310
Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer4.6221.766
Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalderen11.330652
Mental retardering2.684898
Psykiske udviklingsforstyrrelser2.3608.178
Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sædvanligvis opstået i barndom eller adolescens6.27117.810
Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser1.433162
Øvrige diagnoser24.3226.284
I alt137.64241.230
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, 2019  

Psykiatrisk skadestue

Læs mere

Kommunerne har ansvaret for en stor del af hjælpen til mennesker med psykisk sygdom. De fleste psykisk syge har væsentlig mere kontakt med myndighedspersoner og støtteforanstaltninger i kommunen, end de har med behandlingspsykiatrien.

Så mange psykisk syge får støtte af kommunen

  • Omkring hver fjerde voksne, der modtog kommunale indsatser efter serviceloven i 2016, havde også kontakt til det psykiatriske sygehusvæsen i 2016. Næsten halvdelen har haft kontakt inden for en 5-årig periode. (Socialministeriet 2018)
  • Omkring hver femte voksne psykiatriske patient i den regionale psykiatri modtager også en indsats efter serviceloven i samme år, som de har kontakt til sygehuspsykiatrien. Modtagerne af indsatser efter serviceloven er overrepræsenteret blandt patienter med de højeste behandlingsudgifter. De 20 pct. af patienterne, der modtageren indsats efter serviceloven, står for 33 pct. af de samlede behandlingsudgifter i sygehuspsykiatrien. (Socialministeriet 2018)
  • Tre ud af fire kommuner oplever meget eller ret store udfordringer på området for borgere med psykiske vanskeligheder. Særligt borgere med svære psykiske lidelser, der udskrives fra behandlingspsykiatrien, og med borgere med  komplekse diagnoser og bi-problematikker (fx en psykisk lidelse og samtidigt misbrug). (VIVE 2018)
  • To ud af tre kommunerne oplever meget eller ret store udfordringer med børn og unge med psykiske vanskeligheder og diagnoser som fx ADHD og autisme (VIVE 2019).

Andel og antal voksne med en psykiatrisk diagnose, der modtager en social indsats

  • Modtager en indsats (Antal = 44.655) 8,8 pct.
  • Aktivitets- og samværstilbud (§104, antal = 7478) 1,5 pct.
  • Socialpædagogisk støtte i eget hjem (§85, antal = 28.498) 5,6 pct.
  • Beskyttet beskæftigelse (§103, antal = 3410) 0,7 pct.
  • Midlertidige botilbud (§107, antal = 7780) 1,5 pct.
  • Længerevarende botilbud (§108/ABL §105, antal = 5405) 1,1 pct.

Kilde: PWC 2020

Således er der mere end fire gange flere voksne med en psykiatrisk diagnose, der modtager sociale indsatser end i befolkningen generelt. For diagnosegruppe se også (PWC, 2020)

Psykisk syge på bosteder

Mens mange psykisk syge tidligere boede på bosted det meste af livet, er det nu kun de mest syge, og for det fleste er det ambitionen, at opholdet skal være midlertidigt.

Mange pårørende har negative opfattelser af de syges bosteder. Det viser en undersøgelse fra Bedre Psykiatri (Bedre Psykiatri 2018)

  • Hver tredje pårørende mener, at den syges tilstand har ændret sig negativt, efter vedkommende kom på bostedet
  • Halvdelen mener ikke, at der er personale nok til at yde tilfredsstillende hjælp
  • Over halvdelen af de pårørende må selv stå ekstraordinært til rådighed for at sikre hjælp og støtte

Pårørendes har dårlige erfaringer med kommunens indsats

En undersøgelse fra Bedre Psykiatri viste i 2013, at mange pårørende ikke mener, at kommunens indsats er utilstrækkelig

  • Hver anden pårørende har oplevet, at behandlingspsykiatrien og kommunen er uenige om, hvem der har ansvaret for den psykisk syge. (Bedre Psykiatri 2013)
  • Hver anden pårørende har oplevet, at kommunen ikke kan/vil hjælpe pårørende (fx vejledning, henvisning, samtalegruppe). (Bedre Psykiatri 2013)
  • Fire ud af fem pårørende (82 pct.) mener, at deres tilstedeværelse har betydning for, at den psykisk syge får en tilfredsstillende hjælp og støtte fra kommunen. (Bedre Psykiatri 2013)

