Det kan give store udfordringer, når ens barn har psykisk sygdom. Og mange forældre kæmper hårdt for at få hverdagen og arbejdslivet til at hænge sammen midt i sorgen og kampen for at hjælpe sit barn.
Heldigvis findes der forskellige former for støtte fra det offentlige, som kan lette noget af presset.
Hjælp I kan få – uanset om barnet har en funktionsnedsættelse eller ej
Har dit barn det svært, kan du få tidlig rådgivning og støtte fra kommunen – det gælder, uanset om der er stillet en diagnose.
Der findes mange forskellige tilbud, og hvilken hjælp der er relevant for jer, afhænger af hvad barnet og I som familie kan klare i hverdagen.
Tidlig rådgivning og forebyggende støtte
Kommunen har pligt til at tilbyde jer gratis rådgivning (jf. Barnets lov §§ 28-31). Tidlig støtte handler om at hjælpe jer, før problemerne vokser sig store, og indsatsen kan sættes hurtigt i gang.
Der findes både:
- anonym rådgivning
- familieorienteret rådgivning
- tidlige forebyggende indsatser
Forebyggende støtte har ofte en kortere varighed og kan bestå af:
- familiesamtaler
- netværksgrupper
- rådgivning
- konsulentbistand
- lettere støtteforløb
Kontakt din kommune for at finde ud af, hvilke muligheder der er, hvor du bor.
Støttende indsatser
Har du eller dit barn brug for mere støtte, end den tidlige forebyggende indsats kan give, kan kommunen iværksætte støttende indsatser – en mere intensiv form for hjælp (jf. Barnets lov § 32).
Kommunen skal træffe en afgørelse om hjælpen, der beskriver formålet med støtten og forløbets forventede længde. I kan klage over afgørelsen, hvis I for eksempel er uenige i kommunens vurdering af jeres behov for eller omfang af støtten.
Kommunens sagsbehandlere kan sætte flere indsatser i gang samtidig, herunder:
- praktisk eller pædagogisk støtte i hjemmet
- familiebehandling
- støtteophold, fx aflastning hos en familie eller på en institution
- støtte til fritidstilbud eller dagtilbud
- behandlingsforløb
- netværksstøtte
- praktikforløb til unge
- kontaktperson til hele familien eller til barnet – kontaktpersonen varetager ikke behandling, men mødes ugentligt med barnet, støtter og giver redskaber til bedre trivsel.
Lettilgængelig behandling til børn, der mistrives
Mistrives dit barn, eller viser han eller hun tegn på psykisk sygdom, kan I få hjælp gennem kommunens lettilgængelige behandlingstilbud (jf. sundhedslovens § 126 a). Tilbuddet er til børn og unge fra børnehaveklasse til og med 17 år. I skal ikke vente på en henvisning fra læge eller sagsbehandler, men kan henvende jer direkte.
Hvor I konkret skal henvende jer, afhænger af jeres kommune. Tilbuddet drives af kommunen, men går under forskellige navne alt efter, hvor I bor – det kan for eksempel hedde Familieindgangen, Børne- og Familiehuset eller være organiseret under PPR. Søg på jeres kommunes hjemmeside, eller ring til borgerservice, hvis I er i tvivl om, hvor I skal henvende jer.
Tilbuddet retter sig mod børn og unge med en lettere til moderat nedsat trivsel, for eksempel bekymringer, tristhed, forstyrrende tanker om krop og mad, adfærdsvanskeligheder, selvskade, tvangstanker og -handlinger eller uro og manglende opmærksomhed.
Forløbet kan bestå af:
- Forsamtale (inden 14 dage): En samtale, der afklarer, om jeres barn hører til målgruppen, og om der eventuelt skal visiteres videre til børne- og ungdomspsykiatrien.
- Screeningssamtale (inden 30 dage): En faglig vurdering af barnets symptomer, funktion og behandlingsbehov.
- Behandling: Evidensbaserede og manualbaserede indsatser – individuelt, i grupper eller som en forældreindsats (fx STIME, Cool Kids/Chilled eller Mind My Mind).
