Første skridt
Hvis din kære er over 18 år, vil første skridt til en udredning for ADHD eller ADD i mange tilfælde være hos hans eller hendes praktiserende læge, som vil screene og muligvis henvise din kære.
Hvis det er okay for ham eller hende, så er det en god ide, hvis du som pårørende tager med til lægesamtalen. Du kan hjælpe til ved at fortælle om situationen, dagligdagen og sværhedsgraden. Samtidig hjælper du også til ved at lytte, stille spørgsmål og være med til at huske på de ting, der bliver sagt undervejs. Du og din kære kan forberede jer på lægesamtalen ved på forhånd at tale sammen og skrive ned, hvor og hvilke udfordringer han eller hun møder.
Lægen vil spørge ind til din kæres symptomer gennem barndommen og frem til voksenlivet. Der vil også blive spurgt ind til funktionsniveau – hvordan han eller hun klarer sig i sociale sammenhænge, på arbejde eller uddannelse og i tættere relationer. Lægen vil også vurdere, om der kan være tale om andre psykiske (især angstlidelser, affektive lidelser og misbrug) eller somatiske lidelser, og om disse kan forklare nogle af din kæres symptomer. Din kære vil muligvis skulle udfylde et symptomspørgeskema (fx ASRS, Adult Self-Report Scale). Her bliver der opstillet nogle dagligdagssituationer og der bliver stillet spørgsmål til, hvordan din kære oplever sine symptomer i disse situationer.
Hvis lægen vurderer, at der kan være tale om ADHD eller ADD, så vil vedkommende lave en henvisning til psykiatrien eller en psykiater med henblik på en udredning.
Udredning
En diagnose bliver stillet på baggrund af flere ting og skal ikke foretages på baggrund af én isoleret undersøgelse. Man laver blandt andet en vurdering af din kæres symptomer, graden af udfordringer i hverdagen både på arbejde, i skole, derhjemme og i sociale sammenhænge, udelukkelse af andre sygdomme som kan forårsage samme symptomer, og så ser man på vanskeligheder i barndommen. Der er altså ikke nogen scanning, blodprøve eller en specifik test, som kan give diagnosen.
Da ADHD og ADD er medfødt, skal symptomerne have været til stede siden barndommen. Af den grund er det en god ide, hvis der kan være en pårørende med til udredningen, som har kendt din kære siden barndommen. Det kan for eksempel være en forælder, søskende eller bedsteforælder.
DMPG (Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper) har udarbejdet retningslinjer til udredning af ADHD/ADD i hospitalsregi med anbefalinger til, hvad en udredning af voksne med ADHD eller ADD bør indeholde. Beskrivelsen i denne artikel tager udgangspunkt i netop de retningslinjer. Bemærk at det er anbefalinger – det vil sige, at det kan variere fra sted til sted. Bemærk også at det er retningslinjer til hospitalsregi – det vil sige, at hvis din kære udredes af en privat psykiater, bruger vedkommende ikke nødvendigvis samme metode.
Der er mange hensyn at tage, når man udredes for ADHD/ADD. Retningslinjerne anbefaler en bred undersøgelse af din kære. Undersøgelserne indeholder blandt andet:
- Et diagnostisk interview: En kvalificeret og erfaren læge eller psykolog bør undersøge din kæres symptomer grundigt og vurdere, om de lever op til diagnosekriterierne. Her kan inddragelse af dig som pårørende være meget relevant. For at styrke det diagnostiske interview, vil lægen sandsynligvis stille din kære nogle specifikke spørgsmål ud fra et spørgeskema (ofte bruger man det, som hedder DIVA-5). Det indeholder spørgsmål til din kæres ageren i forskellige dagligdagssituationer i både nutid og barndom.
- Udviklingen gennem barndommen til voksenlivet: Da ADHD/ADD er medfødt, skal symptomerne have været til stede siden barndommen. Undersøgelsen af udviklingen vil have fokus på symptomer gennem livet, omfanget af disse og hvordan symptomerne har påvirket og påvirker din kære i hverdagen. Pårørende, som har kendt din kære siden barndommen, bør inddrages her for at kunne give et nuanceret billede. Det kan være forældre, en søskende eller bedsteforældre. Udover det vil din kære også blive spurgt ind til, om der er ADHD/ADD blandt nære slægtninge og om din kære har eller har haft et misbrug af stoffer, alkohol eller afhængighedsskabende medicin.