Forebyggelse i kommunerne

  • 60 pct. af kommunerne lever ikke op til “Forebyggelsespakken om mental sundhed”, som Sundhedsstyrelsen har pålagt kommunerne at følge. (SDU 2017)

Læs mere om kommunernes ansvar og indsats for psykisk syge:

  • Personer med handicap Hverdagsliv og levevilkår (VIVE 2017)
  • Sammenhæng i indsatser for psykisk syge (SIF 2017)
  • Rapport: Voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem (SFI 2017
  • Politik for pårørendesamarbejde i botilbud (Socialstyrelsen 2012
Psykisk sygdom er den største “sygdomsbyrde” vi har i Danmark – større end kræft og hjertekar-sygdomme. Det skyldes, at psykisk sygdom ofte rammer tidligt i livet, koster mange sygedage og sender mange ud af arbejdsmarkedet.

Sygdomsbyrden

  • OECD skønner, at psykisk sygdom (herunder dårlig mental sundhed) koster det danske samfund årligt 110 mia. kr. (OECD 2018). NFA har tidligere skønnet til 55 mia. kr. årligt. (NFA 2010)
  • Hver femte i den arbejdsdygtige alder i Danmark har psykiske problemer, og det
    skønnes at koste den danske økonomi næsten 6 mia. euro eller 3,4 pct. af BNP
    årligt iflg. OECD 2013
  • Psykiske sygdom udgør ca. 25 pct. af den samlede sygdomsbyrde. Kræft udgør ca. 17 pct. og kredsløbssygdomme på 15 pct. (Sundhedsstyrelsen 2012
  • Angst, skizofreni og depression alene koster tilsammen 17,4 mia. kroner årligt i tabt produktion – sygedage, førtidspension og tidlig død. Dertil kommer behandling og en lang række andre udgifter. (Sundhedsstyrelsen 2015)
  • Depression rangerer nr 1. i totale direkte omkostninger (Godt 9 mia.kr årligt) sammenlignet med 24 hyppige neurologiske og psykiatriske sygdomme i Danmark. (Vestergaard et al. 2020)
  • For børn (0-24 år) er psykisk sygdom og dårligt mentalt helbred også den største sygdomsbyrde – derefter kommer allergi og ulykker. (Sundhedsstyrelsen 2012)

Det samfundsøkonomiske tab ved pårørende

  • Det samfundsøkonomiske tab ved pårørende (ægtefæller) til personer med skizofreni er 10 gange større end ægtefæller til personer uden skizofreni. Tabet skal findes i form af sundhedsydelser (25 pct.) og ved tabt produktivitet (75 pct.). (Halling 2019) Læs også om det samfundsøkonomiske tab ved ægtefæller til personer med borderline (Halling 2019)

Den globale sygdomsbyrde

  • WHO forudser, at depression i 2030 vil være den største sygdomsbyrde i verden. (WHO, 2013

Psykisk syge lever kortere

  • Alvorligt psykisk syge lever 16-25 år kortere end andre. Den kortere levetid skyldes et stort forbrug af medicin, livsstil, misbrug og selvmord. (Regeringens Udvalg Om Psykiatri 2013)

Den største sundhedsudfordring

I følge en befolkningsundersøgelse fra Danmarks Statistik (2017) mener danskerne, at psykisk sygdom er den største sundhedsudfordring i Danmark.

