Her kan du henvende dig
Du kan kontakte den afdeling, som skal behandle din sag, men ofte giver det mening at vælge en anden vej ind. Blandt andet fordi mange af de afdelinger, hvor sagsbehandlerne sidder, kun har åbent for
henvendelser i et kort tidsrum hver dag.
Borgerservice
Borgerservice findes i alle kommuner og kan sammenlignes med en reception. Borgerservice er blandt andet til for at guide borgere det rigtige sted hen, så det er det mest oplagte sted at henvende sig i første omgang. Her kan du beskrive din situation for medarbejderen, der så giver besked videre til den relevante afdeling eller sagsbehandler, som kontakter dig efterfølgende. I nogle kommuner kan man møde ind uanmeldt, mens man andre steder skal aftale en tid i forvejen.
Borger.dk
Når du skal søge økonomiske ydelser som fx tabt arbejdsfortjeneste, kan du gøre det digitalt på Borger.dk. Her kan du også finde information om, hvilke muligheder der er for at få hjælp i din kommune.
Forvaltninger
En kommune er opdelt i forvaltninger, som har ansvar for hver deres område. Forvaltningerne består af afdelinger. Antallet af forvaltninger afhænger af kommunens størrelse og organisering. I nogle kommuner er der ned til fire forvaltninger, og i større kommuner som København eller Aalborg er der syv. Pårørende til mennesker med psykisk sygdom kan fx komme i kontakt med afdelinger, som hører under en socialforvaltning eller en beskæftigelsesforvaltning. Men forvaltningernes organisering og navne varierer fra kommune til kommune.
Afdelinger
Her er en oversigt over de afdelinger i kommunen, som pårørende og mennesker med psykisk sygdom typisk er i kontakt med. Vær opmærksom på, at det kan være forskelligt, hvad afdelingerne præcist
hedder fra kommune til kommune. Det sociale arbejde i kommunerne er typisk opdelt mellem dem, som vurderer borgerens behov og bestemmer, hvilken hjælp, de skal have, og dem, der giver selve hjælpen eller ydelsen. Fx vil der typisk være en afdeling eller et team, som vurderer, hvor meget bostøtte en borger har brug for, og så vil der være en anden afdeling, som sørger for, at der bliver sendt bostøttemedarbejdere ud og udfører selve bostøtten.
Familie / Børne- og familie
Afdelingens primære opgave er at understøtte børn og unges udvikling og trivsel i familien og i fritiden. De behandler sager om børn og unge under 18 år og unge i efterværn. Medmindre det drejer sig specifikt om støtte i skolen eller i daginstitutionen – så er det en skole- eller dagtilbudsafdeling. I nogle kommuner hedder afdelingen en børne- og familieafdeling, og andre steder hedder det en familieafdeling. Afdelingen hører typisk til socialforvaltningen. Ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste bliver fx behandlet her, da det drejer sig om støtte til en familie med et barn under 18 år. Du kan selv kontakte afdelingen på telefon eller mail.
Voksenmyndighed / Voksenservice
Afdelingen kan bevilge støtte til mennesker over 18 år, når det drejer sig om at håndtere hverdagslivet. Men ikke støtte til arbejde og beskæftigelse, som hører til i jobcenteret. Afdelingen kan fx visitere til forskellige former for støtte i eget hjem, støtte til at betale regninger, klare det sociale liv osv. Det er også her, man kan søge om pasningsorlov til pårørende. Typisk hedder afdelingen Voksenmyndighedsafdeling eller Voksenservice og er en del af kommunens socialforvaltning. Du kan selv henvende dig til afdelingen for at få hjælp.
Afdelingens sagsbehandlere indhenter oplysninger og laver typisk en undersøgelse ud fra metoden VUM (Voksenudredningsmetoden). På baggrund af undersøgelsen vurderer de, hvilken støtte borgeren skal have. Afdelingen har også til opgave at følge op på, om borgeren får den rette støtte og justere ydelsen hen ad vejen.
Handicap og psykiatri
Afdelingen hedder i de fleste kommuner enten handicapafdelingen eller handicap- og psykiatriafdelingen og er en del af socialforvaltningen. Ofte står afdelingen for at iværksætte den hjælp og de ydelser, som voksenmyndighedsafdelingen har besluttet, at borgeren skal have. Det kan fx være bostøtte, hjemmevejledere og andre ydelser, som skal hjælpe den, der er syg, med at klare sig i hverdagen. I mange kommuner er det også denne afdeling, som står for driften af kommunens botilbud.
PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)
PPR er den enhed i kommunen, som vurderer, hvilken støtte børn og unge med særlige behov har brug for i skolen eller daginstitutionen. Det er også PPR, som typisk vurderer, om barnet skal henvises til
udredning i psykiatrien. PPR laver en vurdering og nogle anbefalinger, som de sender videre til de afdelinger, som skal stå for at give hjælpen. Som pårørende kan du selv kontakte PPR, men ofte vil man i første omgang tage fat i personalet på skolen eller i daginstitutionen, som så kontakter PPR.
Skoleafdeling
Skoleafdelingen står for driften af kommunens skoler. Hvis et barn skal have ekstra støtte i skolen, er det her, det bliver besluttet og bevilget. Det vil oftest være efter en vurdering fra PPR, som så anbefaler skoleafdelingen at iværksætte nogle forskellige tiltag, der kan hjælpe barnet. Skoleafdelingen er typisk ikke den afdeling, I kontakter i første omgang. I langt de fleste tilfælde starter man med at tale med skolen, der kontakter PPR, som står for dialogen med familie og barn. Skoleafdelingen kommer så i spil, når støttetiltagene skal i gang.
Jobcenter
Det er jobcenteret, der behandler sagen, når én med psykisk sygdom skal have hjælp til at komme i arbejde eller modtage forsørgelsesydelser som fx kontanthjælp. Jobcenteret hører typisk til under en beskæftigelsesforvaltning. Du kan selv kontakte jobcenteret.
Ydelsesafdeling
Ydelsesafdelingen står for godkendelsen og udbetalingen af enkeltstående eller kortvarig økonomisk hjælp. Det kan fx være til medicin, tandbehandling, psykologhjælp og kortvarig kontanthjælp. Ydelsesafdelingen er ofte en del af en beskæftigelsesforvaltning og ligger typisk i forlængelse af jobcenteret, fordi en stor del af ydelsesafdelingens sager drejer sig om forsørgelsesydelser. Man kontakter sjældent ydelsesafdelingen selv, men når man fx søger om enkeltydelser på Borger.dk, havner ansøgningen i ydelsesafdelingen. Det er dem, der besvarer ansøgningen og siger, hvis der mangler informationer.