Skip to content

Se alt indhold

Arbejdsliv

Psykologens råd til en god arbejdsdag som pårørende

”Overvej på forhånd, hvad du vil dele med dine kollegaer.” Sådan lyder det første råd fra psykolog Laura Hanghøj. Læs med her og få hendes fire råd til, hvordan du kan få en arbejdsdag, som er rar for dig som pårørende at være i.

Råd til pårørende om at få en god arbejdsdag

Mange pårørende oplever, at deres pårørendesituation har indflydelse på deres arbejdsliv. Hvor meget det fylder, vil variere efter relationen, sygdommen og om I er i en akut eller ikke-akut fase. Men fælles for de fleste pårørende er, at det til tider vil fylde i arbejdslivet.

Laura Hanghøj arbejder til daglig som autoriseret psykolog og erhvervspsykolog. Hun giver her sine fire råd til, hvordan du kan være med til at skabe en god arbejdsdag for dig selv som pårørende.

Laura Hanghøj, psykolog og erhvervspsykolog

Overvej på forhånd, hvad du vil dele med dine kollegaer

Det kan være en god ide at gøre sig overvejelser på forhånd om, hvor meget du har lyst til at dele med dine kollegaer. Nogle oplever at komme til at dele mere, end man egentlig har lyst til. Især hvis man bliver spurgt på et tidspunkt, hvor man er uforberedt eller følelsesmæssigt påvirket. Så det er en god ide at overveje på forhånd, hvad du har lyst til at fortælle til hvem. Det kan være forskelligt, alt efter om det er en kollega, en kunde, elever, eller hvem der ellers er en del af din arbejdsplads.

Hav et standardsvar klar

Nogle pårørende er bange for at blive overvældet eller overrumplet af følelser på arbejdet, og har ikke lyst til at åbne for meget op for privatlivet. Har du det på samme måde, kan det være hjælpsomt at have forberedt et standardsvar. Mange pårørende oplever en stor tryghed i at have et høfligt og imødekommende svar klar. Men et svar som alligevel lukker samtalen ned og ikke inviterer til yderligere dialog. Det kan for eksempel være: ”Tak fordi du spørger. Det går stille og roligt fremad.”

Fordel vagttelefonen

Det kan være en stor mental byrde at være tilgængelig over for sin kære på mobilen konstant. Der er forskel på behovet alt efter, om man er i den akutte fase eller ikke-akutte fase.

Er I i den akutte fase, er det en god ide at fordele tiden for, hvem der er tilgængelig hvornår. Så ved I, hvornår I hver især kan være på arbejde med koncentration og ro i sindet, uden at blive ringet op.

Hvis I er i den ikke-akutte fase, er det en god ide at lave en aftale med din kære, som er syg. Det kan være, I aftaler, at din kære ikke må ringe i arbejdstiden, medmindre det er akut. Eller måske I laver en aftale med en bedsteforælder eller en moster om, at din kære ringer til en af dem.

Det er oftest først, når man prøver at være fri fra mobilen, at man opdager, hvor meget den egentlig fylder.

Ræk ud og få hjælp til dit eget forløb

Når man er pårørende, er man ofte tovholder og har mange forskellige kasketter på. Både for ens kæres liv, men også for éns eget, herunder også arbejdsliv og det sygefravær, situationen giver. Det kan være udmattende og meget tidskrævende. Derfor kan det være en god ide at række ud og bede om hjælp til din pårørendesituation i din omgangskreds.

Din ven for eksempel kan have svært ved at hjælpe din kære med hans eller hendes sygdomsforløb. Men vedkommende kan godt hjælpe dig med din pårørendesituation. Det kan være, du har brug for hjælp til at undersøge muligheden for kørselspenge, tabt arbejdsfortjeneste eller hvordan man udfylder en bestemt blanket hos kommunen for eksempel.