  • 37 pct. mener, at psykisk sygdom er den største udfordring
  • 36 pct. mener, at kræft er den største udfordring
  • 12 pct. mener, at diabetes er den største udfordring
  • 5 pct. mener, at hjertesygdomme er den største udfordring 

Læs mere om undersøgelsen (DST 2017)

Driftsudgifter for psykiatrien 

  • Udgifter pr. patient i psykiatrien faldet med 13 pct. sammenlignet med 5 pct. i somatikken fra 2010-18 (SUU 2019)
  • Psykiatriens udgifter er i 2018 godt 10 mia. kr årligt. Heraf samtaleterapi (almen praksis) 117 mio. kr, psykologhjælp 132 mio. kr. (kun angst og depression) (Nb. tilskudsordning til psykologhjælp er i alt godt 241 mio. kr.), Psykofarma 600 mio. kr., Psykatrisk sygehus 8,9 mia. kr., speciallægepraksis 290 mio. kr. (Sundhed- og Ældreministeriet 2018)
  • Regionale forskelle i udgift pr. patient inden for diagnosegrupper varierer med mere end 100 pct. (SUM,2018)
  • Psykiske sygdomme koster årligt Danmark 55 milliarder kroner og heraf 10 pct. i direkte udgifter til behandlinger. (KMP 2007)
  • QALY-måling: Mens man bruger ca. 15.000 kr pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på langvarigt psykisk syge, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den langvarigt psykisk syge (Etisk Råd 2018).

Læs mere om psykiatriens økonomi her:

Psykisk syge oplever ulighed på flere centrale områder: Mindre og ringere behandling end somatisk syge, og et kortere liv.

Definition: Social ulighed i sundhed bruges dels om ulighed i sundhedstilstanden dvs. om risikoen for at blive syg og skulle leve med følgerne af sygdom, dels om ulighed i sundhedsvæsenet dvs. i brugen af sundhedsvæsenet og i den behandling, man får hvis, hvis man er patient (Vallgårda, 2019).


Psykisk sygdom indtræder tidligere

Psykisk sygdom indtræder tidligere end de somatiske lidelser og sygdomsbyrden i ungdomsårene er primært forårsaget af psykisk sygdom. (Bog: Ole mors et al 2017 Grundbog i Psykiatri; Sundhedsministeriet 2018).

  • Knap en tredjedel af førstegangsdiagnosticerede er 18 år eller derunder. Næsten 45 pct. er 24 år eller derunder og har således hovedparten af sine år på arbejdsmarkedet tilbage. (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
  • Ca. halvdelen af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14 års alderen, og at 75 pct. af sygdommene er debuteret ved 24 års alderen (Sundhedsstyrelsen 2012)
  • Cirka 15 pct. af børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. (Dalsgaard et al 2019)

Psykisk syge lever et kortere og ringere liv

  • Mennesker med mere alvorlige former for psykiske lidelser, som f.eks. skizofreni, affektiv lidelse og misbrug, lever mellem 15 og 20 år kortere end befolkningen som helhed. (Psykiatriudvalget 2013, Banner 2019)
  • Ca. en tredjedel af overdødeligheden blandt mennesker med psykisk sygdom skyldes selvmord og ulykker, mens de øvrige to tredjedele skyldes naturlig død, hvor hjertekarsygdomme udgør op mod halvdelen. Heri kan iberegnes bivirkninger ved psykofarmaka, mindre adgang til somatiske sundhedsydelser, usunde livsstile og risikofaktorer for kroniske sygdomme og kræft. (Psykiatriudvalget 2013, Banner 2019)
  • En større procentdele af mænd og kvinder, der debuterede i psykiatrien i 2008, var afgået ved døden 10 år efter sammenlignet med mænd og kvinder, der ikke var i psykiatrien i 2008. Der er således voldsom overdødelighed blandt personerne, der startede i behandling i psykiatrien sammenlignet med den øvrige befolkning. Tendensen findes i alle aldersgrupper- også blandt de helt unge 19-29 år. (Danske Regioner 2020)
  • Læs mere om pårørendes bidrag mod overdødelighed (Eckardt, 2019)

Vi bruger færre penge på psykisk syge end fysisk syge

  • Mens man bruger ca. 15.000 kr. pr. patient pr. år i sundhedsvæsenet på langvarigt psykisk syge, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Justerer man desuden for den gennemsnitlige alvorlighed af sygdommene (kr./qaly.), betyder det, at man i det danske sundhedsvæsen bruger tre gange flere penge på at løfte kræftpatienten i forhold til den langvarigt psykisk syge (Etisk Råd 2018).
  • Udgifter pr. patient i psykiatrien faldet med 13 pct. sammenlignet med 5 pct. i somatikken fra 2010-18. (SUU 2019).

