En ADHD-diagnose kan sætte tidligere erfaringer og oplevelser i et nyt lys – både for dig som pårørende og for din kære, som har fået diagnosen. Vejen til at få en ADHD-diagnose kan være meget forskellig. Mange når desværre at få dårlige erfaringer både fagligt og socialt, når det opdages sent, og mange har haft en følelse af at være forkert og ikke passe ind. For mange giver diagnosen anledning til at revurdere den forståelse, som både den pårørende og den med ADHD har af sig selv. Det giver også mulighed for at ændre på nogle ting i hverdagen, fordi udfordringerne er blevet identificeret og dermed mere konkrete og nemmere at forstå.
ADHD er en kompleks diagnose. Mange med ADHD oplever grundlæggende mange af de samme udfordringer, men de kommer til udtryk på forskellige måder.
Anne Helene Andersson er uddannet psykolog. Hun arbejder til daglig som privatpraktiserende psykolog med rådgivning og terapi – herunder med mennesker som er nydiagnosticeret med ADHD. Læs med her og få hendes råd til, hvordan du som pårørende støtter din kære i de følelser, som han eller hun kan opleve, når vedkommende sendiagnosticeres med ADHD, og hvordan du hjælper til i hverdagen.
Husk at I kan reagere forskelligt på diagnosen
Når diagnosen stilles, kan reaktionerne være forskellige hos dig som pårørende og din kære, som netop har fået diagnosen. Det kan være, at du som pårørende er lettet. Imens er din kære måske fyldt op med ambivalente følelser. Nogle oplever sorg og vrede over, at det ikke skete tidligere i livet, nogle er forvirrede over, hvad en diagnose vil betyde for fremtiden, og andre oplever noget helt tredje.
Husk på, at de følelser som sker i dig som pårørende, ikke nødvendigvis er de samme, som sker hos den, som lige har fået diagnosen. Både du og din kære skal have lov til at fordøje nyheden og de følelser og udfordringer, som opstår i det.
Forsøg at tune dig ind på, hvordan din kære reagerer på diagnosen og hvordan han eller hun har det. Fortæl at du gerne vil støtte ham eller hende og spørg, hvordan du kan gøre det bedst muligt. Lad forandringer og hensyn ske i din kæres tempo. Og husk på, at en diagnose ikke nødvendigvis betyder, at alt skal laves om.
Mind din kære om, at han eller hun stadig er den samme for dig
Nogle mennesker, som får en ADHD-diagnose sent i livet, kan få tanker og tvivl om, hvad der er diagnose og hvad der er personlighed. Mange med ADHD har gennem livet lært at tilpasse deres adfærd efter de udfordringer, som deres ADHD har givet. Som pårørende kan du støtte din kære ved at minde personen om, at han eller hun for dig stadig er den samme elskelige person. Identiteten er bredere end diagnosen.
I kan hjælpe hinanden med at finde nogle strukturer, strategier og hensyn, og bedre måder at være i verden på med den information, I kender til nu. Men din kære er stadig sig selv. Forandringer og nye vaner tager tid, og meget af det er noget, I må justere hen ad vejen.
Tilpas hverdagen, hvor det er muligt
Det er ikke sikkert, man trives i den gængse hverdag, når man har ADHD. For nogen kan det for eksempel være svært at komme op tidligt om morgenen, og man fungerer bedst lidt senere på dagen. Mange med ADHD har ofte forsøgt at passe ind i den norm, de oplever i deres omgivelser, uden held. Det fører ofte til en følelse af at være anderledes og forkert.
Du kan som pårørende støtte din kære ved sammen at se på, hvilke hensyn, der kan tages. Hvor kan man gøre hverdagen lidt nemmere ud fra de betingelser, der er? Er det for eksempel muligt at have fleksible mødetider på arbejdet? Eller kan I starte weekendens aktiviteter lidt senere? Kan I indrette en stillezone i hjemmet, hvor man kan være, når man har brug for ro omkring sig? Skal den ene sortere vasketøj, imens den anden står for at vaske?
Vær opmærksom på, at det tager tid at skabe nye vaner og nye måder at gøre ting, og at strategier også skal tilpasses med tiden.
Bak op om aktiviteter, som giver energi og glæde
Som pårørende kan du hjælpe ved at bakke op om at holde fast i de aktiviteter, som giver god energi. Det kan være at spille et instrument, lytte til musik, gå en tur i naturen, havearbejde, fiske, at skabe noget, at få sovet, mig-tid hvor der ikke skal ske noget eller træning og sport. Ofte er det, som gør én glad, også noget, man interesserer sig for og er god til. Det styrker ens selvfølelse.