- Undersøgelse af somatiske sygdomme: Din kære vil blive undersøgt for fysiske symptomer og lidelser – det kan for eksempel være hørenedsættelse eller stofskiftesygdomme. Formålet er at undersøge, om der kan være nogle symptomer eller kognitive vanskeligheder, som skyldes noget somatisk, men som kan forveksles med ADHD/ADD-symptomer. Man vil altså udelukke somatiske årsager til din kæres symptomer. På den måde kan man sikre, at den rette diagnose stilles og dermed at den rette behandling gives.
- Undersøgelse af komorbiditet: Udover undersøgelsen af somatiske sygdomme, vil din kære også vil blive undersøgt for, om han eller hun oplever symptomer, som kan skyldes andre psykiske lidelser. Det kan for eksempel være depression, angst eller skizofreni. Igen er det for at kunne give det mest korrekte sygdomsbillede og den bedste behandlingsmulighed.
- Din kæres funktionsniveau: Man vil se på din kæres evne til at fungere i forskellige sammenhænge. Det kan være i familien, i tætte relationer, på arbejde eller under uddannelse og i sociale situationer. Man vil også se på din kæres selvforståelse og risikoadfærd. Din kæres funktionsniveau i disse sammenhænge kan være med til at sige noget om sværhedsgraden af den mulige diagnose.
- Styrker og ressourcer hos din kære: For at styrke den samlede forståelse af din kæres ressourcer og vanskeligheder, vil man i mange tilfælde også se på hans eller hendes styrker og ressourcer. Det gør man, fordi mange voksne med ADHD/ADD gennem livet har lært at kompensere for eller skjule sine ADHD/ADD-symptomer.
Behandling
Behandlingen af ADHD eller ADD kan bestå af flere former for behandling og den vil være individuel alt efter din kæres situation.
Medicin
Når man har ADHD eller ADD, vil man i mange tilfælde få medicin. Mængden af hjernens to vigtige signalstoffer, dopamin og noradrenalin, er lavere, når man har ADHD eller ADD. Medicinen hjælper med at øge mængden af dopamin og noradrenalin. På den måde kan medicinen hjælpe til med, at din kære bliver bedre til at fokusere samt skabe overblik og struktur.
En del af behandlingen er også, at der bliver fulgt op på, hvordan det går med medicinen, og om der er behov for en justering. Hvis din kære oplever bivirkninger ved at være på medicin, er det vigtigt, at han eller hun taler med sin behandler om det. De fleste af bivirkningerne er forbigående.
Psykoedukation/Undervisning
Ved psykoedukation bliver din kære undervist i, hvad ADHD eller ADD er, og hvilken betydning det kan have for vedkommendes liv. Der vil også være fokus på, hvordan han eller hun kan håndtere udfordringer i hverdagen, og hvilke støttemuligheder der er både i hjemmet, på arbejdspladsen eller på uddannelsen. Jo bedre din kære forstår sin diagnose, jo nemmere bliver det også for ham eller hende at håndtere de udfordringer, som kan komme undervejs. Bliver din kære ikke tilbudt psykoedukation, kan I købe kurser eller samtaleforløb hos ADHD-foreningen eller undersøge mulighederne i den kommune, I bor i.
Samtaler eller kognitiv adfærdsterapi
Samtaler med enten en psykolog, læge eller sygeplejerske vil i nogle tilfælde være en del af behandlingen. I nogle tilfælde står samtalerne selvstændigt, og i andre tilfælde er de der i forbindelse med medicinkontrol. Her vil der være plads til at tale om de eventuelle reaktioner, din kære har på diagnosen. Nogle bliver lettede over diagnosen, andre bliver frustrerede og oplever en sorg, og nogle igen reagerer med ambivalente følelser. Det vil være forskelligt, og det er vigtigt at tale om og give plads til.
Til samtalerne vil der også blive talt om, hvordan din kære og du som pårørende kan håndtere de udfordringer i hverdagen, som kan følge med, når man har ADHD eller ADD. Det kan blandt andet være råd til, hvordan han eller hun kan bruge mestringsstrategier.