Uddannelse er ikke altid muligt

  • Ca. 45 pct. af voksne med psykiske lidelser grundskole som højest fuldførte uddannelse. Dette gør sig kun gældende hos 24 pct. af alle voksne i befolkningen. Blandt alle voksne i befolkningen har omkring 30 pct. en videregående uddannelse, hvilket gælder 18 pct. af voksne med psykiske lidelser. (Sundhedsministeriet 2018)
  • På landsplan er omkring 60 pct. af unge med psykisk sygdom enten i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Til sammenligning gælder det mere end 80 pct. af alle unge. (18-29 årige) (Økonomi- og Indenrigsministeriet 2018).
  • Der ses markant social ulighed i alle de udvalgte byrdemål for eksempelvis skizofreni. Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville de udvalgte byrdemål årligt være 43-66 % mindre for mænd og 35-60 % mindre for kvinder. (Se også for angst og depression) (Sundhedsstyrelsen 2015)
  • Debuterende patienter i aldersgruppen 19-29 år har 61 % af mændene grundskolen som højeste gennemførte uddannelse. Ti år efter mændene debuterede i psykiatrien i alderen 19-29 år, har 39 % stadig grundskolen som højeste uddannelse, hvorimod kun 14 % af øvrige mænd i samme aldersgruppe havde grundskolen som højeste uddannelse. (Danske Regioner 2020)
  • Blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er der en højere andel, der har dårligt mentalt helbred, der har et højt stressniveau og som føler  sig ofte uønsket alene, end blandt personer med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd og i alle tre år 2010, 2013 og 2017. Der er ikke sket nogen ændring i den sociale ulighed i denne periode. (Sundhedsstyrelsen, 2020)
  • Blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau er et højere antal nye tilfælde af depression, bipolar lidelse og skizofreni pr. 100.000 personer end blandt personer  med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd i hele perioden 2010-2017. (Sundhedsstyrelsen, 2020)

Oftest uden for arbejdsmarkedet

  • Omkring 26 pct. af voksne med psykiske lidelser i alderen 19-64 år er i beskæftigelse, og ca. 71 pct. er uden for arbejdsstyrken. Det omvendte er gældende blandt voksne i befolkningen generelt, hvor ca. 75 pct. af voksne er i beskæftigelse og 23 pct. er uden for arbejdsmarkedet.  (Sundhedsministeriet 2018).
  • Fra seks år til ét år før den psykiatriske diagnose stilles svækkes tilknytningen gradvist, som følge af at flere overgår til sygedagpenge og ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp. Det sidste år frem til de første måneder efter diagnosen er stillet ses en stor svækkelse i arbejdsmarkedstilknytningen, hvor 36 pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. ( (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
  • Halvdelen af dem, der var i arbejde, inden de blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, er i arbejde igen et halvt år efter, de er udskrevet. For fysisk syge er 80 pct. i arbejde efter indlæggelse. (Nationale mål for sundhedsvæsenet 2017).
  • For begge køn i alle aldersgrupper gælder det, at over 40 % af dem, der debuterede i psykiatrien i 2008, også var uden for arbejdsstyrken 10 år senere. (Danske Regioner 2020)  

Høj uddannelse og høj indkomst giver mere behandling

  • Antallet af ambulante besøg pr. patient i børnepsykiatrien er i gennemsnit stigende med indkomsten. De 10 pct. mindst velhavende patienter har i gennemsnit knap 5 ambulante besøg, mens de 10 pct. mest velhavende patienter i gennemsnit har knap 7 ambulante besøg. (Sundhedsministeriet 2018).
  • Læs også om Høj uddannelse og høj indkomst blandt danskere med mulig depression giver bedre og hurtigere adgang til sundhedsvæsenet (Packness et al, 2020

Læs mere om ulighed