Almen praksis, psykolog eller psykiater
Over 90 procent af alle mennesker med depression får behandling mod deres depression hos deres praktiserende læge. Resten henvises videre til psykolog eller psykiater. Der kan dog være lang ventetid for at komme til. For nogle kan der være op til et års ventetid.
Den praktiserende læge har mulighed for at tilbyde samtaleterapi selv eller kan vælge at henvise videre til en psykolog. Hvis lægen tilbyder samtaleterapi, vil der blive sat mere tid af til konsultationerne end normalt.
Da der ofte ikke er tid til samtaleterapi hos den praktiserende læge, eller der er lang ventetid for at komme til hos en psykolog eller psykiater, vil mange patienter begynde med medicinsk behandling som det første og dernæst forskellige former for terapi.
Medicinsk behandling
Medicin mod depression bliver især brugt til at behandle moderate eller svære depressioner. Det kan ikke udelukkes, at personer med let depression får medicin, men det er ikke normalen.
Formålet med medicinen er at få færre symptomerne eller at få symptomerne under kontrol. Symptomerne kan være skadelige, hvis de fx forhindrer én i at sove eller direkte farlige, hvis de giver selvmordstanker. Medicin har god effekt for mange mennesker med depression. Men medicin virker ikke for alle.
Medicin kan ikke stå alene
Medicinsk behandling bør ikke stå alene, da man som patient har brug for at forstå, hvad det er, der har ramt en, og hvorfor den har ramt. Samtidig kan medicin kun forebygge eventuelle nye tilfælde af depression, så længe man tager den. I mange tilfælde kan man forebygge ved hjælp af samtaleterapi, fordi det, man lærer under terapien, måske kan bruges senere i livet ved nye belastninger.
Bivirkninger ved antidepressiv medicin
Der kan være bivirkninger ved brugen af antidepressiv medicin. Det kan for eksempel være:
- Vægtøgning
- Hovedpine
- Problemer med at mærke følelser
- Svimmelhed
- Forstoppelse
- Nedsat sexlyst
Bivirkningerne kan være mere eller mindre generende. I mange tilfælde går de over efter 1-2 uger, som også er det tidsrum, medicinen begynder at virke inden for.
Psykoterapi
Psykoterapi kan lære mennesker med depression strategier til, hvad de skal være opmærksom på for at håndtere eller undgå anfald af depression. Hvis man for eksempel er meget følsom over for stress eller har svært ved at håndtere bestemte personer på arbejdet eller derhjemme, bliver man gennem terapien mere opmærksom på egne og andres handlemønstre, og hvordan man bedre kan navigere i eller uden om det. Det kan også være, man får større opmærksomhed omkring, hvad det er, der udløser depressionen.
Ulempen ved psykoterapi er, at det ofte kan tage måneder, før det virker, og så kan det være nødvendigt at give medicin samtidig. Generelt er kombinationen af medicin og terapi for de fleste en god løsning, da det har vist sig at virke bedre, end hvis medicinen eller psykoterapien står alene.
Der findes flere former for psykoterapi, herunder kognitiv terapi, mindfulnessbaseret kognitiv terapi og metakognitiv terapi.
Kognitiv terapi
Kognitiv terapi er en samtaleterapi, som ofte bliver brugt til behandling af depression. Terapien tager udgangspunkt i den situation, man aktuelt står i. Den har mindre fokus på fortiden. Når man lider af depression, har mange ofte negative tanker om sig selv og sit liv, mens man glemmer det positive. Med kognitiv terapi vil man fokusere på at finde de tanker, der udløser de negative reaktioner og finde alternative måder at tolke situationen og dermed finde nye tankemønstre. Forløbet foregår ofte over tre måneder. Effekten indtræder gradvis i løbet af nogle måneder og vil i mange tilfælde være lige så god, som den man ser ved medicinsk behandling.
Mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBKT)
MBKT er et gruppeterapiforløb, der kombinerer kognitiv terapi med øvelser i mindfulness. Det er designet til at forebygge depression. Det løber typisk over nogle måneder med ugentlige møder af et par timer. Her kommer man igennem forskellige meditationer og yogaøvelser samt korte oplæg, dialog og refleksion.
Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) har vist at kunne halvere risikoen for tilbagefald på niveau med vedligeholdende antidepressiv medicinsk behandling. Det vides endnu ikke for hvem, og hvordan det virker bedst.
Metakognitiv terapi
Den metakognitive terapi handler om at flytte fokus fra de negative og svære tanker og fokusere på andre ting, så man ikke får det værre. Det kan medføre symptomlindring. Det vigtige er altså ikke, hvad personen med depression tænker, men hvordan han eller hun reagerer på tankerne.
Terapien varer typisk mellem 8 og 10 sessioner. Da metakognitiv terapi er så ny en terapiform, er den relativt sparsomt undersøgt endnu. Der eksisterer dog enkelte undersøgelser, der tyder på god effekt.
