Vrede er en følelse, alle kender til. Men for nogle med psykisk sygdom opstår vreden lettere end hos andre, fordi det kan være en del af diagnosen. Det gælder for eksempel bipolar lidelse eller depression, hvor personen kan have svært ved at regulere sine følelser. Læg dertil at overskuddet ofte kan være mindre, når man syg, og det derfor er sværere at lægge låg på vreden.
Som pårørende kan det være svært at rumme og håndtere, fordi det måske er en form for vrede, man ikke tidligere har set hos den, man holder af. Det kan også være, den er mere intens. Oveni får man måske dårlig samvittighed over, at man selv føler sig uretfærdigt behandlet og derfor bliver sur.
Gode råd til konflikthåndtering
Vær nysgerrig
En måde at gå til vrede på, er at være oprigtig nysgerrig på, hvorfor vreden opstår. Man kan vise sin nysgerrighed på mange måder, men det afgørende er at spørge åbent og uden et kritisk tonefald. Du kan fx sige: “Jeg forstår ikke, hvorfor du bliver vred? Kan du ikke fortælle mig, hvad det handler om? Hvad er det du hører, når jeg siger xxx? Hvad forstår du ved det? Hvad er det, det rammer hos dig?” Det kan være en måde at rense sit sprog for anklager. Husk at tage denne snak, når der er ro på. Brug også din erfaring med, hvornår din kære er mest lydhør og derfor ikke lukker ned.
Tydeliggør egne intentioner
For at neddrosle en potentiel konflikt, kan det være en god ide at gøre dine egne intentioner tydelige over for den sygdomsramte. For eksempel kan man sige: “Jeg er optaget af, at jeg vil hjælpe dig, fordi du betyder noget for mig” eller “Jeg er optaget af at være hjælpsom. Hvordan er jeg mest hjælpsom overfor dig?” På den måde undgår man, at den sygdomsramte føler sig tromlet og forstår, hvorfor man handler, som man gør.
Genkend mønstre
Hvis man kender hinanden rigtig godt, kan det være lettere at genkende hinandens mønstre. Det vil sige, at man måske ved, at der er bestemte situationer eller ord, der kan trigge vreden. Så kan man forsøge at undgå det. Man ved måske også, hvornår ens kære er mest modtagelig overfor et budskab, så det bliver hørt. Det kan være en god ide at drage nytte af, så man har de bedste forudsætninger for at tilbyde sin hjælp som pårørende.
Respekter et nej tak
Som pårørende kan det være svært at give plads og trække sig, hvis den, man gerne vil hjælpe, ikke ønsker hjælp. Men sommetider er det netop det, man skal. På den måde giver man den fornødne plads, som den sygdomsramte måske har brug for. Samtidig kan man lade vedkommende vide, at man er der, hvis han eller hun har behov for noget.
I situationer, hvor man bliver bekymret for, at ens kære er til fare for egen eller andres sikkerhed, kan det være nødvendigt, at man som pårørende insisterer på at involvere hjælp udefra. Men ellers skal man lære at respektere et nej tak, da man ellers kan optrappe en unødig konflikt.
Træk dig
Vrede behøver ikke altid være noget negativt. Der kan være kraft i vreden, og den siger ofte noget om, hvad der er vigtigt for personen. Måske føler han eller hun sig trådt på eller såret. Eller måske har selvbilledet fået et hak. Men vreden må ikke eskalere, så man gør skade på andre, eller så man ikke kan trænge igennem til hinanden. I sådanne situationer kan det ofte give mening at trække sig fra situationen og genoptage samtalen, når der igen er faldet ro på. Husk også, at det er ok at sige nej og trække en grænse, hvis du ikke føler, du er i stand til at hjælpe.
Få hjælp udefra
Hvis konflikten er gået i hårdknude, og man ikke føler, man kan få sit budskab igennem, kan det sommetider være godt med en tredjepart, som hjælper med at oversætte, hvad der bliver sagt. Det kan også være, den sygdomsramte har svært ved at forklare, hvorfor han eller hun reagerer på en bestemt måde. Det kan en tredjepart, for eksempel en psykolog, hjælpe med at formidle.
Del dine erfaringer med andre
Det kan være en stor belastning, hvis vrede fylder meget enten hos en selv eller hos ens kære. Derfor kan det generelt være en god ide at have nogen at tale med for at få luft, når man bliver ked af det eller frustreret. Det kan være nogen i ens netværk, man har tæt på, og som er gode at tale med, en psykolog eller andre folk i en samtalegruppe, som måske står i samme situation. Det har stor betydning at sige sine følelser højt. Så vil byrden føles lettere at bære, når man ikke føler sig alene med det.
Mange pårørende kan også føle, at egne, negative følelser er lidt forbudte. At dele sine oplevelser kan derfor være med til at aftabuisere og normalisere alle de følelser, man som pårørende kan stå med. På den måde kan man forebygge, at man får vendt vreden og bebrejdelserne indad.
Få hjælp til det praktiske
I nogle tilfælde kan det give mening at række ud til andre for at få hjælp til det praktiske. På den måde kan man som pårørende fokusere på sin rolle som forælder eller partner og undgå at blive behandler eller støtteperson samtidig. Det kan mindske konflikter, at man ikke er den, der skal sørge for, at ens kære skal stå op på bestemte tidspunkter, spise, tage sin medicin eller komme ud ad døren på et bestemt tidspunkt. Det kan være værd at undersøge, om der er mulighed for praktisk støtte i form af en støtteperson fra kommunen. Alternativt kan man se på, om man selv råd til at hyre nogen, der kan hjælpe.