OCD er en form for angst, hvor man har tanker, man ikke kan slippe af med og/eller handlinger, man føler, at man er nødt til at udføre. Mange føler, at der vil ske noget slemt, hvis de ikke handler på trangen til at gøre eller tænke noget bestemt. OCD hænger derfor ofte nøje sammen med eller har rod i angst.
OCD-ramte ved godt, at deres tvangstanker og handlinger er ulogiske, men de har meget svært ved at lægge dem væk og stå imod. OCD står for Obsessive Compulsive Disorder. På dansk hedder det obsessiv-kompulsiv tilstand.
Det kan være meget invaderende at have OCD, og det har ofte stor indvirkning på ens omgivelser. I de fleste tilfælde er OCD’en nem at opdage, fordi den vil være synlig og tydelig. Men i nogle tilfælde vil tvangstankerne handle om grænseoverskridende eller skræmmende emner, der er meget ubehagelige, uønskede og svære at snakke om. Det gør, at nogle OCD-ramte holder deres tvangstanker skjulte.
Der findes også det, som kaldes mentale ritualer. De er heller ikke umiddelbart synlige for pårørende, fordi det er ting eller tankerækker, man gennemfører i hovedet. De kan dog være lige så belastende som de synlige.
OCD er et spektrum og noget, vi alle har en tendens til. Mange af de tanker og handlinger man gør, når man har OCD, er tit noget, som egentlig er hensigtsmæssige for menneskets overlevelse – at man ikke bliver overfaldet af en fjende, sikrer vi ved at låse døren. At ens hjem ikke går til grunde, sørger vi for ved ikke at gå fra et tændt komfur. Og håndvask er godt for hygiejnen, så vi ikke spreder smitte. Det er handlinger, vi alle instinktivt har i hjernen. Men hos nogen tager tankerne og handlinger overhånd og bliver invaderende for hverdagen.
Hvem får OCD?
OCD viser sig typisk i barndommen eller ungdommen. Drenge får typisk diagnosen tidligere end piger, men der er ca. lige mange mænd og kvinder, der er ramt. Lidt over to procent af danskerne får ifølge OCD-foreningen OCD på et tidspunkt i livet.
Symptomer på OCD
Symptomerne på OCD kan overordnet opdeles i tvangstanker og tvangshandlinger.
- Tvangstanker
Tvangstanker er tanker, man ikke kan slippe af med, selvom man godt ved, at de ikke er rationelle. Det kan fx være frygt for, at man selv eller nogen, man holder af, bliver syg, at der vil ske noget ondt, eller at man er bange for at blive beskidt.
- Tvangshandlinger
Tvangshandlinger er ting man føler, at man er nødt til at gøre og ofte gentage igen og igen, selvom det ikke giver nogen rationel mening. Det kan fx være at vaske hænder overdrevet meget, mumle eller tænke små gentagende remser, tælle bestemte ting, man ser eller tjekke ting langt mere end nødvendigt, fx om lyset er slukket eller døren er låst.
Hvor alvorligt er OCD?
OCD er kun sjældent tegn på andre psykiske sygdomme. De negative konsekvenser af OCD er først og fremmest de sociale, det vil sige, når det giver udfordringer med at være sammen med andre mennesker. Det gælder ikke mindst for børn. Nogle børn skammer sig over deres tvangshandlinger og nogle kan være i risiko for at blive drillet. I værste fald kan OCD føre til social isolation, fordi man oplever, at omkostningerne ved at være sammen med andre, er for store.
Selvom OCD kun sjældent er tegn på andre psykiske sygdomme, optræder det relativt ofte i kombination med andre lidelser. Det gælder fx depression og angst.
For de fleste, der får OCD – ikke mindst børn, går det over igen, uden at det bliver alvorligt eller bekymrende. Nogle har det resten af livet, men i perioder. Det kan især være i stressede perioder.
Behandling af OCD
Mange med OCD har god gavn af behandling. Behandlingen kan hjælpe en med at forstå og håndtere symptomerne og hos mange kan de fjernes helt.
- Samtaleterapi
Den mest almindelige behandling er samtaleterapi – især kognitiv adfærdsterapi, hvor målet er at ændre uhensigtsmæssige tanke- og handlingsmønstre.
- Psykoedukation
Som med de fleste andre psykiske sygdomme og lidelser er det for de fleste gavnligt at lære om sygdommen og forstå dens symptomer. Det kan være vigtigt for at kunne håndtere symptomerne.
- Medicin
Medicin er sjældent nok i sig selv, men det kan for nogle være gavnligt. Det er som regel antidepressiv medicin. I meget alvorlige tilfælde kan nogle have gavn af antipsykotisk medicin.