- Opfølgning: Løbende vurdering af effekten, eventuelt i samarbejde med skole, hjem og andre indsatser.
Har jeres barn brug for mere specialiseret hjælp, guider tilbuddet jer videre til andre relevante indsatser eller til børne- og ungdomspsykiatrien.
Hvis dit barn har en anerkendt funktionsnedsættelse
Der findes en række støtte- og kompensationsordninger, som særligt er til for børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier.
Ordningerne kan give jer rådgivning og støtte i hverdagen eller hjælpe med at dække nogle af de ekstra udgifter og behov, der kan følge med at have et barn med funktionsnedsættelse.
Hvis dit barn har langvarig eller alvorlig psykisk lidelse, kan I også få glæde af ordningerne. I skal derfor ikke holde jer tilbage fra at søge, blot fordi jeres barn ikke er blevet vurderet til at have en funktionsnedsættelse i traditionel forstand.
Tabt arbejdsfortjeneste
Har dit barn brug for, at du er hjemme, kan dit løntab kompenseres (jf. barnets lov § 87). Det kan for eksempel være, hvis barnet har psykisk sygdom og derfor så store vanskeligheder, at han/hun ikke kan passes i institution eller være i skole på fuld tid. Eller hvis barnet grundet sin sygdom går til mange undersøgelser eller behandlinger.
Vær opmærksom på, at en række betingelser skal være opfyldt, og dit barn skal have nogle særlige behov. For eksempel skal det være nødvendigt, at du passer dit barn hjemme, og du skal kunne dokumentere dit indtægtstab.
Tabt arbejdsfortjeneste kan bevilges på forskellige måder – som enkelte timer eller dage ad gangen, som en fast løbende ydelse, eller som en kombination af begge, alt efter hvad der passer bedst til jeres situation.
Vær opmærksom på, at der er en øvre grænse for, hvor meget man kan få i tabt arbejdsfortjeneste. Har du en løn, der er højere end loftet, vil du derfor ikke få fuld dækning for sit løntab.
I 2026 ligger den øvre grænse på 38.379 kroner om måneden.
For at søge om tabt arbejdsfortjeneste skal du udfylde en digital blanket på borger.dk.
Du kan læse mere om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste her og her.
Kompensationsydelse
Det kan for nogle familier give ekstra udgifter at have et barn med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Nogle af dem har I ret til at blive kompenseret for gennem kompensationsydelse (tidligere kaldet merudgiftsydelse), jf. barnets lov § 86.
For at få kompensationsydelse skal dit barn have en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Udgifterne skal desuden kunne sandsynliggøres eller dokumenteres og overstige en minimumsgrænse, som i 2026 ligger på 6.960 kroner om året.
Det kan for eksempel dreje sig om ekstra udgifter til transport, medicin eller ekstra vask.
Aflastning og afløsning
Det er krævende at have et barn med en psykisk sygdom. Derfor kan du søge om aflastning og afløsning hos kommunen (jf. Barnets lov § 90, nr. 2, og jf. Serviceloven § 84, stk. 1).
På den måde kan du for eksempel få mere tid sammen med dine andre børn eller et pusterum fra nogle af de opgaver, der følger med at have et barn med psykisk sygdom.
Afløsning består oftest i, at en medarbejder fra kommunen kommer hjem og afløser dig, så du har mulighed for at gå udenfor hjemmet. Ved aflastning foregår støtten derimod udenfor hjemmet: Dit barn får tilbudt et midlertidigt ophold – enten dag-, nat-, eller døgnophold for eksempel i familiepleje (hvis personen er under 18 år).
I nogle tilfælde kan ordningen være med til at forebygge, at dit barn får brug for mere indgribende hjælp. Det skyldes, at aflastning og afløsning kan gøre det muligt for dit barn at blive boende hjemme, hvis det bliver vurderet som det bedste for barnet.
Du kan læse mere om aflastning og afløsning her.
Når du skal søge
Hvis I vil søge om aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver for jer at tage hånd om barnet med en psykisk sygdom.
Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder i sammen med sagsbehandleren frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.
Familievejlederordning
Familievejlederordningen er et tilbud til familier med et barn, der er hårdt ramt af sygdom.
Vejledningen kan give dig et overblik over hjælpemulighederne i kommunen og inspiration til, hvor du kan søge yderligere viden og få kontakt til forældre, der har stået i en lignende situation.
Vejledningen skal tilbydes senest tre måneder efter, at kommunen er blevet bekendt med, at jeres barn har en betydeligt nedsat funktionsevne. Kontakt jeres kommune, hvis I ikke er blevet tilbudt familievejledning og er interesseret i at få det. Ordningen står i Barnets lov § 81 stk.4.
Rådgivning fra kommunen
Ud over familievejlederordningen har kommunen også pligt til at tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling til børn og unge med funktionsnedsættelse – eller som har en indgribende, langvarig lidelse – og deres familier (jf. barnets lov § 81, stk. 1).
Hvor familievejlederordningen primært giver jer et overblik og en indledende vejledning, går dette tilbud skridtet videre. Det er en mere målrettet indsats, der skal hjælpe med konkrete udfordringer hos barnet eller i familien – for eksempel gennem:
- psykologsamtaler
- familierettede samtaler
- fysio- eller ergoterapeutisk behandling.
- kursusforløb, der skal styrke barnets eller familiens evne til at håndtere hverdagen
Som udgangspunkt er der tale om en kortvarig eller enkeltstående indsats. Tilbuddet erstatter ikke behandling i sundhedsvæsenet – det er altså ikke det samme som f.eks. psykiatrisk behandling eller genoptræning efter sundhedsloven.
Ledsagelse
Har dit barn eller den unge svært ved at færdes alene på grund af sin funktionsnedsættelse, kan I søge om ledsagelse (jf. barnets lov § 89). Ordningen skal give barnet eller den unge mulighed for at deltage i aktiviteter, sociale fællesskaber og oplevelser uden for hjemmet – for eksempel fritidsaktiviteter, sociale arrangementer, indkøb, kulturelle oplevelser eller transport til aktiviteter uden for hjemmet.
Kommunen skal tilbyde op til 15 timers ledsagelse om måneden til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af deres funktionsnedsættelse. Bliver timerne ikke brugt, kan I spare dem sammen i op til 6 måneder – dog højst 90 timer – men I kan ikke bruge timer på forskud.
Dit barn eller den unge har selv ret til at pege på, hvem der skal være ledsager. Kommunen skal derefter godkende og ansætte personen. Som forælder kan du som udgangspunkt ikke selv være ledsager, da kommunen normalt ikke må ansætte personer med meget nær tilknytning til barnet eller den unge.
Når du skal søge
I kan søge om ledsagelse digitalt gennem på borger.dk. Kan eller vil I ikke søge digitalt, kan I i stedet kontakte kommunens sagsbehandler direkte. Kommunen kan desuden give et årligt tilskud til ledsagerens udgifter og kan derudover dække lokal transport og andre rimelige udgifter, for eksempel til billetter eller måltider undervejs.
Er I ikke enige i kommunens afgørelse, har I fire uger til at klage til kommunen, som skal genvurdere sagen inden for fire uger. Er I stadig ikke enige, kan sagen sendes videre til Ankestyrelsen.
Læs mere om ledsageordningen her.
Ud over disse tilbud kan der være supplerende tilbud i din kommune eller i din region.
Den børnefaglige undersøgelse
Flere af støttetilbuddene til familier, hvor et barn har psykisk sygdom, står i serviceloven og gives efter en individuel vurdering. For at lave den vurdering skal der ofte udføres en børnefaglig undersøgelse.
Undersøgelsen kommer hele vejen rundt om jeres barn og jer som familie og danner grundlag for vurderingen af, hvilken hjælp der er brug for.
Selvom processen for nogen kan virke voldsom, så husk, at det er den børnefaglige undersøgelse, der rent lovgivningsmæssigt åbner for mange typer af hjælp til jer som familie.