OCD står for Obsessive Compulsive Disorder. Det centrale ved OCD er, at man har svære tvangstanker og tvangshandlinger, man ikke kan slippe for. Med fornuften kan den OCD-ramte oftest godt se, at det er overdrevent. Men det er nærmest umuligt ikke at følge tvangstankerne og -handlingerne. Man bliver nemlig grebet af voldsom angst eller frygt for, hvad der kan ske, hvis man ikke udfører tankerne og handlingerne. I sjældne tilfælde kan OCD godt opstå uden angst – her handler det mere om følelsen af at have gjort noget godt nok og rigtigt. Men ved langt de fleste tilfælde ligger der en angst for, at der sker noget frygteligt, hvis ikke man udfører sine ritualer.
Her får du Per Hove Thomsens fire råd til dig, som er pårørende til et menneske med OCD.
Spørg nysgerrigt ind
For at forstå din kære bedst muligt, er det vigtigt, du som pårørende spørger ind og bliver klogere på, hvad der fylder hos ham eller hende. Hvad er det for nogle tanker? Hvilke skrækscenarier kører rundt? Hvor meget fylder det i hverdagen? Mange med OCD er meget bevidste om deres tanker og synes, de er pinlige eller skamfulde. Derfor kan mange finde på at holde dem for sig selv. Ved at spørge nysgerrigt ind bliver du som pårørende selv klogere på din kære og de ting, der fylder. Men du hjælper også vedkommende med OCD med at sætte nogle ord på hans eller hendes oplevelser.
Gå med til behandlingssessioner
Hvis det er muligt, vil det være en fordel for dig som pårørende at komme med til nogle af behandlingssessionerne. Når man behandler for OCD, vil de pårørende nemlig spille en stor rolle. Dels fordi man nemt kan have tendens til at hjælpe med nogle af de ritualer, der er forbundet med OCD’en. Det skal man lære at blive bevidst om, så man kan stoppe. Men også fordi en del af helbredelsen består i at blive eksponeret for nogle af de ting, som trigger den OCD-ramte, for derefter at lære, hvordan man så skal reagere i det. Den proces kan de pårørende i høj grad hjælpe og støtte med, fordi man jo er en del af den hverdag, hvor tvangstankerne og -handlingerne foregår. Det er dog også vigtigt, at din kære har nogle behandlingssessioner alene, hvor der er plads og mulighed for at snakke om de ting, der er ekstra svære at tale om.
Træk dig ud af ritualerne
Når man er pårørende til én med OCD, kan man nemt komme til at blive en del af ritualerne. Det kan være, din kære vil have, du tænder vandet, så han eller hun ikke selv skal røre ved vandhanen. Eller måske bliver du dagligt og gentagende gange hørt i, om døren er låst og om komfuret er slukket. Bliver man ved med at hjælpe den OCD-ramte med at gennemføre sine ritualer eller svare på alle de spørgsmål, der bliver stillet, er man med til at vedligeholde OCD’en. Det er svært for pårørende at se ens kære lide under det, og derfor skal man ikke trække sig pludseligt. Men det er vigtigt, der bliver lagt en plan for, hvordan du gradvist trækker dig ud af ritualerne. Er du med til nogle af behandlingssessionerne, er det en plan, I kan lægge sammen med behandleren.
Genoptag dine egne sociale aktiviteter
Nogle OCD-ramte kan have meget svært ved at have gæster i sit hjem – for eksempel hvis de er bange for bakterier. Hvis man bor sammen, kan det i høj grad komme til at gå ud over den pårørendes sociale liv. Ligesom du skal trække dig ud af ritualerne, er det også vigtigt, at du genoptager dine egne sociale aktiviteter. Dels for din egen skyld, så du får set nogle mennesker, du holder af og har det godt med. Og dels vil det også være et led i behandlingen af din kære at blive eksponeret for det, som kan udløse tvangstankerne og -handlingerne. Dette er også et punkt, I kan tale med behandleren om.