ADD står for Attention Deficit Disorder og er en del af ADHD-spektret. Har man ADD, vil man ofte opleve mange af de samme vanskeligheder, som mennesker med ADHD oplever. Herunder besvær med koncentrationen, at være glemsom og have svært ved forandringer. ADD adskiller sig dog ved, at H’et ikke er til stede – det betyder, at den hyperaktive adfærd ikke er der. ADD opdages ofte sent, fordi den ikke er så synlig for omgivelserne.
Per Hove Thomsen, der er professor og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, arbejder til dagligt med og forsker i blandt andet ADD/ADHD, OCD, tics og tourettes. Her giver han fire gode råd til dig, der er forælder eller på anden måde pårørende til et barn, som har ADD.
Vær klar og præcis
Er der noget, du skal have dit barn til at huske eller gøre, så vær klar og præcis i din måde at formidle det på. Når man har ADD, har man tendens til at glemme. Derfor vil det være nemmere for dit barn at huske, hvis du siger det simpelt og uden at pakke det ind. Du kan på en ordentlig og respektfuld måde bede dit barn om lige at opsummere, hvad der er blevet sagt, så I er sikre på, at han eller hun er med.
Hjælp til med at komme i gang
Når man har ADD, kan det være meget svært at overskue og samle energi til små dagligdagsgøremål. Det kan være, dit barn skal tage madpakken op ad skoletasken, men simpelthen ikke orker. Eller måske har I ligget og set film i sofaen, og nu skal I i seng. Men din kære synes måske, det er virkelig uoverskueligt at rejse sig, børste tænder og gå i seng. Som pårørende kan du hjælpe dit barn med at komme i gang og styre vedkommende i den retning, han eller hun skal. Det er dog vigtigt, I har lavet en aftale på forhånd om, at det er okay, du blander dig på den måde – især hvis dit barn er lidt ældre og måske i teenagealderen. Har I en aftale på forhånd, bliver det mere opfattet som hjælpsomt frem for anklagende eller bebrejdende.
Hjælp med struktur
Som pårørende kan du hjælpe din kære ved at skabe noget struktur i dagligdagen. Det kan være rigtig svært for personen med ADD at overskue og skabe det selv. Helt lavpraktisk kan I lave et skema, der hænger på køleskabet og som er nemt at aflæse. Der kan både stå tidspunkter for skærmtid, lektier, fritidsaktiviteter eller hvad end, der fylder i hverdagen. Uanset om man er barn, ung eller voksen med ADD, så er tidsfornemmelse svært. Derfor kan du som pårørende også være en hjælp ved at minde din kære om, hvornår en ny aktivitet starter, eller hvornår han eller hun skal gøre sig klar til at tage af sted til en fritidsaktivitet.
Vær bevidst om følelsesmæssige udsving
Har man ADD, kan man have store følelsesmæssige udsving, som er svære at regulere. På den måde kan man nemt komme til at overreagere på noget, der sker. Det er en vigtig viden at have som pårørende, fordi de følelsesmæssige udsving ofte er roden til konflikt i relationen mellem forældre og barn. Denne viden kan være med til at gøre tolerancen og forståelsen hos dig som forælder større, og man kan som forælder bedre undgå at være med til at køre en konflikt op i en spids.