Hvilken hjælp tilbyder kommunen?

Kommunen kan give forskellige former for hjælp i hjemmet. Den, der er syg, kan fx få bostøtte, som er socialpædagogisk hjælp til at udvikle sine evner til at klare hverdagen. Derudover kan kommunen hjælpe med at udføre forskellige praktiske opgaver i hjemmet. Det kan være indkøb, rengøring eller egenomsorg.

Hvilken og hvor meget hjælp, man kan få, bliver besluttet af sagsbehandleren på baggrund af en udredning. Du kan som pårørende spille en vigtig rolle i udredningen, hvis du hjælper med at få beskrevet behovene i hjemmet, og hvad der er særligt vanskeligt.

Hvis du oplever, at personens behov ændrer sig, så fortæl det til sagsbehandleren. Og hvis kommunen vil ændre eller reducere hjælpen, så spørg ind til, hvad der konkret har ændret sig, siden I lavede aftalen.

Nogle kommuner har et nummer, man kan ringe til, eller et sted, man kan tage hen uden forudgående aftale, når mennesker med psykisk sygdom eller pårørende står i en krise og har brug for støtte og
omsorg, som ikke er decideret psykiatrisk behandling. Det kan fx være, fordi symptomerne er blevet værre, og man er bange, ensom eller har selvmordstanker.

Vent ikke til behovet opstår. Undersøg på forhånd, hvad din kommune tilbyder. Det giver tryghed at vide, hvor der er hjælp at hente. Spørg sagsbehandleren eller søg efter ’akut hjælp psykisk sygdom’ på
kommunens hjemmeside.

Hvis symptomerne er alvorlige, og den, du er pårørende til, har brug for akut psykiatrisk behandling, skal I tage på psykiatrisk akutmodtagelse.

Alle kommuner tilbyder hjælp til at komme ud af misbrug. Men det kan være svært at finde hjælp til sammenhængende behandling, som både tager højde for sygdom og misbrug. Der findes tilbud om sammenhængende hjælp i flere kommuner. Men nogle gange er I nødt til selv at finde og foreslå et bestemt tilbud for sagsbehandleren. Du må gerne kontakte tilbuddet og besøge det, inden du foreslår det. Nogle tilbud er private, men hvis sagsbehandleren godkender dit forslag, kan kommunen betale.

Du kan læse mere om misbrug her.

Kommunen skal tilbyde aflastning til forældre med ansvar for et barn med psykisk sygdom. Det kan for eksempel foregå ved, at barnet bliver passet nogle timer af en aflastningsfamilie eller en institution en dag om ugen eller hver anden weekend.

Søg efter ’aflastning’ på din kommunes hjemmeside og se, hvilke muligheder du har.

Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet. Det kan være en stor hjælp for pårørende, der er tvunget til at bruge meget tid på at koordinere og finde rundt i kommunens tilbud.

Nogle kommuner kan også tilbyde kurser for pårørende eller hjælpe med at finde frem til hjælp og støtte fra frivillige foreninger.

Søg på kommunens hjemmeside efter hjælp til pårørende.

Hjælp til at komme i arbejde eller for eksempel søge kontanthjælp eller dagpenge findes i kommunens jobcenter. Der er mange regler og ordninger, der handler om arbejde for mennesker med psykisk sygdom.

Vær med som pårørende

Det er jobcentrets og ikke dit ansvar at kende reglerne og finde det bedste tilbud til den syge. Men du kan gå med til møderne og spørge ind til, om der er beskæftigelsesordninger, der egner sig særligt godt til mennesker med psykisk sygdom. Og du kan invitere behandlere, der kender personen, med til møderne.

De handicapkompenserende ordninger

Psykisk sygdom kategoriseres ikke normalt som et handicap. Men de handicapkompenserende ordninger gælder for mennesker med psykisk sygdom, hvis sygdommen svækker personens arbejdsevne.

Regionen og kommunen skal samarbejde og koordinere hjælpen til den syge. Det sker typisk på et netværksmøde op til udskrivning.

Hvis du har overskud til det, kan du bidrage til koordinationen ved at deltage i møder og sikre, at vigtig information går videre til de rigtige myndigheder og behandlere. Du kan også invitere kontaktpersoner og sagsbehandlere med til møder, de ellers ikke kender til.

Kommunen skal tilbyde midlertidig bolig til mennesker, som på grund af psykisk sygdom ikke kan klare hverdagen i en almindelig bolig. Det kan være på et egentligt bosted eller i en lejlighed med forskellige former for støtte. Hvilken form for bolig og hvilken slags støtte, man kan få, varierer meget fra kommune til kommune og afhænger af, hvilke behov man har.