Det er helt normalt, at børn i perioder ikke trives. For mange går det over af sig selv, når de får en pause, en god samtale eller støtte fra skolen. Men for nogle børn kræver det lidt mere opmærksomhed, og i enkelte tilfælde kan der ligge mere komplekse årsager bag. Få råd her.
1. Se efter de tidlige tegn
Mistrivsel viser sig ofte gradvist. Det kan begynde med små forandringer i humør, energi eller motivation.
Vær særligt opmærksom, hvis dit barn:
- ofte klager over hovedpine, kvalme eller ondt i maven uden en tydelig årsag
- har svært ved at komme afsted om morgenen eller protesterer mod skolen
- virker mere trist, vred, ensom eller trækker sig fra kammerater
- mister lysten til skolearbejdet eller kommer bagud
- har svært ved at sove før skoledage eller undgår sociale aktiviteter
Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget alvorligt galt – men det er tegn på, at dit barn har brug for støtte og forståelse lige nu. Jo tidligere du handler, desto lettere er det ofte at vende udviklingen.
2. Mød dit barn med ro og nysgerrighed
Start med en stille samtale, når der er tid og ro. Prøv at forstå, hvad der gør skoledagene svære. Undgå at presse barnet til at finde løsninger – lyt og vis, at du tager det alvorligt. Nogle børn har svært ved at sætte ord på. Her kan det hjælpe at tegne eller skrive sammen om, hvordan skoledagen føles.
Skriv bagefter de vigtigste ting ned. Det gør det lettere at huske og at tale med skolen om det senere.
3. Tag hurtigt kontakt til skolen – og inddrag de rigtige voksne
Når et barn mistrives, er det afgørende, at skolen bliver en del af løsningen tidligt. Del dine observationer med klasselæreren, skolelederen eller skolens pædagogiske leder. Sammen kan I lave en konkret plan for, hvordan barnet bedst bliver støttet – fx gennem justeringer i hverdagen, sociale aktiviteter eller mere trygge rammer.
Hvis skolen og I som forældre ikke kan løse problemerne, kan næste skridt være, at skolen kontakter PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Du kan også selv tage kontakt til PPR, hvis skolen ikke gør det, eller hvis du synes, det går for langsomt. Målet med kontakten til PPR er, at alle børn og unge får den nødvendige støtte til at trives og udvikle sig.
4. Følg løbende op
Mistrivsel forandrer sig over tid – og det gør behovene også. Lav derfor faste aftaler med skolen om, hvornår I taler sammen igen. Det gør det lettere at justere planen og bevare det gode samarbejde. Skolelederen har et særligt ansvar for at sikre, at barnet får den nødvendige støtte og at der bliver handlet, hvis mistrivslen ikke bliver bedre.
5. Søg hjælp, hvis bekymringen vokser
De fleste børn kommer sig hurtigt, når de oplever støtte og tryghed. Men hvis fraværet fortsætter, eller hvis du mærker, at barnet bliver mere påvirket, er det vigtigt at bede om hjælp. Kommunen kan have tilbud, der støtter børn med ufrivilligt skolefravær, og du kan også kontakte kommunens familieafdeling for rådgivning. Det betyder ikke, at der er noget alvorligt galt – men at I får den hjælp, der skal til, før problemerne vokser sig større.
Husk: Det går som regel over
Mange forældre bliver bekymrede, når deres barn ikke trives i skolen – og det er helt naturligt. Men i langt de fleste tilfælde kommer børn sig igen, når de bliver mødt med ro, forståelse og den rette støtte.
Du gør allerede meget bare ved at tage dit barns mistrivsel alvorligt og søge hjælp i tide.