Psykoedukation
Som en del af behandlingen mod depression, kan man få undervisning i depression. Det vil sige, at man lærer om, hvorfor lidelsen opstår, hvilken grad den påvirker ens liv, og hvad man selv kan gøre for at forebygge sygdommen. Formålet med psykoedukation er at give en bedre forståelse af sygdommen samt en større livskvalitet.
Psykoedukation kan gives til alle patienter, men tager naturligvis hensyn til uddannelsesniveau og kognitiv kapacitet, som kan være begrænset på grund af sygdommen. Det kan være godt at drøfte det efterfølgende med en pårørende, som også kan have gavn af at deltage i sessionen.
Egen læge kan sørge for psykoedukation over nogle få sessioner, men det tilbydes også som en del af behandlingen hos en psykolog eller psykiater.
Sådan kan du som pårørende understøtte behandlingen ved depression
De pårørende kan være vigtige medspillere i behandlingen og tilføre værdifulde oplysninger om patienten til behandleren. For eksempel om sindsstemning og hvordan man oplever sygdommen i det daglige.
Den pårørende kan måske også være med til at holde den ramte op på lægeaftaler og bidrage til at medicinen bliver taget, så man undgår tilbagefald. Det kan derfor være en god ide at den pårørende deltager i en eller flere samtaler med behandleren undervejs i behandlingsforløbet. Det skal selvfølgelig være med patientens tilladelse, at den pårørende deltager.
En pårørende hjælper bedst muligt ved at:
- undlade at give gode råd, fordi det sjældent gavner.
- undgå at stille den ramte overfor for mange valg. Så i stedet for at spørge, om man vil gå en tur i skoven, så sig i stedet; kom nu går vi en tur i skoven i det dejlige vejr. På den måde vil der ikke være så meget at tage stilling til for personen med depression.
- yde praktisk støtte, hvis vedkommende ikke kan samle sig til at købe ind eller tage opvasken. Det kan være en stor hjælp.
- aflede – hvis personen taler om det samme igen og igen, kan man på en kærlig måde tale om noget andet eller gøre noget andet, så man ikke forstærker tendensen.
Behandling i psykiatrien
Nogle patienter har ingen gavn af den behandling, de får hos lægen eller af en psykolog. Derfor henvises de til behandling i psykiatrien. Behandlingen her vil typisk bestå af individuelle samtaler eller eventuelt gruppeterapi i kombination med medicinsk behandling. Behandlingen bør ideelt set være tværfaglig. Det vil sige, at psykiatere, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og måske ergo- og fysioterapeuter arbejder sammen om patienten. Men det er ikke altid, der er ressourcer eller tilstrækkeligt mange personaler til alle patienter kan få den ideelle behandling.
ECT-behandling
I nogle svære tilfælde vil mennesker med depression blive behandlet med ECT-behandling (Electro Convulsive Therapy) – tidligere kendt som elektrochok. Ved ECT-behandling fremkalder man et krampeanfald ved hjælp af elektrisk strøm under bedøvelse. Det ændrer en række kemiske processer i hjernen, så der frigives signalstoffer, som virker på hjernen og stemningslejet.
Behandlingen bruges især til patienter med svær depression, som er i fare for at begå selvmord. Det skyldes, at effekten indtræder ret hurtigt. Det vil sige typisk efter 1-3 behandlinger svarende til en uge. Behandlingen lindrer de sværeste depressioner i over 80 procent af tilfældene.
Bivirkninger ved ECT-behandling
Efter behandlingen kan patienterne opleve kvalme, lettere muskelsmerter og at være en smule fortumlede. Næsten alle patienter vil desuden opleve hukommelses- og indlæringsbesvær, der kan vare dage til uger efter behandlingen. Enkelte patienter beretter om varige hukommelsesproblemer, hvor de har svært ved at huske vigtige perioder i deres liv. Det forekommer dog relativt sjældent.
Børne- og ungepsykiatrien versus voksenpsykiatrien
I børne- og ungdomspsykiatrien består behandlingen typisk af en kombination af samtaleterapi og andre psykologiske terapiformer, medicin og psykoedukation. Forældrene deltager som regel i samtaler og i undervisningen, så de kan støtte bedst muligt, efterhånden som barnet eller den unge får det bedre.
Nogle steder i børne- og ungdomspsykiatrien er det også en mulighed med aflastning, som betyder, at barnet eller den unge i en periode ikke skal leve op til samme krav, som han/hun plejer. For eksempel ved at gå kortere tid i skole eller lave færre lektier eller opgaver derhjemme.
Det er lægen, der i samråd med barnet eller den unge og forældrene beslutter, om medicin vil være en god ide. Det er ikke alle børn, der oplever en effekt ved medicin.
Social hjælp og støtte
Depression er ikke en sygdom, der fylder meget i socialpsykiatrien. Det er, fordi mange mennesker, der bliver syge, bliver raske igen, og skal tilbage til eget liv. Men der er nogle mennesker, der får kronisk depression, som kan have gavn af væresteder, der har fokus på arbejdsopgaver, uddannelse og socialt netværk. Det varierer fra kommune til kommune, om sådanne væresteder eksisterer.