Har man en personlighedsforstyrrelse med borderline-mønsteret i ICD-11, er et af kernesymptomerne at have ustabile og intense relationer. Det er, fordi følelserne hurtigt kan påvirke, hvordan du som pårørende bliver opfattet af din kære.
Det kan være hjælpsomt som pårørende at forstå, at “borderline” ikke beskriver en bestemt type person. Det beskriver snarere graden af sårbarhed i følelseslivet. Det handler altså om, hvor let følelserne kan tage over og påvirke oplevelsen af både en selv og andre – især når man er under pres.
Hvad betyder idealisering og devaluering?
I nære relationer kan opfattelsen af den samme person hurtigt skifte til yderligheder. Der er på den ene side idealisering. Her opleves personen som helt særlig, meget tryg eller næsten perfekt. Vedkommende bliver sat op på en piedestal og man overvurderer de gode sider. På den anden side er der devaluering, hvor den samme person pludselig kan opleves som skuffende, ligeglad eller sårende. Man ser mange fejl eller negative sider.
Det vigtige er, at skiftet ofte ikke handler om, at du som pårørende reelt ændrer dig — men om at følelserne hos din kære ændrer sig hurtigt og bliver meget styrende for, hvordan han eller hun ser situationen.
Hvorfor sker det ved borderline-mønsteret?
Ved borderline er følelsessystemet ofte meget intenst. Følelser bliver hurtigt meget stærke, det kan være svært at holde fast i en stabil vurdering af andre, at se nuancerne og at alle har flere sider. Man kan komme til at tolke små tegn som fx korte beskeder eller en udskydelse af en aftale som store og vigtige tegn på noget skidt.
For eksempel kan den med borderline-mønsteret i starten opleve den anden som meget stabil og vigtig. Det kan være, man føler, at vedkommende forstår én og man har stor tillid til personen. Er vedkommende så nødt til fx at aflyse en aftale eller svarer lidt kort for hovedet, kan den med borderline få en følelse af, at vedkommende at ligeglad med en, og en afstand eller mistillid opstår meget hurtigt.
For den pårørende kan det føles uforudsigeligt og som om relationen skifter karakter fra dag til dag. Det kan være både forvirrende og belastende.
Samtidig kan der for mennesker med borderline være en grundlæggende usikkerhed i relationer og i ens eget selvbillede. Det gør det sværere at holde fast i en balanceret opfattelse af andre.
Hvad kan pårørende gøre?
Selvom man som pårørende ikke kan ændre mønstret alene, kan man ofte hjælpe til med at gøre relationen mere stabil. Det er vigtigt at være tålmodig og huske på at være konsekvent over tid, så relationen på længere sigt kan blive mere stabil.
Forsøg at være følelsesmæssigt stabil
Et vigtigt redskab er ofte at være stabil i din egen reaktion. Forsøg at tale roligt – også selvom din kære er meget følelsesladet. Undgå at reagere kraftigt på de følelsesmæssige skift, men forsøg at forblive rolig, selvom det kan være rigtig svært og kræver øvelse. Det handler ikke om at vinde en diskussion, men om at deeskalere situationen.
Anerkend følelsen – ikke nødvendigvis konklusionen
Du kan forsøge at anerkende, hvordan din kære har det, men uden at give ret i alle fortolkningerne. Du kan for eksempel godt sige “Jeg kan godt høre, det føles svært og sårende” eller “Jeg kan godt høre, du er rigtig ked af det lige nu, men jeg er ikke ligeglad med dig.”
Sæt tydelige, men venlige grænser
Grænser er vigtige og nødvendige for begge parter. Men de virker bedst, når de bliver sagt roligt og uden afvisning. Derfor er det vigtigt at basere ens grænser på adfærden og situationen, men ikke på selve personen. For eksempel er det mere hensigtsmæssigt at sige “Jeg vil gerne tale om det her, men jeg har brug for, at vi taler mere roligt til hinanden,” frem for at sige “Nu orker jeg ikke mere.”
Tag pauser ved konflikt
Hvis samtalen bliver meget intens, kan en kort pause forhindre, at det eskalerer yderligere. Se ikke pauserne som en straf, men som et værktøj til, at I kan have en mere konstruktiv snak. Pausen skal være tydeligt aftalt, så din kære ikke får følelsen af, at du forlader ham eller hende. Du kan for eksempel sige “Jeg vil gerne fortsætte snakken. Men lad os lige tage 20 minutter hver for sig og så vende tilbage bagefter.”
Husk at passe på dig selv
Det kan være følelsesmæssigt krævende at være pårørende til en med borderline. Mange bliver påvirket af de følelsesmæssige udsving og ofte kan man føle skyld, forvirring eller udmattelse. Derfor er det vigtigt, du som pårørende taler med nogen om situationen, holder pauser fra relationen, når du har brug for det, og at du ikke står alene med det hele.